Krohne, der i Danmark repræsenteres af Gustaf Fagerberg A/S, har lanceret den ultra-kompakte AF-E 400 flowmåler, som er designet til applikationer med begrænset plads og kan således benyttes i stort set alle utility- og industrielle automatiseringsapplikationer.
Flowmåleren er designet til at være den bedste i sin klasse i forhold til temperaturområde nøjagtighed, trykfald og flowområde. AF-E 400 består af et rustfrit stålhus og kan benyttes ved procestemperatur op til +90°C, hvilket muliggør brug i krævende applikationer. Den har et flowområde fra 0,005 til 150 l/min.
Den integrerede temperaturmåler overflødiggør brug af ekstern temperaturtransmitter.
AF-E 400 har selvdiagnostisering, hvilket betyder, at flowmåleren løbende overvåger kritiske parametre herunder lav forsyningsspænding, forkert parametrisering eller kortslutning på outputs. Advarsler er iht. Namur NE107 og alle alarmer vises på det roterbare farvedisplay eller via de mange outputmuligheder (4…20mA, puls/frekvens, IO-Link eller Modbus).
AF-E400 fås i størrelse fra DN6…DN25 (dog mulighed for adapter DN40 + DN50) – og er immun overfor forstyrrelser fra andre AF-E400 flowmålere og kan derfor installeres i serie eller i parallel med indbyrdes afstand på kun to mm uden interferens