Regeringen har netop meddelt, at Danmark budgetterer med 130 mio. kr. til Danmarks første satellitmission til Månen. Satellitten skal udvikles og bygges af Space Inventor i Aalborg og bliver Danmarks hidtil mest ambitiøse ruminstrument til forskning og måneovervågning. ESA er lige nu i gang med den endelige godkendelse af projektet.

Den danske regering gør nu alvor af planerne om at sende en dansk satellit til Månen som led i Danmarks nye rumstrategiske ambitioner. Med et budget på 130 mio. kr. bliver det Space Inventor i Aalborg, der efter planen skal udvikle og bygge satellitten, som får til opgave at undersøge Månens overflade og omgivelser som led i national og international forskning.
Godkender den europæiske rumorganisation ESA Máni-projektet i december, forventes satellitten opsendt i slutningen af dette årti. Ifølge forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund er månemissionen et historisk skifte i dansk rumteknologi.
-Den danske regering prioriterer rummet højt, fordi det har stor betydning for vores liv her på jorden. Derfor er det en stor triumf for Danmark, at vi nu er kommet et skridt nærmere en danskledet månemission. Máni-missionen kan give os ny viden om månens overflade og samtidig løfte den danske rumsektor og forskningen i rummet. Missionen styrker Danmarks position som en ambitiøs og teknologisk stærk rumnation, der kan udvikle og gennemføre egne avancerede missioner. Det giver Danmark større vægt i det europæiske rumarbejde og bedre mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens rumteknologi, siger ministeren.
For Space Inventor repræsenterer missionen en milepæl – både teknologisk og strategisk.
-At Danmark nu har planer om at sende en satellit til Månen, er et historisk øjeblik for dansk rumfart. Space Inventor har allerede udviklet avancerede satellitter til Arktis og internationale forskningsmissioner, men at få ansvaret for Danmarks første månemission er noget helt særligt. Det forpligter – og det er vi stolte af, siger Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.
Satellitten skal bygges på Space Inventors egen mikrosatellitplatform, som også ligger til grund for BIFROST-satellitten, der blev opsendt til overvågning af Arktis i 2025.
Platformen skal udstyres med specialudviklede instrumenter til undersøgelser af Månen, navigation og dataindsamling i lunare omgivelser, hvor temperaturer, stråling og afstand stiller helt nye krav om robusthed og intelligens ombord.
-Det her er ikke blot en satellitopsendelse. Det er teknologi, som skal kunne begå sig i et ekstremt miljø 400.000 kilometer fra Jorden. Vores erfaring med avancerede sensorer og satellit-autonomi i rummet bliver helt afgørende, siger Peter Davidsen, teknologidirektør i Space Inventor.

Nyt videnskabeligt potentiale for Danmark
Regeringens fremhæver missionen som en vigtig del af Danmarks stigende engagement i international rumforskning, og missionen indgår som en del af et stigende internationalt fokus på Månen som forsknings- og ressourceområde.
-Vi har i mange år arbejdet mod at give Danmark en stærkere rolle i international rumforskning. Danmark kan – og skal – bidrage mere i rummet, både teknologisk og videnskabeligt. Hvis den her mission godkendes endeligt af ESA, er det et udtryk for, at vi har fået en ny selvtillid som rumnation, siger Karl Kaas videre.
Space Inventor forventer, at månemissionen vil være med til at accelerere udviklingen af nye danske teknologier til navigation i rummet, opsendelse af satellitter til lavt polært kredsløb om Månen og styring af satellitten under optagelse af billeder. Flere danske universiteter, forskningsmiljøer og industripartnere skal efter planen inddrages, når missionens endelige design fastlægges.
Den kommende månemission er en direkte udløber af den rumstrategi, regeringen præsenterede i 2024, og som også dannede grundlag for udviklingen af BIFROST-satellitten, som Space Inventor ligeledes har stået fadder til. Hvor BIFROST styrker Danmarks overvågning af Arktis, markerer månesatellitten et nyt ambitionsniveau – og et teknologisk spring endnu dybere ud i rummet. Det øgede danske ESA-bidrag gør det muligt for organisationen at give grønt lys til den dansk-ledede Máni månemission.

Space Inventor har siden 2015 været en markant aktør på markedet for små satellitter. Blandt virksomhedens mange milepæle er udviklingen af verdens mindste geostationære kommunikationssatellit, der blev sendt i kredsløb med SpaceX’ Falcon Heavy-raket i april 2023.
Om Máni-missionen
Missionen er et samarbejde mellem Københavns, Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet og den danske satellit-producent Space Inventor, Danmarks Meteorologiske Institut og en række andre virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa. Blandt andet en polsk virksomhed, der leverer teleskopet til satellitten.
Det samlede budget er omkring 50 millioner euro (373 millioner kroner), hvoraf Danmark som leder af missionen betaler 125-130 millioner kroner. Resten betales af andre medlemsstater, som har virksomheder og forskere, der bidrager til missionen.
Kilde: Space Inventor.

