• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Branchenyt12. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Nyt projekt sætter ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden

Branchenyt12. 05. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Danske virksomheder får nu mulighed for at styrke deres kompetencer og innovationskraft i takt med EU’s nye krav til ecodesign og digitale produktpas.

Virksomheder skal klædes bedre på til at imødekomme krav til grøn omstilling.

Et nyt projekt fra Industriens Fond og Force Technology skal hjælpe SMV’er med at blive klar til EU’s nye ecodesign-forordning. Projektet skal klæde virksomhederne på til at arbejde med cirkulært produktdesign og data – og derigennem styrke innovation og konkurrencekraft.
Fremtidens produkter skal være mere holdbare, lettere at genanvende, kunne skilles ad og repareres. Det kræver, at fremstillingsvirksomheder dokumenterer alt fra materialevalg til produktets samlede miljøpåvirkning. Derfor er det afgørende, at danske SMV’er får støtte til at forberede sig til de kommende krav i den nye ecodesign-forordning.
-Bæredygtigt produktdesign er fremtiden. Og det bliver afgørende for de danske fremstillingsvirksomheders grønne konkurrencekraft, at de kan tænke, udvikle og designe ind i en cirkulær produktstrategi. Projektet skal hjælpe virksomhederne med at opbygge de systemer og kompetencer, der er forudsætningen for, at de kan arbejde med cirkulære designprincipper og leve op til kommende krav, siger Anders Ziegler Kusk, programansvarlig for bæredygtig produktion i Industriens Fond.

Designfasen er afgørende for miljøpåvirkning
Projektet drives af Force Technology i samarbejde med Syddansk Universitet og Aarhus Universitet samt en række erhvervs- og industriaktører. Sammen vil de sætte ecodesign og produktdata på dagsordenen hos de danske SMV’er.
-Beslutninger taget i designfasen har helt afgørende betydning for produkters miljøpåvirkning og cirkularitet. Men det kan være svært at få nye krav og parametre tænkt ind allerede i designfasen. Der er behov for en struktureret tilgang, hvor ressourceforbrug, produktlevetid, cirkularitet og data er en integreret del af processen, og det kan projektet hjælpe virksomhederne med, siger Trine Erdal, som er Project Director R&D i Force Technology.

Uddannelse til fremtidens SMV-behov
Gennem projektet får virksomheder på tværs af brancher bl.a. adgang til pilotcases, hjælpeværktøjer, workshops og den nyeste viden om, hvordan de lever op til kravene om ecodesign og produktdata.
Derudover skal studenterprojekter og praksisnær viden på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet klæde nyuddannede på til at hjælpe virksomheder med cirkulære produktstrategier og digitale løsninger.
-Det handler også om at uddanne til fremtidens SMV-behov. På SDU stiller vi fx vores kandidatstuderende til rådighed i forløb hos virksomheder to dage om ugen i et semesterprojekt under faglig vejledning. Det betyder, at vi kan tilbyde kortere innovationssamarbejder med universiteterne, som passer godt til SMV’er, supplerer Lykke Margot Ricard, Sektionsleder SDU Innovation & Design Engineering, Syddansk Universitet.
Ambitionen er, at virksomhederne, der deltager i pilotprojekterne, også kan fungere som ambassadører og inspirere andre SMV’er til at sætte fokus på ecodesign og produktdata.

Om de kommende krav fra EU
Den nye Ecodesign-forordning (ESPR), som trådte i kraft 18. juli 2024, er et centralt element i EU’s grønne omstilling. Forordningen stiller krav til produkters design med henblik på at fremme bæredygtighed. Formålet er at sikre, at produkter får længere levetid, er lettere at reparere, genanvende og genanvende materialer fra.
Over de kommende år vil der blive fastlagt specifikke krav for udvalgte produktkategorier:
2026: Jern, stål.
2027: Aluminium. Tekstiler og beklædning. Dæk.
2028: Møbler.
2029: Madrasser.
Forordningen indfører også det digitale produktpas (DPP), som bliver obligatorisk for alle omfattede produkter. Via en unik kode giver passet adgang til vigtige oplysninger om materialer, miljøpåvirkning, reparation og vedligeholdelse – og sikrer gennemsigtighed i hele produktets livscyklus.

Om projektet
Industriens Fond har støttet projektet “Cirkulære produkter – ecodesign og produktpas” med 14 mio. kr. Projektet løber fra 2025 – 2028 og er en del af den samlede indsats “Cirkulær Produktion – for et stærkere, grønnere dansk erhvervsliv”.

Læs mere om indsatsen her.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

AI løber som en rød tråd på Hannover Messe 2026

Messer og møderTop16. 04. 2026

I næste uge afholdes verdens største industrimesse; Hannover Messe 2026. Dette års messe er med en ny tematisk struktur og nye netværksformater. Fokus er på automatisering og digitalisering - og AI løber som en rød tråd gennem hele messen. Udstillere fra hele verden vil som vanligt præsentere

De nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

AktueltAutomatiseringInnovationMesser og møderNavnenytRobotter16. 04. 2026

Dansk Robot Netværk (DIRA) uddeler hvert år DIRA Teknologiprisen til en teknologi, der inspirerer branchen og sætter fokus på nye robotteknologiske muligheder. Nu har juryen udvalgt de tre nominerede til prisen i 2026. Gartnerirobot, GPS-fri navigation og gående humanoid kæmper om årets DIRA

Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner

AktueltAutomatiseringInnovation16. 04. 2026

Med såkaldt reverse computing kan man energioptimere digitale systemer - blandt andet droner til både civil og militært brug. Netop det skal forskere fra Syddansk Universitet arbejde med i et stort nyt europæisk forsknings- og uddannelsesprojekt. Computere, servere og digital infrastruktur står

Historisk mod foreviget i støbejern

Maskiner og anlægNavnenyt16. 04. 2026

Avanceret 3D-teknologi og klassisk støbehåndværk fra jernstøberiet ULDALL i Vejen forenes i hyldest til sabotageaktion under Anden Verdenskrig, der blev et vendepunkt i Danmarks historie. En af de mest markante sabotageaktioner under den tyske besættelse er nu blevet foreviget i støbejern. En

Phoenix Contact på Hannover messen: Alt handler om integrerede, netværksforbundne energisystemer

AutomatiseringMesser og møderNavnenyt16. 04. 2026

På årets Hannover Messe fokuserer Phoenix Contact på fire emner: Power Reliability, sikker automation, effektiv styretavlekonstruktion og integreret tilslutningsteknologi. Virksomheden vil for første gang udstille sine produkter og løsninger i automationshallen – hal 27 – på stand G26 i tråd med det

Fiberoptik i robotassisteret kirurgi – en nøgleteknologi til højintegritets datatransmission

AutomatiseringMaskiner og anlæg16. 04. 2026

Medicosektoren gennemgår i disse år en markant udvikling – især inden for robotassisteret kirurgi. De moderne kirurgiske robotsystemer muliggør mere præcise procedurer, samtidig med at de reducerer belastningen på patienterne og øger effektiviteten på operationsstuen. Denne udvikling medfører

Dansk smart skin-teknologi skal beskytte robotter i rummet

BranchenytInnovationNavnenytRobotterTop13. 04. 2026

Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse. Fremtidens rumudforskning vil i stigende grad foregå med robotter som

Dronevirksomhed opruster – nu begynder rekrutteringen

AktueltAutomatiseringNavnenyt13. 04. 2026

Da dronevirksomheden Thunderstrike Aviation sidste år åbnede en 5.000 kvadratmeter stor dronefabrik ved HCA Airport i Odense, markerede det starten på en omfattende europæisk satsning. Nu har virksomheden taget næste skridt og opruster markant på medarbejderfronten. Thunderstrike udvikler

Ny teknologi i kampen mod PFAS

AktueltInnovationVand og spildevand13. 04. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS. En ny type katalysator kan ændre måden, vi nedbryder nogle af de mest genstridige kemikalier i miljøet.Forskere fra Aarhus Universitet

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

AutomatiseringMesser og møder13. 04. 2026

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes: Efter en udsolgt festival i 2025 rykker en af Danmarks største tech-begivenheder 16.-17. september i endnu større rammer – og offentliggør nu stjernespækket AI-program. Over 3.000 it-professionelle mødes 16.- 17.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • AI løber som en rød tråd på Hannover Messe 2026

    16.04.2026

  • De nominerede til DIRA Teknologiprisen 2026

    16.04.2026

  • Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner

    16.04.2026

  • Historisk mod foreviget i støbejern

    16.04.2026

  • Phoenix Contact på Hannover messen: Alt handler om integrerede, netværksforbundne energisystemer

    16.04.2026

  • Fiberoptik i robotassisteret kirurgi – en nøgleteknologi til højintegritets datatransmission

    16.04.2026

  • Dansk smart skin-teknologi skal beskytte robotter i rummet

    13.04.2026

  • Dronevirksomhed opruster – nu begynder rekrutteringen

    13.04.2026

  • Ny teknologi i kampen mod PFAS

    13.04.2026

  • Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    13.04.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik