• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

InnovationNavnenyt07. 09. 2021 | Helle Friemann Nielsen

Danmark har fået sit eget unikke 3D imaging center

InnovationNavnenyt07. 09. 2021 By Helle Friemann Nielsen

Med Nordeuropas største imaging center placeres Danmark centralt i den voksende anvendelse af røntgen- og neutronstråle visualisering.
3D Imaging centeret har til huse i en af DTU’s nyeste bygninger. Det er den perfekte ramme for de moderne verdensklassefaciliteter, der både skal anvendes af forskere, virksomheder, museer og hospitaler. De nye instrumenter i centret giver mulighed for at gennemføre unikke scanninger, der på samme tid kan afdække det ydre og se ind i ting uden først at skulle skære disse op og dermed ændre på deres struktur.

Professor Henning Friis Poulsen, leder af det nye 3D imaging center, taler ved åbningen af centret. Fotograf: Mikal Schlosser.


-Centrets mulighed for at tilbyde imaging i verdensklasse på dansk jord vil styrke Danmarks position og forskning inden for både de naturfaglige, tekniske og sundhedsfaglige videnskaber. Adgangen til de nyeste teknikker vil ligeledes få betydning for udviklingen af nye produkter og løsninger til så forskellige områder som nye bæredygtige energiformer og sundhedssektoren, siger vicedirektør Stine Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Forskere og andre brugere
3D Imaging centret huser først og fremmest den nye nationale røntgen infrastruktur DANFIX, der er etableret i samarbejde med de øvrige danske universiteter. Derudover forskningsfyrtårnet SOLID, der er en central del af Danmarks initiativ i forbindelse med den store europæiske neutronfacilitet, European Spallation Source, ESS, i Lund. Endelig har også det regionale dataanalysecenter, QIM, der hjælper med håndtering af de mange data fra scanningerne, til huse i 3D Imaging centret.
-Med det nye center på DTU åbner vi op anvendelser meget bredt. Det gælder ikke kun de mange forskellige videnskabelige forskningsgrupper, der allerede er begyndt at anvende centret. Vi byder også velkommen til en række helt andre brugergrupper. 3D Imaging kan give ny indsigt i materialers, produkters og organismers indre struktur og egenskaber, og centeret kan hjælpe forskere og virksomheder til at udvikle nye produkter og teknologi, ligesom den nye forskningsfacilitet vil kunne bidrage til en øget digitalisering af eksempelvis museers samlinger, siger prorektor Rasmus Larsen, DTU.

Indgang til store forskningsfaciliteter
Det nye 3D imaging center vil også komme til at fungere som indgang til de store europæiske røntgen- og neutronstrålings faciliteter, særligt til ESS og MAX IV i Lund, men også European Synchrotron Radiation Facility, ESRF, i Frankrig.
-Vores brugere skal kunne gennemføre de første scanninger på DTU, og hvis disse ikke giver tilstrækkelig viden, kan de tage skridtet videre og ansøge om tid hos en af vores samarbejdspartnere på de store faciliteter i enten Lund eller Frankrig, siger professor Henning Friis Poulsen, der er leder af det nye center.
Centrets aktiviteter er særligt koncentreret om fire store forskningsområder. Det er dels scanninger af hårde materialer som metaller og mineraler, der bl.a. anvendes i Power-to-X og lagring af CO2, samt materials engineering, der omfatter vindmøller og stålkonstruktioner. Derudover er bioimaging et væsentligt område, hvor scanninger af organer, knogler og planter skal bidrage til sundhedsvidenskaben og udvikling af nye produkter i sundhedssektoren. Endelig vil centret arbejde med vores natur- og kulturarv, der omfatter undersøgelser af genstande som fossiler og museumsgenstande.
Indvielsen af 3D imaging centret er blevet udskudt på grund af corona pandemien, og derfor har faciliteterne allerede været anvendt et stykke tid af mange forskellige brugergrupper. Centret har bl.a. bistået Naturhistorisk Museum med en scanning af et Tyronnosaurus Rex kranie til en udstilling, ligesom det har bidraget til fremstilling af en kopi af den paralympiske bordtennisspiller, Peter Rosenmeiers, håndprotese.

DANFIX – Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet er etableret i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og DTU.
Derudover har Region Hovedstaden haft en vigtig rolle i forarbejdet for etableringen af DANFIX.

SOLID er en del af den danske investering i den nye internationale forskningsinfrastruktur ESS i Lund. SOLID har fokus på forskningen i hårde krystalliske materialer og er et af de forskningsmæssige fyrtårne, der skal bane vej for at udnytte de nye teknologiske muligheder i materialeforskningen, som neutronfaciliteten ESS vil give efter sin åbning om et par år.
European Spallation Source, ESS, er under opførsel i Lund og forventes klar til de første videnskabelige forsøg i 2025. Neutronkilden bliver væsentligt kraftigere end de øvrige lignende anlæg, der eksisterer i dag.

