• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringBranchenytRobotter01. 12. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Otte ud af 10 medarbejdere byder automatisering velkommen

AktueltAutomatiseringBranchenytRobotter01. 12. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Ny rapport fra Universal Robots A/S viser, at europæiske virksomheder bruger robotter til at øge produktiviteten og imødekomme manglen på arbejdskraft. Forskningen afslører bred optimisme i Europa i takt med, at samarbejdende robotter (cobots) bliver en central del af strategien for at fastholde og udvikle industriens arbejdsstyrke.

Forsideillustration fra rapporten fra Universal Robots A/S.

Automatisering er ved at blive en vækstmotor for virksomheder i hele Europa. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Universal Robots, som viser stor optimisme omkring automatiseringens betydning for job, produktivitet og udvikling af arbejdsstyrken.
Undersøgelsen bygger på svar fra over 2.000 fagfolk i otte europæiske lande (herunder 107 i Danmark) fra virksomheder på forskellige stadier af automatisering og viser, at 84 procent oplever en positiv holdning blandt medarbejderne, når det kommer til implementering af robotter. Omvendt melder kun tre procent om modstand. Det markerer et vendepunkt i opfattelsen af automatisering – fra noget man frygter til noget man omfavner.

Cobots bliver hverdag
93 procent af de europæiske industriledere, der allerede arbejder med automatisering, forventer, at mindst 10 procent af deres medarbejdere vil arbejde med cobots inden for de næste 10 år.
Næsten halvdelen (47 procent) forventer, at det vil være tilfældet for mere end hver fjerde medarbejder. Cobots er allerede en fast del af mange virksomheders daglige drift, og deres betydning vil vokse i takt med, at udbredelsen accelererer og cementerer deres plads på arbejdspladserne det næste årti, især i industrien.
Mere end halvdelen af de europæiske respondenter (51 procent) mener, at robotter vil skabe flere job, end de overtager inden 2030. Til sammenligning er kun 22 procent uenige, mens næsten fire ud af fem (78 procent) enten er optimistiske eller neutrale. Og i Danmark er vi endnu mere positive over for automatisering som en jobskabede faktor.
Mens der blandt de danske respondenter er 21 procent, som er uenige i udsagnet, er vi markant mere optimistiske med 66 procent, der mener, at robotter vil skabe flere job, end de fjerner. Det er et betydeligt brud med de tidligere bekymringer om, at automatisering erstatter medarbejdere, og indikerer samtidig, at man i Danmark er mere åben for automatisering end blandt vores europæiske naboer.
Ni ud af 10 europæiske respondenter mener, at cobots kan reducere manglen på arbejdskraft med mindst 10 procent, og 4 ud af 10 (44 procent) forventer en reduktion på en fjerdedel eller mere. Denne tillid til cobots afspejler, hvordan automatisering bidrager til at stabilisere driften, skabe vækst og håndtere de demografiske udfordringer med en aldrende arbejdsstyrke og et faldende udbud af arbejdskraft i Europa.

Produktivitet driver investeringerne
Den primære årsag til, at virksomheder investerer i automatisering er klar: produktivitet. Hele 68 procent af de europæiske respondenterne rangerer produktivitetsgevinster blandt deres tre vigtigste drivkræfter, hvilket gør det til den største motivation for at implementere automatisering. I Danmark er man også optaget af produktivitet, som er det vigtigste for 53 procent af respondenterne, mens kvalitetsforbedring er næsten lige så vigtigt og vægtes af 44 procent. På tredjepladsen kommer omkostningsbesparelser (36 procent).
Og gevinsterne er reelle på tværs af de europæiske virksomheder, hvor hele 89 procent rapporterede målbare produktivitetsforbedringer efter at have implementeret samarbejdende robotter (cobots). Over halvdelen (52 procent) oplevede stigninger mellem 10–25 procent, næsten en tredjedel (30 procent) opnåede 26–50 procents forbedringer , og 6 procent rapporterede om produktivitetsgevinster på mere end 50 procent.

Automatisering kommer til at definere Europas industrielle udvikling
-Europas industrivirksomheder står midt i en omfattende omstilling, hvor de skal navigere i geopolitisk uro, inflation, aldrende arbejdsstyrker og udfordringer i forsyningskæderne. Det betyder, at automatisering for mange virksomheder er rykket fra at være et langsigtet mål til en topprioritet her og nu. Virksomheder investerer i robotteknologi, AI og avanceret dataanalyse for at styrke produktivitet, kvalitet og robusthed. Vores undersøgelse bekræfter denne udvikling og viser, at cobots ikke blot øger effektiviteten – de driver en dybtgående forandring på tværs af driften, siger Per Crone Christensen, Regional Sales Manager, Nordics, hos Universal Robots.
Han tilføjer:
-Hvor automatisering tidligere var forbeholdt de største produktionsvirksomheder, ser vi nu en bred udbredelse på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser – understøttet af en arbejdsstyrke, der er klar til at omstille sig. Automatisering i alle dens former er ved at blive en hjørnesten i Europas industrielle fremtid og bliver afgørende for Europas kamp for at fastholde sin globale konkurrenceevne.

Kilde: Universal Robots A/S.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Branchenyt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Wire & Tube 2026 – messeduoen udi ledninger, kabler og rør

Messer og møderTop09. 04. 2026

I næste uge danner Messe Düsseldorf atter rammen, når eksperter fra hele verden mødes på de to internationale topmesser Wire & Tube 2026, der afholdes sideløbende. Omkring 2700 udstillere forventes at stå klar til at præsentere nyheder og tendenser inden for ledninger, kabler, rør og tilhørende

Danske studerende sender klimasatellit på mission

AktueltInnovationNavnenyt09. 04. 2026

Den 30. marts 2026 blev satellitten DISCO-2 opsendt fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen. DISCO-2 er en ambitiøst bygget studentersatellit. Den er udviklet i

Fra industriaffald til prisvindende design – åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder

AktueltAutomatiseringBranchenytInnovationNavnenyt09. 04. 2026

Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over én mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig. Det viser et stort projekt fra Aalborg Universitet. Over

Global efterspørgsel sikrer Hoyer VMS Group ny rekord på både top- og bundlinje

AutomatiseringNavnenytOffshore og marine09. 04. 2026

Stor efterspørgsel på elektriske motorer og automatiseringsløsninger til industrien og den maritime sektor samt serviceydelser ombord på skibe i hele verden skaber fremgang hos Hoyer VMS Group. Virksomheden lander rekordstor omsætning og driftsindtjening og sigter mod fortsat vækst i de kommende

Zebicon A/S samler plastbranchen om 3D scanning og digital kvalitetskontrol

Messer og møder09. 04. 2026

Den 30. april inviterer Zebicon A/S til konference for plastvirksomheder, der er nysgerrige på, hvordan 3D scanning og digital kvalitetskontrol kan bruges i praksis. Dagen byder på faglige oplæg, praksisnære workshops og erfaringsdeling fra andre plastvirksomheder, der allerede arbejder med

TEKUM udvider med to nye afdelinger

Navnenyt09. 04. 2026

Servicevirksomheden TEKUM fortsætter sin markante vækst med etablering af nye afdelinger i hhv. Horsens og Odense. Virksomheden styrker sin tilstedeværelse i Jylland og på Fyn, fordi man har indgået nye, store aftaler med kunder i de to områder. TEKUM har som mål at være den foretrukne

Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

InnovationNavnenytRobotterTop07. 04. 2026

Dansk robotteknologi skal til Månen. Forskere og studerende på Aalborg Universitet er lige nu ved at have den første prototype af Måne-roveren klar. Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere Månens ressourcer samt støtte fremtidige baser. USA har

Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

AktueltNavnenytRobotter07. 04. 2026

En blød robot, der kan ”vokse” ind i aflukkede rum og føre sensorer frem, hvor traditionelle inspektionsmetoder kommer til kort, lyder næsten umulig - men det er netop, hvad XiniX AI har udviklet. Virksomheden, som har base i Odense, har nu sikret sig en pre-seed-investering, der skal bringe

Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

AktueltNavnenyt07. 04. 2026

Den sjællandske filtervirksomhed FilterNew fik i seneste udgave af DR’s iværksætterprogram Løvens Hule en investering på 500.000 kroner fra Morten Larsen, der sikrede sig 17,5 procent af virksomheden. Investeringen skal bl.a. bruges til at styrke FilterNews onlineforretning og introducere nye

Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

AutomatiseringBranchenyt07. 04. 2026

Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ”Global Industrial Manufacturing Sector Outlook” bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 pct. i dag til 50 pct. i 2030. Undersøgelsen

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Wire & Tube 2026 – messeduoen udi ledninger, kabler og rør

    09.04.2026

  • Danske studerende sender klimasatellit på mission

    09.04.2026

  • Fra industriaffald til prisvindende design – åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder

    09.04.2026

  • Global efterspørgsel sikrer Hoyer VMS Group ny rekord på både top- og bundlinje

    09.04.2026

  • Zebicon A/S samler plastbranchen om 3D scanning og digital kvalitetskontrol

    09.04.2026

  • TEKUM udvider med to nye afdelinger

    09.04.2026

  • Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

    07.04.2026

  • Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

    07.04.2026

  • Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

    07.04.2026

  • Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

    07.04.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik