Dansk økonomi står stærkt med en markant forbedring af den strukturelle saldo og udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr., men festen kan blive kort, hvis handelskrigen eskalerer, og udviklingen i den udenlandske arbejdskraft pludseligt vender. Det vurderer Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse, og hun opfordrer til at bruge råderummet på reformer fremfor offentligt forbrug.
-Dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur. Udviklingen er stadig i høj grad båret frem af medicinalindustrien, men også uden for medicinalindustrien har vi set en pæn fremgang. Det er glædeligt. Dog kan toldforhøjelserne risikere at få mærkbare konsekvenser og sætte en alvorlig bremse på den frihandel, som gennem årtier har været kilde til vores velstandsfremgang, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Særligt udviklingen i de offentlige finanser fremhæves af cheføkonomen. Selvom der er afsat 25 mia. kr. til Accelerationsfonden i både 2025 og 2026, opjusteres den strukturelle saldo for næste år med 0,4 procentpoint af BNP, svarende til 12 milliarder kroner.
-Udviklingen i de offentlige finanser er det mest bemærkelsesværdige ved rapporten, hun og fortsætter:
-Pengene fosser ind i statskassen. Det skyldes primært et højere skøn for indtægterne fra selskabsskat og aktieskat samt en højere strukturel beskæftigelse end tidligere forudsat.
Forbedringen af de offentlige finanser vidner om, at vi står over for en markant opjustering af råderummet.
-Forbedringen af den strukturelle saldo tilsiger umiddelbart en opjustering i størrelsesordenen 37 milliarder kroner. Det giver ud over investeringer i Forsvaret også mulighed for skattelettelser, som kan sikre fortsat vækst og velstand, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Men råderummet er usikkert, fremhæver cheføkonomen:
-Det må ikke blive en sovepude. Vi har vænnet os til gentagne opjusteringer af råderummet og de offentlige finanser, blandt andet på grund af mere udenlandsk arbejdskraft. Men vi kan få en brat opvågning, hvis udviklingen vender. Derfor er det vigtigt, at råderummet ikke bruges på uhæmmet offentligt forbrug, men at der er fokus på strukturelle forbedringer af dansk økonomi, herunder lavere skat.
Cheføkonomen påpeger særligt, at regeringen skal være mere tilbageholdende med at øge det offentlige forbrug:
-Mens regeringen taler om at skære i det offentlige bureaukrati, fortsætter den offentlige beskæftigelse med at stige. Samtidig lægger regeringen op til en bemærkelsesværdigt høj vækst i det offentlige forbrug på 4,8 pct. i 2025. Det hænger bl.a. sammen med højere forsvarsudgifter, men det havde været bedre, hvis noget af stigningen i forsvarsudgifter var finansieret via effektiviseringer andre steder i den offentlige sektor.
Øget fokus på højere produktivitet
Endeligt bør regeringen øge sit fokus på højere produktivitet. Produktivitetsvækst er nemlig en hovedkilde til danskernes stigende levestandard.
-Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ønsker at fokusere på tiltag i den økonomiske politik, der kan øge produktiviteten. Det er dog ikke noget, som regeringen har leveret på endnu. Tværtimod har regeringen siden 2022 gennemført tiltag, der samlet set har reduceret produktiviteten, svarende til en negativ virkning på BNP på 21,4 milliarder kroner, hvilket primært kan tilskrives EU-regulering. Produktivitet bør derfor være en hovedprioritet i de kommende år og ikke mindst under det danske EU-formandskab, siger Mia Amalie Holstein afslutningsvis.
