• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Energi og miljøProcesteknologiTop06. 01. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Dansk forskning: CO2-ædende bakterier kan rense skorstensrøg til genanvendelse

Energi og miljøProcesteknologiTop06. 01. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.

Ph.d.-studerende Amalie Kirstine Hessellund Nielsen (tv) og postdoc Mads Ujarak Sieborg, begge ved Aarhus Universitet, står bag forskningen. Foto: Peer Klercke.

Forskere fra Aarhus Universitet (AU) har udviklet en ny teknologi, der ved hjælp af mikroorganismer vil omdanne CO2 i røggas direkte til nye formål – eksempelvis brændstoffer eller andre stoffer, vi kan bruge i den kemiske industri.
Teknologien formår at udnytte CO2 som råstof i modsætning til konventionel CO2-fangst, såkaldt Carbon Capture and Storage, CCS, der har til formål at indfange kulstof fra røggas og omdanne det til fast stof, der så kan lagres i fx undergrunden.
Forskningen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
-I en netto-nul-fremtid er vi nødt til at benytte os af teknologi, hvor vi genbruger den CO2, vi indfanger, i stedet for at blive ved med at hive mere op af jorden, siger Amalie Kirstine Hessellund Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Bio- og Kemiteknologi og en af hovedforfatterne bag forskningen.

Hyperspecialiseret proces
CO2 fra røggasser er globalt set den største bidragyder til forhøjet koncentration af klimagassen i atmosfæren. Samtidig er det en af de punktkilder, som er mest problematisk at komme af med, fordi CO2 i røggasser fra fx industri-skorstene er fortyndet, og derfor er vanskelige at fjerne uden store ekstraomkostninger.
Den nye teknologi tager udgangspunkt i en anden slags CO2-fangst, Carbon Capture and Utilisation, CCU, hvor man ved hjælp af såkaldt aminskrubning fjerner CO2 fra røggasser ved hjælp af kemikalier, der binder CO2’en. Ved konventionel Carbon Capture bruger man herefter høj varme for at separere kulstoffet fra kemikalierne i et lukket kredsløb. Den koncentrerede CO2 kan herefter raffineres yderligere i andre krævende processer.
Den teknologi, forskerne fra AU i stedet foreslår er er en ny form for såkaldt Bio-integreret Carbon Capture and Utilisation, BICCU, hvor man genbruger kulstoffet direkte i kredsløbet, og derved undgår mange af de konventionelle procestrin. Det foregår i forskningen fra AU ved hjælp af mikroorganismer, der både fjerner og omdanner CO2 fra røggasserne direkte i fangstenheden i stedet for at bruge høj varme.
-Mikroorganismer er hyperspecialiserede i processen med at optage og omdanne CO2 og har forfinet denne proces gennem milliarder af år. Det udnytter vi i vores bioreaktorer. Så i stedet for at bruge varme tilsætter vi mikroorganismer, der kan hive CO2’en væk fra kemikalierne og lader os spare varmeregningen, siger Mads Ujarak Sieborg, postdoc ved Institut for Bio- og Kemiteknologi og ligeledes hovedforfatter på den nye forskning.
På denne måde optager mikroorganismerne kulstoffet gennem deres metabolisme og omdanner det til andre produkter, eksempelvis metan, som kan genbruges direkte i industrien.
-Det, der kommer ud af mikroorganismerne, er fx grøn naturgas eller eddikesyre eller andre kemiske byggeblokke, som vi kan bruge videre i vores industrier, i stedet for at hive kulstof op af jorden, fortsætter Mads Ujarak Sieborg.

Incitament til Carbon Capture
Indtil videre er Carbon Capture stadig en ny teknologi, som ikke mange industrier har taget til sig. Biogasanlæg er begyndt at indfange CO2 fra deres produktion, fordi fraktionen af CO2 i gasserne er så høj, op til 50 pct. Men i almindelig skorstensrøg fra industrier er fraktionen af CO2 langt mindre, omkring 5-10 pct.
Årsagen til den begrænsede implementering af Carbon Capture skal findes i, at processen med opvarmning for at separere kulstoffet fra kemikalierne er meget dyr. Den mængde energi, det koster for at lave den øvelse, udgør omkring 30% af al den energi, som kraftværket producerer.
Og håbet er derfor ifølge forskerne, at den mikrobiologiske vej kan åbne op for større incitament til Carbon Capture, fordi omkostningerne er langt lavere, og fordi man samtidig med at indfange CO2’en omdanner den til nye produkter.
-Den biologiske proces opererer ved langt lavere temperaturer, og vores mikrober er resistente over for de gasarter, der er i røggasserne. Men mikroorganismer skal bruge brint til deres proces, som vi får via elektrolyse. Det er brint, der er den begrænsende faktor i systemet i dag, så der er stadig nogle udfordringer, før vi står med en færdig teknologi, men der er også løsninger på problemerne. Vi har et væld af forskellige reaktorer, vi kan teste allerede nu, det handler primært om at sætte systemet rigtigt sammen, fortæller Amalie Kirstine Hessellund Nielsen.
-CCU er en lille, men nødvendig brik for at komme i mål med den grønne omstilling af vores industrier og nå et netto-nul, hvor emissioner af drivhusgasser og fjernelse af disse gasser er i balance. Dog kan teknologien ikke erstatte implementeringen af vedvarende energikilder, som stadig er det vigtigste værktøj i den grønne omstilling, siger hun afslutningsvis.

• Normalt er et system med CO2-fangst bygget op i to kolonner. I den første kolonne løber røggassen igennem, inden den ryger ud af skorstenen. Kolonnen er fyldt med særlige kemikalier, der indfanger CO2’en på væskeform, såkaldt aminskrubning.
• Kemikalierne og CO2’en pumpes herefter over i den anden kolonne, som opvarmes til 120-140°C, hvilket frigiver CO2 igen, som efterfølgende kan komprimeres og lagres.
• I CCU-systemet er første kolonne ens med konventionel CO2-fangst, men i anden kolonne tilsættes mikroorganismer og brint og en biologisk proces går i gang, hvor mikroorganismerne adskiller kulstoffet og bruger det metabolisk. Resultatet er et slutprodukt, der er afhængig af hvilke mikroorganismer, man benytter, men som er skræddersyet til videre brug i kulstofkrævende industrier.
• Alternativet er, at det kulstof, industrierne skal bruge, hives op fra jorden i form af fossil olie og naturgas.

Skrevet i: Energi og miljø, Procesteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Ny teknologi skal hjælpe værfter med at bygge skibe hurtigere

AutomatiseringMesser og møderNavnenytOffshore og marineTop19. 11. 2026

I går - onsdag den 18. november - præsenterede AVEVA, der er en global førende leverandør af industriel software, den næste generation af Marine Design to Build i Västra Hamnen i Malmø. Den nye løsning bygger på teknologi fra Kockums i Malmø og er udviklet til at imødekomme den stigende kompleksitet

Norske genbrugsrobotter får nyt liv i Billund

AktueltAutomatiseringRobotter19. 11. 2026

18 robotter og knap 20.000 kasser fra et norsk lager- og plukkesystem har fået nyt liv på Ahlsell Danmarks logistikcenter i Billund. Udvidelsen giver yderligere kapacitet i det store robotanlæg og gør det muligt hurtigt at skalere op. Ahlsell Danmark har netop udvidet sit AutoStore-robotanlæg

Nye faciliteter til biosolutions

AktueltBranchenytMaskiner og anlægProcesteknologi19. 11. 2026

Udviklingen inden for biosolutions går utroligt stærkt, og hvis danske SMV’er fortsat skal følge med, skal der investeres i test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter (TDU) på dansk grund. Derfor investeres 75 mio. kr. i fem nye TDU-faciliteter via Virksomhedsudvikling Danmark, som Danmarks

DOT A/S overtager førende norsk overfladebehandler og styrker positionen i Norden

