• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltBranchenytNavnenyt26. 02. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Dansk Standard fylder 100 år

AktueltBranchenytNavnenyt26. 02. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Danmarks nationale standardiseringsorganisation, Dansk Standard, fylder 100 år. I et århundrede har standarder således været med til at skabe et trygt samfund og et stærkt erhvervsliv. Standarder har bundet generationer og markeder sammen – og de bliver kun vigtigere for dansk konkurrenceevne, eksport og innovation de næste 100 år.

Foto: Dansk Standard.

Standarder fylder sjældent i vores bevidsthed. Alligevel er de et usynlig sikkerhedsnet i hverdagen – fra stikkontakten i væggen og legetøjet på børneværelset til den mad, vi lægger i indkøbskurven. Det gælder også, når vi spænder vores børn fast i bilen.
Her lavede Dansk Standard i 1983 den første danske standard for autostole, der har betydet et markant fald i dødsfald ifm. bilulykker. Her hviler der et stort arbejde bag den tryghed, vi tager for givet. Autostole bliver nemlig testet, gennemgået og godkendt efter fælles standarder, så vi kan køre afsted med vores børn med visheden om, at sikkerheden er i orden.
Da Dansk Standard blev stiftet i 1926, fandtes der ingen officielle standarder i Danmark. I 1966 var tallet knap 1.000, og i dag er der mere end 38.000 standarder, udviklet i samarbejde med eksperter, virksomheder, NGO’er og myndigheder inden for alt fra bæredygtighed og sundhed til digital sikkerhed, byggeri og produktsikkerhed.
-Standarder er ofte usynlige, men helt centrale for, at samfundet og markedet fungerer. De skaber et fælles sprog og regler, som gør handel, innovation og samarbejde muligt – og som samtidig giver forbrugerne tryghed i hverdagen, fortæller Tina Helsted Vengsgaard, direktør i Dansk Standard.

Tina Helsted Vengsgaard, direktør, Dansk Standard. Foto: Dansk Standard.

Stort aftryk på historien
Allerede inden Dansk Standard blev stiftet, var Danmark med til at præge den internationale udvikling af standarder. I 1906 var Danmark blandt stifterne af IEC, den internationale elektrotekniske standardiseringsorganisation.
I 1947 var Danmark også med til at stifte ISO, den internationale standardiseringsorganisation. Dansk Standard har dermed fra begyndelsen været med til at præge de internationale markedskrav.
-I dag står Dansk Standard i spidsen for intet mindre end 15 europæiske og 14 internationale grupper, der udarbejder standarder. Her har vi mulighed for at påvirke de kommende standarder og på den måde sikre danske styrkepositioner som bl.a. Life Science, grøn energi, fødevaresikkerhed og ikke mindst sikre de etiske rammer i brugen af ny teknologi som AI. Det understreger, at vi, trods vores størrelse som et forholdsvis lille land, rent faktisk kan gøre en forskel og dermed styrke dansk konkurrenceevne, siger Tina Helsted Vengsgaard videre.

Standarder styrker vækst og konkurrenceevne
I dag spiller standarder en stadig vigtigere rolle i en verden præget af geopolitisk uro, stigende kompleksitet og hastig teknologisk udvikling. Her fungerer standarder som en garanti for, at produkter og servicer kan fungere sammen på tværs af virksomheder og landegrænser. Og for kvalitet og sikkerhed i vores hverdag, så el-ladestationen ikke bryder i brand, at medicinsk udstyr er sikkert, og at digitale løsninger beskytter vores data. Og som noget nyt er der standarder på vej inden for områder som overgangsalder og biosolutions.
Udover at have betydning for sikkerhed og kvalitet bidrager standarder også til økonomisk vækst. En ny analyse viser, at virksomheder, der anvender standarder, har op til 8 % højere omsætning, op til 8 % flere ansatte og op til 11 pct. større eksport.

Flere vil præge fremtidens spilleregler
Dansk Standard oplever desuden, at et stigende antal aktører engagerer sig aktivt i at udvikle standarder. Antallet af medlemmer i standardiseringsudvalg er vokset markant, fordi virksomheder, forskere, NGO’er og myndigheder ønsker indflydelse på de fælles spilleregler, der former fremtidens løsninger.
Det gælder blandt andet områder som bæredygtighed, digitalisering, sundhed og produktsikkerhed, hvor standarder ofte er afgørende for både innovation, dokumentation og markedsadgang.
-Standardisering er ikke noget, der sker i et lukket rum. Det er et fælles og konsensuspræget arbejde, hvor dem, der deltager, også er med til at definere kravene for fremtidens produkter og løsninger, fortsætter hun og uddyber:
-Standarder gør det muligt at udvikle nye løsninger hurtigere, mere sikkert og med større tillid – til gavn for både virksomheder og samfund både nu og i fremtiden. Derfor er der stadig brug for flere, der gerne vil være med til at udvikle fremtidens standarder.

Fremtiden starter med standarder
Dansk Standard skal også være relevant for samfund og erhverv om 100 år. Derfor sætter strategien ”Fremtiden starter med standarder” fra 2025 en klar retning for, hvordan standarder fremover skal udvikles og anvendes. Målet er, at standarder ikke blot skal være troværdige og fagligt solide, men også langt mere tilgængelige og anvendelige i praksis.
Samtidig er internationalt samarbejde helt afgørende. De fleste standarder, Danmark bruger i dag, udvikles i europæiske og globale fora. Derfor er en central del af Dansk Standards ansvar at bringe dansk viden og danske prioriteter ind i det internationale arbejde – og sikre, at danske interessenter får en stemme dér, hvor beslutningerne træffes.
Dansk Standard arbejder også målrettet på at imødekomme behovet for hurtigere standarder. Internationalt er der bred anerkendelse af, at tempoet skal op, men samtidig skal vi værne om den konsensus, der er helt grundlæggende for enhver standard.
Endelig står én teknologi til at ændre landskabet markant: kunstig intelligens. AI kan understøtte Dansk Standards processer, skabe nye produkter og gøre det langt lettere for brugerne at finde, forstå og bruge standarder. Dansk Standard har lanceret den første AI leverance Find din standard, der skal gøre det enklere at finde standarder, uanset om man er specialist eller førstegangsbruger.
-Vi vil fortsætte med at styrke dansk erhvervsliv og vores samfund – og det kræver et endnu tættere samarbejde med både medlemmer og myndigheder. Kun gennem stærke partnerskaber kan standarder understøtte klog regulering, innovation og høj konkurrenceevne. Samtidig vil vi åbne dørene endnu mere for nye stemmer og perspektiver, så standarderne afspejler både teknologiens muligheder og de behov, der præger samfundet i dag og i morgen, slutter Tina Helsted Vengsgaard.

Kilde: Dansk Standard.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Ny europæisk megafond skal fastholde vækstvirksomheder på kontinentet

BranchenytInnovationNavnenytTop30. 06. 2026

Med 38 mia. kr. i ryggen skal den nye Scaleup Europe Fund investere i lovende virksomheder for at fastholde dem på kontinentet. Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, er med som første nationale investor med en investering på 1,5 mia. kr. i fonden, som skal drives af svenske EQT og er

Lille dansk AI-virksomhed er hjælpetræner for Portugal

AktueltAutomatiseringNavnenyt30. 06. 2026

Den Aalborgensiske virksomhed Alai startede som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Nu skal de hjælpe Portugal med at vinde VM. Når det portugisiske landshold går på banen under VM i herrefodbold, får de hjælp af en lille virksomhed fra Aalborg.-Så på en måde kan man jo godt sige, at

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt30. 06. 2026

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus.dk, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 4. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Fra frivillig redningsarbejder til tech-iværksætter: Dmytro vil styrke Europas forsvar fra Fyn

InnovationNavnenyt30. 06. 2026

Med en tidligere dansk frømand, en serieiværksætter og en ukrainsk advokat i spidsen rykker den nye startup WarTech Robotics nu ind i inkubatoren til Odense Robotics StartUp Fund hos Teknologisk Institut. Målet er at modne og industrialisere robust, ukrainsk drone- og forsvarsteknologi til

Dansk Standard leder europæisk arbejde inden for kernekraft

BranchenytEnergi og miljøNavnenyt30. 06. 2026

Ny indsats skal skabe fælles tekniske rammer for avancerede reaktorteknologier med potentiale i industri og transport. Dansk Standard står nu i spidsen for et nyt europæisk standardiseringsarbejde på området. Kernekraft er rykket højere op på både den europæiske og danske energidagsorden. I

Automatisk docking – slidstærk, sømløs og skræddersyet

AutomatiseringMaskiner og anlæg30. 06. 2026

Automatisk docking er i stadig stigende grad et krav i automatiserede processer. Alle anvendelser har det til fælles, at de kræver en holdbar løsning, der kan tilpasses individuelt til de aktuelle systemkrav. Det gælder, hvad enten det er som industriel applikation, et robust hybridinterface, en

Vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier – men vi tester kun for en brøkdel

NavnenytTopVand og spildevand25. 06. 2026

Meget af vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier, men i dag tester vi kun for en brøkdel. Forskere fra Københavns Universitet har nu startet en virksomhed, der tilbyder en særlig bred screening af drikkevand, der kan afsløre alle de ”skjulte” kemikalier. De første forsyningsselskaber

Droner til undsætning

AktueltAutomatiseringBranchenyt25. 06. 2026

Hvert år mister mennesker til søs livet ved at falde over bord. En nyudviklet autonom drone fra DTU har tre forskellige kameraer samt specialudviklede algoritmer til at lokalisere en person, der er faldet overbord. Desuden medbringer dronen en redningsvest til den nødstedte for at købe tid, indtil

Udenlandske investorer køber de mest produktive og vidensintensive danske virksomheder

AktueltBranchenyt25. 06. 2026

Udenlandske investorer står for kun 13 procent af opkøbene af danske virksomheder, men henter næsten halvdelen af værdien. De går efter de største, mest produktive og mest vidensintensive selskaber. Det viser en ny analyse fra Fremtidens Erhvervssucceser; et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets

SDU i stor strategisk satsning: 100 mio. kr. til spydspidsforskning i kritiske teknologier

Navnenyt25. 06. 2026

Syddansk Universitet investerer 100 mio. kr. i en ny strategisk satsning på spydspidsforskning inden for kvanteteknologi og autonome systemer. De to forskningsområder er udvalgt, fordi SDU allerede har etablerede og excellente miljøer på områderne, og fordi en målrettet investering skal styrke

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ny europæisk megafond skal fastholde vækstvirksomheder på kontinentet

    30.06.2026

  • Lille dansk AI-virksomhed er hjælpetræner for Portugal

    30.06.2026

  • Rigtig god sommer

    30.06.2026

  • Fra frivillig redningsarbejder til tech-iværksætter: Dmytro vil styrke Europas forsvar fra Fyn

    30.06.2026

  • Dansk Standard leder europæisk arbejde inden for kernekraft

    30.06.2026

  • Automatisk docking – slidstærk, sømløs og skræddersyet

    30.06.2026

  • Vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier – men vi tester kun for en brøkdel

    25.06.2026

  • Droner til undsætning

    25.06.2026

  • Udenlandske investorer køber de mest produktive og vidensintensive danske virksomheder

    25.06.2026

  • SDU i stor strategisk satsning: 100 mio. kr. til spydspidsforskning i kritiske teknologier

    25.06.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}