• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

InnovationTop30. 08. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Vild rumrejse: Andreas Mogensen skal teste 3D-printer og VR-briller i rummet

InnovationTop30. 08. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Der venter astronaut Andreas Mogensen seks travle måneder på Den Internationale Rumstation ISS. Her skal han udføre så mange videnskabelige projekter som muligt; blandt andet indsamle data på vegne af en række DTU-forskningsprojekter som test af en 3D-metalprinter. Det skal give ny viden til danske forskere.

Den 26. august blev Andreas Mogensen sammen med tre andre astronauter sendt op Den Internationale Rumstation. Foto: SpaceX.

Med rumbriller har det været en spændende weekend. Lørdag den 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen sammen med tre kollegaer sendt op til Den Internationale Rumstation, ISS i et Crew Dragon-rumfartøj fra SpaceX.
Han skal være på ISS et halvt år og i den tid skal han lave så mange videnskabelige eksperimenter som muligt.
-Det er et langt program, som han har trænet til i mange år. Noget af det handler om at fortsætte det arbejde, som andre astronauter har lavet. Andre opgaver er helt nye, siger John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.
-Men én ting er sikkert. Ikke én dag må gå til spilde under missionen. Det er der simpelthen ikke tid og ressourcer til, fortsætter John Leif Jørgensen.
DTU Space har flere både allerede planlagte opgaver og idéer til, hvad Andreas Mogensen skal kaste sig over under sit ophold.

Billeder af lyn og måne
Det er anden gang, at Andreas Mogensen er i rummet. Første gang var i 2015, hvor han fangede helt nye billeder af voldsomme lyn, der går fra tordenskyer og op i 50 kilometers højde. Det skete som led i forskningsprojektet THOR, som blev ledet af DTU Space. Projektet var en del af forarbejdet til ASIM-missionen, som blev sendt til ISS i 2018 under videnskabelig ledelse af DTU Space.
På den nye mission er Andreas Mogensen involveret i flere DTU-projekter. I et af projekterne udstyrer DTU Space den danske astronaut med et kamerasystem, der er i stand til at tage op til 100.000 billeder i sekundet med en hidtil uset kontrast af den fantastiske elektriske aktivitet, der foregår fra kæmpelynene. De nye billeder fra opfølgningsprojektet THOR-Davis skal supplere data fra ASIM-instrumenterne. Det skal bl.a. give DTU’s forskere mere viden om, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima.
Andreas Mogensen skal dog ikke kun tage billeder af lyn under sin mission. Han skal også tage billeder af månen. Idéen er, at billeder af månen taget fra rummet, kan give os ny viden om jordens energibalance. Billederne bliver et vigtigt input til et projekt med deltagelse af DTU Space, DMI og det tyske Institute of Space Systems (IRS).

Virtual reality og 3D-print
Andreas Mogensen kommer også til at afprøve virtual reality (VR) som et redskab til at stimulere mentalt velvære under en rummission. Et konsortium ledet af DTU har leveret et VR-system, der kan transportere astronauterne til fredfyldte steder – som f.eks. et rislende vandløb i en skov – og derved øge astronauternes mentale trivsel på lange missioner.
Derudover skal Andreas Mogensen lede et forsøg, hvor DTU-forskere undersøger, hvordan astronauternes bevægelser påvirker rumstationen, når de sætter af fra rummet og ikke jorden, når de hopper. Rystelserne, som astronauterne skaber, bliver registreret ved hjælp af DTU Space kamerasystemer, som i forvejen sidder på rumstationen.
Endelig skal Andreas Mogensen teste, hvad der sker, når man 3D-printer i rummet under vægtløshed. Det sker med en 3D-metalprinter, der er udviklet af rumafdelingen hos den europæiske flyproducent Airbus.
Resultaterne skal hjælpe DTU’s forskere med at blive klogere på, hvordan metaller opfører sig under forskellige termiske og mekaniske påvirkninger. Og om det på den måde kan blive muligt at fremstille reservedele i rummet under fremtidige missioner til f.eks. månen eller Mars. På jorden kan den nye viden bruges til at reducere den sikkerhedsmargin, der ofte arbejdes med inden for fremstilling af f.eks. fly, biler og cykler.
Imens Andreas Mogensen printer i rummet – står der en kopi af printeren på Jorden.
-Han skal printe nogle ting til os deroppe, som vi ligeledes printer på Jorden. Vi skal nemlig finde ud af, om det bliver bedre, når det bliver printet i vægtløs tilstand, siger John Leif Jørgensen og fortsætter:
-I princippet bør det være bedre i vægtløs tilstand, fordi tingene vil være fuldstændig jævn blandet op. Vi har bare aldrig undersøgt det før.

DTU Space har allerede leveret instrumenter til mere end 100 rummissioner. Alene på Den Internationale Rumstation har DTU installeret otte instrumenter. Mange af dem understøtter den grønne omstilling i Danmark med bl.a. observationer af klima, skov og hav.
-Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation er en af de mange store rummissioner, som DTU er med på i de her år. Det er vi stolte af, og glæder os utrolig meget til at se, hvilke resultater han kommer hjem med. Vi håber på at få ny og værdifuld viden om universet, klimaet og livet i rummet og på jorden. Det vil gøre os i stand til at blive ved med at udvide grænserne for vores viden og udvikle nye og bedre teknologier til gavn for mennesker, siger DTU’s prorektor Rasmus Larsen.

Inden opsendelsen blev Andreas Mogensen udnævnt ny adjungeret professor på DTU.
-Det er en ære at blive udnævnt til adjungeret professor på DTU. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet, både under min mission, når jeg skal udføre tre forskellige forsøg om bord på rumstationen på vegne af DTU, men også efterfølgende, når jeg er tilbage på Jorden igen, siger Andreas Mogensen, der siden 2009 som adjungeret lektor på DTU bl.a. har arbejdet for at øge interessen for højteknologi og rumfart.
-Rumfart er et utroligt spændende felt, der er i rivende udvikling. Jeg glæder mig til at bakke op om det arbejde, DTU laver, både når det gælder undervisning og forskning, siger han.

Kilde: DTU Space.

Skrevet i: Innovation, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Højt placeret dansker får ny toppost i IFS

Navnenyt23. 03. 2026

Christian Pedersen er tiltrådt som Chief Innovation Officer i IFS, hvor han får ansvaret for at drive virksomhedens målrettede arbejde med Industrial AI. Den erfarne danske techprofil har siden 2018 været en del af topledelsen i IFS, senest som Chief Product Officer med ansvar for udviklingen af IFS

ODU tilslutter sig FN’s Global Compact

Navnenyt23. 03. 2026

En af verdens førende producenter af konnektorsystemer, ODU, har netop tilsluttet sig FN's Global Compact (UNGC) - verdens største initiativ for bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis. Global Compact samler over 26.000 virksomheder og organisationer fra mere end 160 lande, som forpligter sig til

Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

AutomatiseringRobotterTop19. 03. 2026

Universal Robots A/S præsenterede tidligere i denne uge UR AI Trainer på NVIDIA GTC 2026 i Silicon Valley. AI Trainer er udviklet i samarbejde med Scale AI og er en klar markering af, at robotter bevæger sig fra forprogrammerede applikationer til fuldt ud AI drevne opgaver. Disse systemer er drevet

Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

AktueltAutomatiseringRobotter19. 03. 2026

Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte. Enhver, der har set DR-dokumentarserien ”De arktiske reddere”, ved, at

Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

AktueltAutomatiseringBranchenyt19. 03. 2026

En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals

Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

Energi og miljøMaskiner og anlægVand og spildevand19. 03. 2026

Med et vellykket demonstrationsprojekt har Arkil A/S bevist, at det kan lade sig gøre at fjerne PFAS-forurening fra jord. Adm. dir. efterlyser nu projekter i større skala. Der blev nået en milepæl i den blå container, da Arkil sidste år udførte det ene af to demonstrationsprojekter for Danske

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

  • Højt placeret dansker får ny toppost i IFS

    23.03.2026

  • ODU tilslutter sig FN’s Global Compact

    23.03.2026

  • Den første direkte laboratorie til fabrik-løsning til træning af AI modeller

    19.03.2026

  • Droneforskere tester redningsdroner i Arktis

    19.03.2026

  • Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne

    19.03.2026

  • Arkil A/S klar til større forureninger efter PFAS-succes

    19.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik