Tungestyret robot

I et nyt forskningsprojekt skal en gruppe forskere udvikle intelligent tunge- og hjernebaseret styring af robotter. Projektet kan give svært handicappede mennesker mere selvstændighed og dermed spare samfundet for store omkostninger.

Itongue er en ganebøjle med 18 forskellige sensoriske punkter, som kan aktiveres ved hjælp af en tungepiercing. Med bøjlen får mennesker, som ikke kan bruge armene, kontrol over deres kørestol.
Håbet er, at personer med lammelser i fremtiden også kan styre en robot, der kan hjælpe dem med alskens gøremål i dagligdagen.
Danmarks Frie Forskningsfond har netop bevilget knapt seks millioner kroner til et forskningsprojekt, som skal udvikle et nyt styringssystem, der kombinerer tungestyring med styring ved hjælp af muskel- og hjernesignaler.
-En robot, som kan styres med tungen og hjernen, kan give noget selvstændighed tilbage til en gruppe mennesker, som i dag kan meget lidt selv. Ved hjælp af robotten vil de kunne klare flere ting selv og få mere privatliv.
Det siger leder af forskningsprojektet Lotte Andreasen Struijk, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Fra forskning til forretning
Lotte Andreasen Struijks tidligere forskning har dannet grundlag for et patenteret styringssystem, hvor Itongue er et af resultaterne.
Styringssystemet markedsføres af spinoff-virksomheden TKS Technology og består af tungebaseret styring.
Hos TKS kan CTO Søren Mørch se store muligheder med et styringssystem, som kombinerer tunge-, muskel- og hjernestyring.
-Med Itongue har vi givet noget styring tilbage til en gruppe, som tidligere havde meget lidt selvstændighed. Jeg kan se et stort behov for netop hjernestyringen til folk, som er endnu hårdere ramt, siger han.
TKS sælger Itongue både til danske kommuner og til 14 lande i Europa via lokale distributører.
-Der er jo meget fokus på robotter og robotstyring lige nu, så det er oplagt at arbejde videre med konceptet. Jeg kan sagtens se for mig, at det næste kunne være, at man har en robot, som giver dig mulighed for selv at være herre over endnu flere ting, siger Søren Mørch.

Udvikling af kombineret styring
I det nye forskningsprojekt skal Lotte Andreasen Struijks sammen med kliniske eksperter fra Center for Rygmarvsskade og forskere inden for robotteknologi, avanceret signalbehandling og computerteknologi udvikle et robotstyringssystem, der kan bruges af mennesker, som gradvist kan bevæge sig mindre og mindre.
For eksempel mennesker med sklerose eller muskelsvindsygdommen ALS, da disse personer ender med at være helt lammede, men stadig har intakt tankevirksomhed.
Systemet vil være intelligent, så det kan udføre dele af gribefunktionen automatisk, når brugeren beder om det.
-Vi vil gerne udvikle et system, som folk med fremadskridende funktionsnedsættelser kan blive ved med at bruge. Med ALS eller sklerose for eksempel vil de fleste kunne bruge muskelsignaler i starten. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil mange stadig kunne bruge tungen. Men til sidst kan de måske slet ikke bevæge noget som helst, men vil kunne styre med hjernen, siger Lotte Andreasen Struijk.