Fremtidens elforsyning er uden tvivl grøn, men den er også ustabil og ineffektiv, hvis ikke vi får indbygget store energilagre i elnettet, som kan gemme den varierende vedvarende energi. Heldigvis findes teknologien til energilagring allerede, det er blot er spørgsmål om at få den opskaleret og implementeret.
I Danmark har vi en ambition om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Midlet til at opnå målet virker meget lige til: vi skal have mere energi fra sol og vind i vores energisystem, således vi kan dække det stigende elforbrug med grøn energi. Udfordringen ved at omstille energiforsyningen fra fossile brændsler til grøn energi er dog, at energiproduktionen svinger, som solen skinner og vinden blæser.
I Danmark er der blevet investeret massivt i at udbygge den grønne energiproduktion med vindmøller og solceller. Det er en vigtig brik i den grønne omstilling, men ifølge Kristian Hegner, ingeniør og medejer i Nordisk Energirådgivning, er det afgørende, at vi indbygger lagerkapacitet i elnettet og ikke blot udbygger med mere vedvarende energi.
-Hvis vi ikke indtænker lagerkapacitet i elnettet, vil vedvarende energi aldrig kunne dække Danmarks samlede elforbrug hele året rundt. Vi kan bygge vindmøller nok til, at de i teorien kan dække 100 procent af elforbruget. I praksis vil møllerne dog producere alt for meget, når det blæser godt, men stadigvæk ikke nok når der kun er lidt vind. Reelt set vil møllerne derfor kun kunne dække ca. 70 procent af elforbruget, selvom de i teorien skulle kunne levere 100 procent, siger Kristian Hegner.
Skal elnettet være i balance, er der altså brug for, at store energilagre bliver indtænkt i det fremtidige grønne energisystem. Disse lagre vil gøre det muligt, at vi i perioder med overproduktion kan lagre energien til perioder, hvor elforbruget overstiger den grønne elproduktion.
Flowbatterier er en del af løsningen
Energilagring har heldigvis fået mere opmærksomhed de seneste år, hvilket har resulteret i en udvikling af både eksisterende og nye teknologier i markedet. Nogle af disse teknologier viser et stort potentiale for at kunne implementeres i det danske elnet med henblik på at skabe stabilitet i den grønne elforsyning.
Det forklarer Kristian Hegner, der sammen med sin kompagnon i Nordisk Energirådgivning, Nicolaj Rotbøl, har samlet et projektkonsortium, som undersøger nogle af disse muligheder for el-lagring i storskala. Konsortiet består af virksomhederne Nordisk Energirådgivning, Dansk Energirådgivning, Inter Terminals, Hofor Vind og Skanda, der med støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har fundet frem til en effektiv el-lagringsløsning, som involverer flowbatterier.
Flowbatteri-teknologien går ud på, at energien fra sol og vind bindes og opbevares elektrokemisk i en væske. Når energien skal bruges igen, omsættes den og afleveres den tilbage i elnettet som elektricitet. I projektkonsortiet har man bl.a. kigget på flowbatteri-løsninger som zinc-air og all-iron, som på nuværende tidspunkter vurderes til at være nogle af de billigste og mest energieffektive teknologier til el-lagring.
Men hvorfor etablerer vi så ikke flowbatterier som energilagre i elnettet?
Det vil kræve store investeringer at få implementeret flowbatterier som lagerkapacitet i det danske elnet, men Thomas Kristiansen, ingeniør og medejer i Dansk Energirådgivning A/S, minder om, at sådan var det også med vindmøller og solceller:
-Vindmøllerne er i dag den billigste måde at producere grøn strøm på, men det er de blevet, fordi vi har videreudviklet teknologien og investeret massivt i den i mere end 40 år. Nu er næste skridt, at vi skal være villige til at investere teknologier, som kan skabe balance i det grønne elnet, fortæller han.
Desuden pointerer Thomas Kristiansen, at det samlet vil være billigere at indbygge lagerkapacitet i elnettet, fremfor udbygning af elnettet eller produktionsanlæg, der kun ville være behov for i spidsbelastningsperioder.
Flowbatterier kan blive det næste eksporteventyr – hvis lovgivningen tillader det
Der er andre lande, som er længere med at udvikle og teste forskellige flowbatterier, men teknologien er stadig et sted, hvor Danmark kan blive foregangsland, forklarer Thomas Kristiansen og uddyber:
-Gør vi plads til at flowbatteriteknologien kan modnes i Danmark, eksisterer der et kæmpe eksportpotentiale i at opskalere flowbatteriet og gøre det omkostningseffektivt.
På nuværende tidspunkt eksisterer der dog nogle lovgivningsmæssige barrierer, som sætter en stopper for flowbatterier i det danske elnet:
-Det en udfordring, at batterier i dag ikke er defineret som et separat produkt i elnettet. Det skelnes kun mellem forbruger og producent. Batterier betragtes som både forbruger og producent i elnettet, idet batteriet tager energi fra nettet og lagrer det, indtil det leveres tilbage i nettet igen. Det betyder, at batteriet bliver straffet med afgifter og tariffer ved både opladning og afladning, og denne dobbeltbeskatning gør det kommercielt umuligt at etablere et stort batterianlæg i det danske elnet, forklarer Thomas Kristiansen afslutningsvis.
