• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

NavnenytRobotter04. 08. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Turf Tank fortsætter væksten – rekordår, produktudvidelse og ny CEO

NavnenytRobotter04. 08. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Turf Tank, der står bag verdens første autonome robot til linjemarkering af sportsbaner, oplever fortsat markant vækst. I 2024 steg salget med hele 40 pct. sammenlignet med rekordåret 2023. Driftsindtjeningen (EBITDA) endte på 31,6 mio. kroner – inden for det forventede interval. 2025 bærer præg af store investeringer i produktudvikling – herunder en helt ny produktkategori, som forventes lanceret i 2026. Samtidig markerer 2025 et vigtigt ledelsesskifte.


Resultatet for 2024 lander på et forventet underskud på 41 mio. kroner, hvilket afspejler en bevidst strategi om investering i fremtidig vækst og udvikling.
Turf Tank har leveret helt som planlagt med stærke salgstal og solid fremdrift. Virksomheden fortsætter således med at vinde markedsandele, drevet af forbedrede salgskanaler og styrkede kundeforhold. For 2025 forventes en markant stigning i driftsindtjeningen (EBITDA) til et niveau mellem 45 og 60 mio. kroner med et forventet underskud på ml. 30 og 45 mio. kroner – helt ifølge strategien og planen. Den underliggende vækst er tilmed endnu højere, da en svækket dollarkurs i 2025 ventes at reducere EBITDA med op mod 10 mio. kroner, eftersom en stor del af indtjeningen sker i USD.

Det næste organisatoriske skridt
Turf Tank tager også sit næste organisatoriske skridt. Medejer og nuværende direktør Mikkel Jacobsen overdrager således stafetten til Kristian Hald, der skal stå i spidsen for Turf Tank i den kommende vækstfase.
Kristian Hald bringer stærke erfaringer med til Turf Tank Kristian Hald kommer fra rollen som CEO hos HelloFresh Nordics, hvor han de seneste seks år har stået i spidsen for en stærk vækstrejse i de nordiske lande. Han har stor erfaring med abonnementsbaserede forretningsmodeller og en hurtig og effektiv skalering af virksomheder.
-Turf Tank skal over de kommende år fortsætte sin fantastiske udvikling mod at blive Danmarks næste store robot-/industrivirksomhed. Det kommer til at kræve et fortsat højt innovationsniveau, fremragende eksekveringsevne og en stærk kultur, siger Kristian Hald.

Christian Hald skal stå i spidsen for Turf Tank i den kommende vækstfase.

-Vi er også undervejs med en helt ny produktudvidelse, der er en naturlig forlængelse af Turf Tanks mission om at gøre hverdagen lettere for baneforvaltere verden over. De behov, det nye produkt dækker, støtter op om de værdier, virksomheden allerede er kendt for. Ud over at tilbyde endnu flere løsninger til eksisterende kunder, åbner den kommende lancering også op for helt nye kundegrupper, siger han videre.
Mikkel Jacobsen, der tiltrådte som direktør i 2021, ser det som et optimalt tidspunkt at træde tilbage.
-Det har aldrig været meningen, jeg skulle være direktør i Turf Tank i 10 år. Jeg tiltrådte for fire år siden og har hjulpet med at føre virksomheden fra en stærk idé og et banebrydende produkt til at være markedsleder med mere end 5.000 kunder. Tiden er rigtig nu, og vi har fundet den rette person til at føre Turf Tank videre, fortæller Mikkel Jacobsen.
-Vi har valgt Kristian, fordi han har vist, at han kan skalere en virksomhed, og fordi han er en dygtig og respekteret leder. Turf Tank har sin egen måde at drive forretning på – og her er han et stærkt match, fortsætter han.

Markedsledende teknologi, stærk vækst og global efterspørgsel
De seneste fire år er antallet af medarbejdere vokset fra 40 til 200. Turf Tank oplever især stor efterspørgsel i USA, Storbritannien og Tyskland. Mere end 5.000 skoler, kommuner og klubber – heriblandt flere i Premier League, Bundesligaen og NFL – bruger i dag Turf Tank til deres linjemarkering. Virksomheden tilbyder robotterne som en abonnementsbaseret løsning med fleksible pakketyper og aftaler på 1-3 år, hvilket gør teknologien tilgængelig for alle – uanset organisationens størrelse eller budget.
Turf Tank blev i 2023 udvalgt til Fast Companys liste over verdens mest innovative virksomheder, og i 2024 blev virksomheden – som den eneste danske virksomhed – fremhævet af TIME Magazine på deres liste over ”Best Inventions 2024”.

Skrevet i: Navnenyt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i

Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter16. 03. 2026

STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets

Stor søgning til ingeniørstudierne

AktueltBranchenyt16. 03. 2026

De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen. Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen IDA, glæder sig over de unges store interesse for ingeniøruddannelserne, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget. Stadig flere unge vælger at søge

Stort potentiale i Femern-regionen

Branchenyt16. 03. 2026

Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland. Mere end 500 personer fra virksomheder, organisationer og

DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien

Branchenyt16. 03. 2026

Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på

Dansk økonomi med forårstoner

Branchenyt16. 03. 2026

Foråret titter frem – og det samme gør robustheden i dansk økonomi. Med andre ord Danmark står solidt rustet til 2026. Jyske Bank A/S har taget temperaturen på dansk økonomi og sendt en ny to-årsprognose på gaden. Forbrugerne er dog pessimistiske. Dansk økonomi kom stærkt igennem 2025, hvor BNP

AI overrasker – genkender selv de mindste detaljer

AutomatiseringInnovationRobotterTop12. 03. 2026

Hvordan kan robotter med AI-baserede kameraer genkende og håndtere emner med forskellige former? Det spørgsmål har flere danske industrivirksomheder undersøgt sammen med Teknologisk Institut i et MADE-projekt. Og svaret overraskede. Håndtering af emner med robotter fungerer bedst, når emnerne

Dansk robotgigant sagsøger kinesisk selskab for kopiering

AktueltBranchenytNavnenytRobotter12. 03. 2026

Teradyne Robotics A/S meddelte tidligere på ugen, at virksomheden har taget retslige skridt i Tyskland imod det kinesiske robotselskab Elite Robots’ tyske datterselskab for krænkelse af ophavsretten til Universal Robots’ software – en sag der sætter fokus på en bredere udfordring for Europas

Vandværk fremtidssikrer grundvandet med højt dataniveau

AktueltProcesteknologiVand og spildevand12. 03. 2026

Med 548 fjernaflæste ultralydsmålere fra Brunata A/S og timebaserede data døgnet rundt løfter Valsgård Vandværk sit dataniveau markant. Målet er fremtidssikret lækageovervågning og give præcis forbrugerafregning. Målet er fremtidssikret lækageovervågning og give præcis forbrugerafregning. Det

ODU investerer i fremtiden og åbner nyt automatiseret logistikcenter

Navnenyt12. 03. 2026

ODU åbner et nyt logistikcenter i sit hovedsæde i Mühldorf am Inn nær München. Logistikcenteret skal sikre hurtig og smidig levering til kunderne. ODUs nye logistikcenteret repræsenterer en markant investering i endnu mere effektiv produktion og distribution. Byggeriet er samtidig et initiativ,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

    16.03.2026

  • Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

    16.03.2026

  • Stor søgning til ingeniørstudierne

    16.03.2026

  • Stort potentiale i Femern-regionen

    16.03.2026

  • DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien

    16.03.2026

  • Dansk økonomi med forårstoner

    16.03.2026

  • AI overrasker – genkender selv de mindste detaljer

    12.03.2026

  • Dansk robotgigant sagsøger kinesisk selskab for kopiering

    12.03.2026

  • Vandværk fremtidssikrer grundvandet med højt dataniveau

    12.03.2026

  • ODU investerer i fremtiden og åbner nyt automatiseret logistikcenter

    12.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik