2-etages TOPJOB®S-rækkeklemmer med vertikal lederindføring

De nye 2-etages TOPJOB®S-rækkeklemmer fra WAGO er konstrueret med vertikal lederindføring og er dermed ideelle ved trange pladsforhold – det giver nemmere fortrådning, flere klemmepunkter og mindre indbygningsbredde.

Styreskabe er vigtige for en problemfri drift af maskiner, anlæg og bygningssystemer. Der skal anbringes så mange komponenter som muligt på en begrænset plads. WAGO’s TOPJOB®S-rækkeklemmer har i mange år været kendetegnet ved en sikker og vedligeholdelsesfri anlægsdrift i diverse industrielle applikationer og bygningsinstallationer. De nye 2-etages TOPJOB®S-rækkeklemmer er nemme at betjene selv ved vanskelige pladsforhold takket være den vertikale lederindføring (15°). De er særligt velegnede til anvendelse i fordelerkasser eller ved siden af høje kabelkanaler. Placeringen af lederindføringen og betjeningsåbningen til værktøjet gør det lettere at tilslutte lederne fra oven.

Også den enkle fjedertilslutningsteknik, som TOPJOB®S-rækkeklemmerne er konstrueret med, er en stor fordel ved monteringen. Fortrådningen udføres med få bevægelser. Afhængig af ledertypen kan ledere også tilsluttes direkte via Push in-teknikken. De nye 2-etages TOPJOB®S-rækkeklemmer er desuden meget pladsbesparende (5,2 mm), således at der kan anbringes mange klemmer på én DIN-skinne. En stor fordel ved de nye 2-etages klemmer er, at der ved samme indbygningsbredde kan tilsluttes dobbelt så mange klemmepunkter. Brugerne kan desuden glæde sig over det dobbelte laskespor i begge niveauer, hvilket giver mange laskningsmuligheder. Ved hjælp af vertikallasker kan potentialer fordeles over begge etager. Opmærkningsholderen, der er vinklet sidelæns (10°), giver en bedre læselighed fra oven.

2-etages TOPJOB®S-rækkeklemmerne med vertikal lederindføring er dimensioneret til ledertværsnit på 0,25 – 4 mm² og en nominel strøm på 24 A. Den maksimale strøm ved 4 mm² er 28 A. Som til alle TOPJOB® S-komponenter er der også til de nye 2-etages klemmer et bredt tilbehørsprogram – fra lasker til opmærkningsmateriale.

Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35 77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: http://www.wago.dk