Røntgenkilden MAX IV, der ligger ved Lund i Sverige, blev indviet i sommeren 2016. Den tilbyder både bedre kvalitet i analyseresultaterne samt højere hastighed i gennemførelsen af målinger end andre eksisterende synkrotroner.

Skrevet i: Innovation, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Avanceret flydende polarforskningsstation klarer 500 dage uden forsyninger

Energi og miljøInnovationTop27. 11. 2025

En super avanceret flydende forskningsstation skal accelerere forskning inden for klimaforandringer og biodiversitet i det arktiske område. Forskningsstationen er en del af et fransk forskningsprojekt. Energi- og forsyningssystemet ombord på stationen er udviklet i samarbejde med Capgemini. Den

Q-Interline A/S leverer analysesystem til LEGO A/S

AktueltNavnenytProcesteknologi27. 11. 2025

Den danske virksomhed Q-Interline A/S lander vigtig ordre på FT-NIR-analysesystem til måling af plastgranulat hos LEGO. Teknologien har vist lovende resultater i forhold til at sikre ensartethed og kvalitet i plastgranulat - og samarbejdet repræsenterer et betydeligt kommercielt

Robotter i charmeoffensiv i Middelfart

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter27. 11. 2025

I sidste uge var 30 virksomheder på besøg hos Danrobotics A/S i Middelfart for at få en smagsprøve på, hvad en robot kan gøre for dem. Og om kort tid kan man endda låne en robot for en periode. Tirsdag den 25. november var der travlt i både svingdør og ved robotarmene hos Danrobotics A/S i

Konference – når droner ændrer trusselsbilledet

AutomatiseringMesser og møder27. 11. 2025

Den 3. december mødes fagfolk, myndigheder og virksomheder fra hele landet til en konference om beskyttelse af kritisk infrastruktur. Odense Robotics og Port of Aalborg står bag arrangementet, der stiller skarpt på, hvordan havne og forsyningsaktører kan navigere i det nye

Sømmaskiner med AI skal hamre Enkotec A/S ti år foran konkurrenterne

AutomatiseringMaskiner og anlægNavnenyt27. 11. 2025

Danske industrivirksomheder danner bagtrop, når det handler om AI. Men Enkotec A/S bryder med tendensen og er på vej til at erobre førertrøjen i sin branche – med hjælp fra Alexandra Instituttet. Med AI i sømmaskinerne vil Skanderborg-virksomheden øge afstanden til konkurrenterne. 45 søm i

IFS indgår partnerskab med Anthropic

AutomatiseringNavnenyt27. 11. 2025

IFS og Anthropic har netop løftet sløret for et strategisk partnerskab, der skal sætte tempo på udnyttelsen af Industrial AI. Den første løsning, der anvender Anthropics avancerede sprogmodel Claude, er allerede en realitet. Løsningen er målrettet fronlinjemedarbejdere i industrien og

Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende

InnovationNavnenytTop24. 11. 2025

Nyt ESA-projekt med Teknologisk Institut i spidsen skal reducere kommende månemissioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen. Fremtidige månemissioner står over for en grundlæggende udfordring: den høje omkostning og vanskelige transport

Hannover Messe med ny sektion til forsvarsproduktion

AktueltMesser og møder24. 11. 2025

Hannover Messe introducerer en ny - men desværre nødvendig - udstillingssektion: Defense Production Area; forsvarsproduktion, der er dedikeret de state-of-the-art fremstillingsteknologier, som forsvarssektoren har brug for. Den specialiserede platform vil fremvise umiddelbart anvendelige løsninger,

Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne

AktueltBranchenytInnovation24. 11. 2025

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft. 258 mio. kr. fra

Bladena vokser videre som en del af Renewable Energy Systems

Energi og miljøNavnenyt24. 11. 2025

Den danske teknologivirksomhed, der har specialiseret sig i at forlænge levetiden på vindmøllevinger, Bladena, blev sidste år opkøbt for et større millionbeløb. Køberen er britiske Renewable Energy Systems (RES), verdens største uafhængige virksomhed inden for vedvarende energi.Opkøbet markerer

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Avanceret flydende polarforskningsstation klarer 500 dage uden forsyninger

    27.11.2025

  • Q-Interline A/S leverer analysesystem til LEGO A/S

    27.11.2025

  • Robotter i charmeoffensiv i Middelfart

    27.11.2025

  • Konference – når droner ændrer trusselsbilledet

    27.11.2025

  • Sømmaskiner med AI skal hamre Enkotec A/S ti år foran konkurrenterne

    27.11.2025

  • IFS indgår partnerskab med Anthropic

    27.11.2025

  • Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende

    24.11.2025

  • Hannover Messe med ny sektion til forsvarsproduktion

    24.11.2025

  • Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne

    24.11.2025

  • Bladena vokser videre som en del af Renewable Energy Systems

    24.11.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik