Startups har fået en hidtil uset og afgørende rolle i krigen i Ukraine, men kun hvis de formår at levere hurtigt og med direkte kontakt til fronten. I Danmark boomer dronerelaterede startups. Tre af dem fortæller her om deres vej fra prototype til slagmark. Til det får de tre startups hjælp fra startupprogrammet Future Manufacturers, som MADE, DI Produktion og Industriens Fond står bag.
Udviklingen skal gå stærkt. Rigtig stærkt – når man skal levere noget, der skal bruges ved fronten i Ukraine. For at give et eksempel, havde Morten Flindt fra Dansk Industris brancheforening Forsvar og Sikkerhed en ”aha-oplevelse” sidste år, da en ukrainsk CEO tog ordet til et EU-Ukraine-arrangement i Bruxelles:
-Han fortalte, at fra de fik et ønske fra fronten om en ny type produkt, til de kunne levere det, gik der omkring tre uger.
Nødvendigheden af at rykke hurtigt på nye behov ved fronten har skabt grobund for hele 1.500 defence-startups i Ukraine siden 2022. Og de vokser med lynets hast.
-Vi ser virksomheder, der startede med to mand, og næste gang vi er dernede, har de måske 400 ansatte, forklarer Morten Flindt, som kalder situationen for en ”innovationskrig”.
-Startups spiller i dag en kæmpestor rolle i forsvaret af Ukraine, fordi den teknologiske udvikling på slagmarken går så meget hurtigere, end vi har oplevet nogensinde før. Startups kan ofte rykke hurtigere på de behov, der opstår ved fronten, og kan i mange tilfælde træffe beslutninger hurtigere end de store aktører i industrien, uddyber han.
Danske defence-startups i fremmarch
På trods af mere end 1500 km fra Danmark til fronten, styrker også danske startups ukrainerne i innovationskrigen.
-Danske startups har mulighed for at se krigen udefra, så at sige. Fordelen ved at sidde i Danmark er bl.a. roen til at få de idéer, man ikke nødvendigvis får midt i krigen, forklarer Morten Flindt.
Det enorme innovationsbehov har skabt et boom af især dronerelaterede startups i Danmark, med omtrent 80–100 specialiserede virksomheder inden for droneområdet. Ifølge Morten Flindt er vi ved at ”etablere en styrkeposition” på området. Blandt dem er de tre startups Fencora, Okapi og Nereus Dynamics, der alle er med i startupprogrammet Future Manufacturers, hvor de får hjælp til at gå fra prototype til produktion.
Fencora og Okapi har begge udviklet counter-drone-systemer: Henholdsvis produktet TerraGuard, som en soldat kan montere sit eget gevær på, hvorefter anordningen automatisk kan detektere og nedskyde fjendtlige droner, og Spider, der sikkert og uden eksplosioner kan indfange droner med affyring af et kevlartråd, som vikler sig ind i dronens propeller.
Udover at udvikle egne produkter som Spider, sælger Okapi konsulenthjælp inden for produktdesign og udvikling.
-Det, vi ser nu, er toppen af isbjerget. Der vil komme mange nye defence-startups især inden for udstyr til droner, såsom 3D-printede komponenter, hvor man hurtigt kan ændre design, som nye behov opstår i krigen. Vi hjælper selv flere og flere virksomheder inden for feltet hos os, siger COO i Okapi, Morten Hald.
Endelig har vi Nereus Dynamics, som har skabt en drone, der opererer både over og under vandoverfladen, så den f.eks. meget lettere kan skjule sig, hvis den holder udkig efter fjender.
Battletest ved fronten
I innovationskrigen er kontakt til fronten og mulighed for hurtigt at ”battleteste” prototyper alfa og omega.
-Man skal så hurtigt som muligt i dit forløb have fat i ukrainere, der er villige til at teste dine produkter sammen med dig, understreger Morten Flindt.
Her er samarbejde med ukrainske virksomheder og den statslige organisation Brave1, der driver programmet ”Test i Ukraine”, en oplagt vej ind. Alle tre startups har planer om at ”battleteste” deres prototyper ved fronten gennem Brave1.
-Det går så stærkt, at velfungerende prototyper bliver brugt direkte på slagmarken, siger han videre.
Startup-virksomhederne har blandt andet haft held med gennem DI’s delegationsture til Ukraine at etablere kontakter tæt ved fronten, hvor den primære produktion også helst skal foregå for at minimere logistiske forsinkelser. Derudover er kontakten til Brave1 gået gennem en række statslige organisationer som Danmarks Eksport og Investeringsfond (EIFO) og Danish Defence Innovation Unit (DDIU) samt NATO, der hjælper Brave1 med at skille fårene fra bukkene i den store flok af defence-startups – især da det handler om liv og død ved fronten.
Nereus Dynamics har lidt særligt fået en direkte invitation fra DALO (Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse) til at demonstrere deres hybriddrone. Teamet bag dronestartuppen var naboer til krigen, da de som børn mødte hinanden i deres hjemland, Moldova, på Moldovas første nationale robotlandshold. Dronen var en del af et bachelorprojekt på Aalborg Universitet, som de filmede en video af, der gik viralt med flere millioner visninger ifølge medstifter Cosmin Ciorba.
-Det var flere ting, der fangede DALO’s opmærksomhed. Det var en kombination af, at de så videoen, og at vi fik hjælp fra vores investorer og DI, forklarer han.
Live feedback
Når produktet først er i Ukraine, skal man være hurtig til løbende at kunne justere design. Det kræver en klar linje igennem til folk ved fronten, lyder det enstemmigt fra de tre startups.
-I Ukraine går udviklingen så stærkt, at det næsten ikke kan svare sig at søge patent (IP), for det kan være forældet om tre måneder, uddyber Nikolaj Rode, der er stifter af Fencora.
Han boede selv i Ukraine med sin kone og børn indtil den russiske invasion og har i dag venner og familie i Ukraine og ved fronten. De er hans vej til dyrebar information, der har ledt til TerraGuard, som detekterer og automatisk nedskyder mindre droner.
-Vi ved fra ”hestens mund”, at de små droner er et kæmpe problem og står for 70-90 procent af alle tab, selvom det mest er de store droner, man taler om blandt ukrainske politikere, fortæller Nikolaj Rode og supplerer:
-Prioritet ét for vores produktion er sikkerhed og fleksibilitet. Vi skal hele tiden lytte til feedback fra frontlinjen.
Skalering og lokal produktion
Men en ting er udvikling, en anden skalering og produktion. For har man noget, der virker, skal det hurtigt kunne leveres i skala for at gøre en forskel.
-Det er et ”game of speed”. Man er nødt til at bevæge sig hurtigt. Vi forsøger at integrere skalérbarhed i vores design fra dag ét, så vi ikke skal starte helt forfra, når vi er klar til masseproduktion, forklarer Cosmin Ciorba fra Nereus Dynamics.
Et strengt krav fra forsvarskunder er, at den endelige produktionsudgave skal bestå af 100 pct. europæiske komponenter. Nereus Dynamics bruger billigere ikke-europæiske dele til hurtig iteration af prototyper, og udfordringen er skiftet til en produktionsklar version i dyrere mere holdbare komponenter, som baseres på en europæisk forsyningskæde inden for en radius af få hundrede kilometer.
Til det får de tre startups som nævnt hjælp fra startupprogrammet Future Manufacturers, som MADE, DI Produktion og Industriens Fond står bag.
-En af vores største barrierer er at kunne skalere, da vi mangler automatiserede processer til at stoppe tråd ned i pilene, som sidder i Spider. Lige nu har vi en masse studerende til at gøre det manuelt. Vi håber Future Manufacturers kan hjælpe os her, fortæller Morten Hald fra Okapi.
Han peger på programmets muligheder for netværk, mentorordninger og kontant støtte til ”design for manufacturing” som det, der kan være med til at nå målet om en produktion på 2 – 5.000 Spider-enheder om måneden. Derudover er kontakten til Ukrainske virksomheder afgørende, da materiel helst skal udvikles i Ukraine, så det hurtigt kan fragtes til fronten:
Udover at der er et stort behov for materiel på fronten, er udviklingsræset også en vigtig faktor, når det kommer til hurtigt at komme i produktion. Nikolaj Rode fra Fencora opfandt oprindeligt en køredrone til at transportere materiel ved fronten. Prototypen er endt med at samle støv i kælderen, fordi en konkurrent med en fabrik hurtigt kunne producere 30 enheder i stål. Oftest er der dog plads nok til alle gode idéer – selv hvis de er overlappende – på grund af en enorm efterspørgsel, lyder det fra Nikolaj Rode og de øvrige startups. Hurtigt at blive produktionsklar er derfor mere end noget andet motiveret af at reducere mange tab i hans tidligere hjemland:
-Vi har talt om, at når vi skyder den første drone ned, skal vi åbne champagnen, men samtidig græde over, at vi ikke gjorde det før, siger Morten Hald afslutningsvis.
Fencora er stiftet i 2025 af Nikolaj Rode. Virksomheden, der består af i alt seks personer, har udviklet TerraGuard, et modulært system med passive sensorer, der automatisk kan opdage, spore og neutralisere droner tæt på frontlinjen. Nikolaj Rode har selv tidligere boet i Ukraine, og målet med TerraGuard er at redde flest mulige liv ved fronten fra små russiske FPV-kamikazedroner.
Okapi er stiftet i 2025 af Henrik Ehlert, hvorefter CTO Morten Guldager og CCO Morten Hald blev en del af virksomheden. Deres primære produkt er Spider, som er en counter-drone anordning, der indfanger droner ved at affyre pile med et kevlartråd i, der vikler sig ind i dronens propeller. Derudover tilbyder de konsulenthjælp til produktudvikling. Stifterne har baggrund inden for IoT, aerospace- og satellitverdenen, og deres produkt var oprindeligt tiltænkt civil infrastruktur, før krigen i Ukraine skabte et massivt militært behov.
Nereus Dynamics er stiftet i 2025 af Cosmin Ciorba og Andrei Copaci. Virksomheden har udviklet en hybrid-drone (HAUV), der kan skifte mellem at flyve i luften og navigere under vandoverfladen. Virksomheden blev stiftet af to tidligere medlemmer af Moldovas nationale robotlandshold efter en video af den enes bachelorprojekt fra Aalborg Universitet gik viralt med mere end en million visninger.
Future Manufacturers er et program og community, som blev oprettet i 2024 af DI Produktion, Industriens Fond og MADE. Formålet er at hjælpe startups med at gå fra prototype til reel produktion. Det sker gennem hjælp til netværk, mentorordninger, konferencer, workshops, adgang til eksperter inden for alt fra automatisering til jura eller logistik. I dag er mere end 60 danske startups en del af Future Manufacturers og flere kommer løbende til.
Kilde: Made.
