• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringBranchenyt08. 12. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Danske virksomheder investerer massivt i AI – men sakker bagud på realisering af værdi

AktueltAutomatiseringBranchenyt08. 12. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Danske og Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

Michael Winther leder AI i Deloitte Danmark og Norden. Foto: Deloitte.

Kunstig intelligens har skabt en ny teknologisk revolution, og nordiske virksomheder er ikke tilbageholdende med at investere. Omkring 70 procent af de nordiske virksomheder afsætter 10 procent eller mere af deres it-budget til AI.
Trods denne betydelige investeringslyst halter Norden efter resten af Europa, når det kommer til at omsætte AI-investeringer til håndgribelig forretningsværdi. Kun en tredjedel af nordiske virksomheder høster gevinster på deres mest succesfulde AI-initiativer inden for to år, sammenlignet med næsten halvdelen af europæiske virksomheder.
-Vi ser et paradoks i Norden. Der er en stor investeringsvilje samtidig med en for langsom værdirealisering. Det skyldes i høj grad, at AI i Danmark og vores nabolande ofte bliver betragtet som et it-projekt frem for en strategisk forretningstransformation, fortæller Michael Winther, leder af AI i Deloitte Norden.

Snævert it-fokus bremser potentialet
Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 1.742 topledere på tværs af Europa, herunder over 260 fra nordiske virksomheder, tegner et interessant billede af regionale forskelle.
I Norden er AI-dagsordenen primært CIO-drevet (32 procent mod 23 procent i resten af Europa), og færre organisationer har en dedikeret Chief AI Officer (13 procent mod 20 procent). Dette resulterer i, at AI er mindre integreret i den overordnede virksomhedsstrategi.
-Når AI-dagsordenen primært ligger hos CIO’en, rettes fokus naturligt på den rent tekniske implementering. Det begrænser den hastighed, hvormed teknologien kan skabe forretningsmæssig værdi. Men AI-dagsordenen skal bo der, hvor den kan bruges strategisk til at nytænke, forbedre og udvikle kernen i virksomheden. Potentialet rækker langt ud over it-afdelingen, siger Michael Winther videre.
Fremtidsudsigterne for, hvornår man vil høste værdi af investeringerne, er også lavere i Norden end i resten af Europa. Under 40 procent af de nordiske virksomhedsledere forventer betydelig ROI fra generativ AI inden for et år sammenlignet med over halvdelen af deres europæiske kolleger. Den nordiske tilbageholdenhed er endnu større for AI-agenter, hvor et flertal af de nordiske respondenter forventer, at der vil gå mindst tre år, før de kan høste mærkbare gevinster af teknologien.
Denne forsigtighed kan hænge sammen med den mest citerede barriere for at opnå ROI, nemlig ”mangel på realiserbare anvendelsesmuligheder’” Dette afspejler ikke en reel mangel på muligheder, men kan være et resultat af den it-centrererede tilgang, hvor forretningsfunktioner ikke har hverken mandat eller kompetencer til at identificere AI’s fulde potentiale.
Deloittes undersøgelse viser slutteligt, at kun 33 procent af de succesfulde nordiske AI-initiativer sigter mod øget omsætning sammenlignet med 47 procent i Europa.
-Nordiske virksomheder har en stærk digital modenhed og robust IT-infrastruktur, der burde fungere som et springbræt for AI. Men for at indfri det fulde potentiale skal ledelsen aktivt tage ejerskab af AI-initiativer og sikre, at de er tæt forbundet med forretningsmål som omsætningsvækst og markedsorientering, forklarer Michael Winther.
Ifølge Deloitte er det tid til at løfte blikket fra effektivisering og besparelser til forretningsudvikling.

Anbefalinger fra rapporten
• Gør AI til en integreret del af forretningsudviklingen. Topledelsen skal eje AI-initiativer og sikre, at de er knyttet til forretningsmål som vækst og markedsdifferentiering. It er en vigtig partner, men ansvaret for den transformative dagsorden skal ligge hos forretningen.
• Styrk forretningens evne til at identificere værdi. Uddan og styrk forretningsledere til at identificere AI-brugsscenarier med høj impact, der stemmer overens med forretningsmål, og hvor de nødvendige investeringer matcher den forventede ROI.
• Integrer AI i alle investeringsplaner. AI bør anskues som enhver anden investering, der måles og evalueres på baggrund af konkrete parametre. For organisationer, der er forbi de indledende pilotprojekter, skal AI være en del af alle nye forretningsinvesteringer og transformationsprogrammer.
• Anvend digital modenhed som springbræt. Nordiske organisationer har en unik mulighed for at udnytte deres avancerede digitale modenhed.

Læs ”AI ROI in the Nordics”-rapporten i sin helhed her.

Kilde: Deloitte.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

AutomatiseringBranchenytNavnenytRobotterTop11. 05. 2026

Mens 7. Regiments Musikkorps spillede, dirigerede en humanoid robot indvielsen af Teknologisk Instituts nye Humanoid Lab til Robotbrag i Forskerparken i Odense i sidste uge. Et laboratorium, der skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet. Ï

Humanoid robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter11. 05. 2026

I forbindelse med Robotbrag 2026, der blev afholdt den 7. og 8. maj i Odense, blev DIRA Teknologiprisen 2026 uddelt. Prisen i år gik til den humanoide robot Unitree G1. En specialiseret gartnerirobot, en GPS-fri navigationsteknologi og en banebrydende humanoid robot. Det er de tre fascinerende

Forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, AI og robotteknologi

AktueltAutomatiseringBranchenytRobotter11. 05. 2026

Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi. Syddansk Universitet har etableret et nyt forskningscenter på Juridisk

EtherCAT løfter barren for industriel kommunikation

AutomatiseringBranchenyt11. 05. 2026

Når produktionen skal være både hurtigere, mere fleksibel og mere sikker, bliver kommunikationsteknologien en nøglefaktor. EtherCAT har i mere end to årtier været blandt de hurtigste industrielle kommunikationsteknologier – og står nu endnu stærkere i en tid, hvor cybersikkerhed og regulering fylder

Nyt gennembrud kan ændre, hvordan vi nedbryder ”evighedskemikalier”

Energi og miljøVand og spildevand11. 05. 2026

Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning. PFAS, også kendt som ”evighedskemikalier”, er ekstremt svære at fjerne fra miljøet. Deres kemiske stabilitet gør, at de kan ophobe sig i

Testfacilitet baner vejen for udbredelse af nye og banebrydende 5G-baserede løsninger i industrien

AutomatiseringNavnenyt11. 05. 2026

FORCE Technology har etableret et realistisk testmiljø på Odense Havn, hvor danske og internationale virksomheder kan teste deres kritiske løsninger inden for fx logistik, produktion, autonome køretøjer og telemedicin, før de sættes i drift på et privat 5G-netværk. Fra 1. juli 2026 får private

Odense Robotics kårer årets virksomheder foran en samlet branche

Messer og møderNavnenytRobotterTop07. 05. 2026

MyDefence er kåret som Årets Virksomhed, mens BlinkTroll løb med prisen som Årets Startup. Priserne blev uddelt af Odense Robotics på scenen ved robotkonferencen NextGen Robotics LIVE, hvor deltagere fra både den internationale og danske robotindustri var samlet. To virksomheder med stærke

Danmarks industri får travlt, hvis Industrial Accelerator Act skal give pote

AktueltAutomatiseringBranchenyt07. 05. 2026

Med Europa-Kommissionens nylige udspil til Industrial Accelerator Act er der for alvor sat tempo på den grønne industripolitik i Europa. Det er en gylden mulighed for Danmarks industri. Men det kræver en solid digital opgradering i industrien og klare energipolitiske rammer. Sådan lyder det fra

Bitten – ny dansk energieffektiv AI-supercomputer

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø07. 05. 2026

Syddansk Universitet har i samarbejde med Danfoss og HPE etableret en ny national energieffektiv AI-supercomputer, der giver danske universiteter mulighed for at håndtere store datamængder og avancerede AI-modeller i én fælles infrastruktur. Supercomputeren bidrager samtidig til Sønderborg Kommunes

Ny filtreringsproces gør CO2-oprensning mere effektiv

Energi og miljøProcesteknologi07. 05. 2026

Teknologisk Institut og greentech-virksomheden Estech har udviklet en filtreringsproces, der reducerer både energiforbrug og kemikalieaffald i forbindelse med CO2-oprensning. Det giver en meget ren CO2, som kan udnyttes til andre formål. I et Missionbooster-projekt fra Innovationsfonden har

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    11.05.2026

  • Humanoid robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    11.05.2026

  • Forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, AI og robotteknologi

    11.05.2026

  • EtherCAT løfter barren for industriel kommunikation

    11.05.2026

  • Nyt gennembrud kan ændre, hvordan vi nedbryder ”evighedskemikalier”

    11.05.2026

  • Testfacilitet baner vejen for udbredelse af nye og banebrydende 5G-baserede løsninger i industrien

    11.05.2026

  • Odense Robotics kårer årets virksomheder foran en samlet branche

    07.05.2026

  • Danmarks industri får travlt, hvis Industrial Accelerator Act skal give pote

    07.05.2026

  • Bitten – ny dansk energieffektiv AI-supercomputer

    07.05.2026

  • Ny filtreringsproces gør CO2-oprensning mere effektiv

    07.05.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik