En vigtig del af KUKAs strategi for fremtiden er at se ud over den enkelte robot ved at imødekomme kundernes behov for effektivisering i produktionsprocessen. For at imødekomme dette har KUKA udviklet konceptet Ready2_Use, som består af forskellige prækonfigurerede pakkeløsninger, som kræver færre forkundskaber i robotprogrammering og integration – og derved gør det lettere at installere og sætte en robot i drift.
-Med Ready2_Use vil vi bidrage til, at virksomheder lettere kan automatisere deres produktionsprocesser for at spare både tid og penge, siger Joacim Lorentsson, salgschef hos KUKA Nordic.
-Vi vil tilbyde pakker til vidt forskellige automatiserede oplysninger – eksempelvis til svejsning, materialehåndtering og maskinforarbejdning, fortsætter han.
KUKA lancerer nu den første del af konceptet, Ready2_Grip, som er en udstyrspakke inklusive pneumatiske gribere beregnet til anvendelse med KUKAs robotserie KR AGILUS. I alt findes 20 forskellige Ready2_Grip-pakker med hardware og software tilpasset ud fra brugerens behov.
-Ready2_Grip medfører mange fordele for kunden. Den er testet og dokumenteret ved levering, hvilket mindsker risikoen for fejl og sparer dyrebar tid, da den kan tages i brug i produktionen med det samme, siger Joacim Lorentsson og konstaterer:
-Takket være vores Ready2_Use-løsninger kan kunderne effektivisere sine robotinvesteringer og på den måde hurtigere skifte til ny lønsom teknik.