Navnenyt19. 11. 2026

Den danske overfladekoncern DOT A/S udvider sin norske forretning med opkøbet af Norsk Overflate Teknikk AS (NOT), en af Norges førende virksomheder inden for overfladebehandling. Med opkøbet styrker DOT sin position på det norske marked og udbygger samtidig sine kompetencer inden for

Ny alliance vil finde opskriften på fremtidens arbejdsliv med AI

Branchenyt19. 11. 2026

En bred alliance af arbejdsgivere og lønmodtagere i Dansk Industri, Akademikerne og HK Privat går nu sammen om et nyt millionprojekt, der skal undersøge, hvordan kunstig intelligens kan styrke både virksomhedernes konkurrenceevne og medarbejdernes trivsel. Velliv Foreningen støtter projektet med

Dansk økonomi buldrer frem i høj fart

Branchenyt19. 11. 2026

Dansk økonomi har så høj fart på, at Jyske Bank A/S nu opjusterer forventningerne til årets økonomiske vækst fra 3,1 procent til hele fem procent. Det svarer sådan set til kinesiske vækstrater, men forbrugertilliden halter stadig efter. Dansk økonomi vokser langt hurtigere end ventet. Alligevel

Hannover Messe 2027 samler energisektorens samlede værdikæde

Energi og miljøMesser og møderTop16. 11. 2026

Med det komplet omstrukturerede udstillingsområde "Industrial Energy" og "Europe Energy Week" placeret på samme areal samler Hannover Messe hele værdikæden i energisektoren i industriel sammenhæng - lige fra generering til applikationer i fabrikker og procesanlæg. Den tætte placering af

Rent vandmiljø kræver indsats ved kilden og på renseanlæg

AktueltVand og spildevand16. 11. 2026

Fjerde rensetrin er en vigtig del af løsningen på miljøfarlige stoffer, men renseanlæg kan ikke løse alle problemer med dem alene. Løsningen er at forebygge forurening, sikre kildekontrol og skabe klare rammer for nødvendige investeringer i rensning for at vandmiljøet opfylder EU’s

Produktivitet ses som den største gevinst ved AI

AktueltAutomatiseringBranchenyt16. 11. 2026

En ny undersøgelse fra Tata Consultancy Services (TCS) viser, at 84 procent ser øget produktivitet som den største AI-gevinst. Men viljen til at give teknologien større selvstændighed og beslutningsmandat bremses af bekymringer om sikkerhed, suverænitet og governance. Det gælder ikke mindst i

Ny undersøgelse blandt danske it-professionelle: AI og sikkerhed fylder mest – genbrug står i skyggen

AutomatiseringBranchenyt16. 11. 2026

AI og skærpede sikkerhedskrav ændrer danske virksomheders prioriteringer for deres teknologiinvesteringer. Dog har genbrugt it-udstyr svært ved at slå igennem. Kun en ud af ti danske it-professionelle fremhæver genbrug som en vigtig faktor ved valg af it-udstyr. Det er nogle af hovedkonklusionerne i

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ny teknologi skal hjælpe værfter med at bygge skibe hurtigere

    19.11.2026

  • Norske genbrugsrobotter får nyt liv i Billund

    19.11.2026

  • Nye faciliteter til biosolutions

    19.11.2026

  • DOT A/S overtager førende norsk overfladebehandler og styrker positionen i Norden

    19.11.2026

  • Ny alliance vil finde opskriften på fremtidens arbejdsliv med AI

    19.11.2026

  • Dansk økonomi buldrer frem i høj fart

    19.11.2026

  • Hannover Messe 2027 samler energisektorens samlede værdikæde

    16.11.2026

  • Rent vandmiljø kræver indsats ved kilden og på renseanlæg

    16.11.2026

  • Produktivitet ses som den største gevinst ved AI

    16.11.2026

  • Ny undersøgelse blandt danske it-professionelle: AI og sikkerhed fylder mest – genbrug står i skyggen

    16.11.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}