Ved hjælp af sin konstruktion med ruller – i stedet for glidesko – leverer Tapflo PTL150 hele 90 l/omdrejning, uden anvendelse af smøremiddel. Konstruktionen reducerer effektbehovet drastisk, og takket være det store displacement kan pumpen køre meget langsomt, hvilket giver en lang gangtid.
Gearkassen er integreret i pumpen, hvilket resulterer i en meget kompakt tætningsløs pumpe.
Applikationerne er talrige, men findes primært inden for minedrift, fiskeindustrien samt kemi- og procesindustrien. Her løser Tapflo PTL150 opgaver med store kapacitetskrav, ved pumpning af slidende og aggressive medier.
Om Tapflow Group
Tapflo Group er Europas største uafhængige producent af trykluftdrevne membranpumper. Tapflo Group repræsenteres i 50 lande, i 25 af disse via egne salgs- og serviceselskaber. Via det globale Tapflo netværk sikres produkttilgængelighed og service på alle markeder. Tapflo Danmark tilbyder Tapfloprodukter samt pumpeløsninger fra ledende europæiske producenter.