En global rapport fra Capgemini Research Institute sætter nu tyk streg under de voksende negative effekter, som GenAI-revolutionen har for klima og miljø. Her svarer halvdelen af 2.000 topledere, at brugen af GenAI direkte har øget GHG-emissionerne i deres virksomhed. Fire ud af 10 har måtte opjustere klimamålsætningerne pga. GenAI’s indtog i virksomheden.
Udbredelsen af GenAI i virksomheder og organisationer er i hastig fremgang. Alene siden 2023 er antallet af organisationer, der har integreret GenAI i den daglige drift og forretning steget fra 6 pct. til 24 pct. Det viser en ny rapport fra konsulentfirmaet Capgemini, der også stiller skarpt på de følgevirkninger, som de energikrævende, nye teknologier har for klima og miljø.
Her svarer næsten halvdelen (48 pct.) af de 2.000 topledere, der medvirker, at GenAI har øget virksomhedens GHG-emissioner – en udvikling, der forventes at fortsætte i de kommende år.
-Den hastige udvikling inden for GenAI betyder, at virksomheders bæredygtighedsrapportering er blevet overhalet indenom. Eksempelvis svarer kun 12 pct. i vores undersøgelse, at de faktisk måler på den klima- og miljømæssige effekt af virksomhedens brug af GenAI. Og kun 38 pct. er opmærksomme på, at der følger en bæredygtighedsmæssige sideeffekt med udbredelsen af GenAI, forklarer Søren Luplau-Pagh, adm. direktør i Capgemini Danmark.
-Den nye rapport understreger, at alle nuancer ved GenAI-revolutionen endnu ikke for alvor har fundet vej ind i virksomhederne og op på direktionsgangen. Eksempelvis er det i høj grad faktorer som ydeevne, skalerbarhed og omkostninger, der vejer tungest, når organisationer evaluerer forskellige GenAI-modeller. Endnu har bæredygtighedsaspektet kun marginal betydning, bl.a. fordi investeringerne tit er drevet af at opnå konkurrencefordele og følge med konkurrenterne på GenAI-bølgen, tilføjer han.
Bæredygtighedsdata mangler
Capgeminis rapport viser bl.a., at kun en femtedel af toplederne rangerer det klima- og miljømæssige aftryk fra GenAI som en top-5 faktor for udvælgelsen eller opbygningen af GenAI-modeller. Over halvdelen erkender dog samtidig, at de ved at inkludere bæredygtighed som et nøglekriterium for leverandørerne ville kunne reducere det klima- og miljøaftryk, der for virksomheden følger med teknologien.
Samtidig baserer 75 pct. af virksomhederne i rapporten i dag deres GenAI-investeringer på såkaldte pre-trained modeller. Herunder ChatGPT, Copilot, mv., mens blot 4 pct. bygger egne GenAI-modeller fra bunden. Dermed er udrulningen af teknologien i høj grad afhængig af teknologpartnerskaber – også når handler om indsigt i de bæredygtighedsmæssige aspekter. Og på det område halter leverancerne i dag fra teknologiselskaberne, konkluderer Capgeminis rapport.
-Aktuelt er det en udfordring for mange virksomheder og organisationer, at der mangler adgang til data om de miljø- og klimamæssige sideeffekter, der også følger med GenAI-investeringerne. Simpelthen fordi gennemsigtigheden hos teknologileverandører ikke er på plads. Når så mange som trefjerdedele af toplederne påpeger, at techindustrien ikke har standarder og en klar metodik til at opgøre og levere de nødvendige bæredygtighedsdata, så er der et problem. Det er noget, som markedet er nødt til at tage ganske alvorligt, når man ser på de omfattende sideeffekter i form af energi- og vandforbrug samt elektronikaffald, der også følger med GenAI-boomet, fastslår Søren Luplau-Pagh.
