EPSITRON® – 1-kanals elektroniske sikringer – maksimal sikkerhed, højeste hastighed

De nye 1-kanals elektroniske sikringer i EPSITRON®-serien beskytter pålideligt forbrugere mod overstrøm og kortslutning og kan med en spænding på 24 V DC og en nominel strøm på 1/2/4/6 eller 8 A anvendes i mange forskellige applikationer.

De nye elektroniske sikringer er meget velegnede til sikring på sekundærsiden ved store ledningsafstande og små ledertværsnit, hvor smeltesikringer og minisikringer ikke udkobler. Sikringen på sekundærsiden udkobler også ved lav overstrøm i henhold til bestemmelserne i EN 60204, og det er dermed muligt at anvende en økonomisk fordelagtig basisnetværksenhed – ved en stor kortslutning udkobler sikringen f.eks. efter kun 4 ms.

Også ved store kapaciteter er en gnidningsløs drift af anlægget sikret. WAGO’s elektroniske sikringer gør det muligt at indkoble belastninger med store kapaciteter på mere end 50.000 mikrofarad, uden at der skal træffes yderligere foranstaltninger, eller den nominelle strøm skal ændres – dermed reduceres fejludkoblinger pga. indkoblingsstrømme.

Alsidige og pålidelige
Takket være den digitale indgang egner de nye elektroniske sikringer sig også som elektroniske relæer. Dermed kan der foretages reset samt ind- og udkobling direkte på enheden eller på afstand med digitalt indgangssignal. I maskin- og anlægsbyggeri anvendes elektroniske sikringer ofte til på en pålidelig måde at udkoble en jordslutning i styrestrømkredsen inden for en defineret periode i henhold til EN 60204. I forbindelse med apparatbeskyttelse vælges elektroniske sikringer ofte frem for smeltesikringer på grund af deres store nøjagtighed. Der er garanteret en pålidelig og fleksibel anvendelse af elektroniske sikringer med en omgivelsestemperatur fra -25 til +70 °C – også under ekstreme betingelser.

Pladsbesparende og modulære
De nye elektroniske sikringer kan anvendes modulært og gør det muligt uden det store fortrådningsarbejde at laske indgangsspændingen direkte. På denne måde er det også let at forbinde udgangsspændingen med JUMPFLEX®-moduler i serie 857 og 2857. Signalindgange og -udgange kan ligeledes forenes til sumsignaler via lasker.

Med en bredde på kun 6 mm er de nye elektroniske sikringer de smalleste på markedet p.t. De er ca. 66 % mindre end en minisikring og optager dermed mindre plads i styreskabet.

Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: http://www.wago.dk