• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltBranchenytMesser og møderRobotter01. 05. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Ekspert: Tre vigtige fakta om cybersikkerhed i robotvirksomheder

AktueltBranchenytMesser og møderRobotter01. 05. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Hvad kan man opnå ved at øge cybersikkerheden i ens robotvirksomhed? Hvordan gør man? Og hvorfor er det vigtigt for både store og små virksomheder? Få de tre vigtige fakta fra Jens Grønkjær Sjølander Pihl, der er juridisk ekspert inden for cybersikkerhed. Man kan også møde Jens på modul 1 og 2 i det nye program ved Odense Robotics om cybersikkerhed, der starter den 10. juni.

Jens Grønkjær Sjølander Pihl, juridisk ekspert, giver gode råd til danske robotvirksomheder om, hvordan de kan øge deres cybersikkerhed.

Når NIS2-direktivet inden længe træder i kraft, vil rigtig mange virksomheder skulle indstille sig på at følge nye regler og krav. De skal kunne dokumentere, at de lever op til kravene, men de skal også kunne dokumentere, at deres leverandører gør det.

#1 Hvad kan du opnå?
Mange robotvirksomheder vil indirekte blive berørt af det nye direktiv, fordi deres kunder i høj grad vil være omfattet af kravene. Det er derfor vigtigt, at man som leverandør af automationsløsninger også lever op til kravene – også selv om man ikke er direkte omfattet af reglerne. Lever man som leverandør op til kravene, vil man nemlig stå stærkere som samarbejdspartner. Gennem programmet Cyber Safe Robotics lærer man om lovgivning og krav, der gælder i forhold til robotter og droner, men også om selve implementeringen af kravene i din virksomhed.
-Vi giver robotvirksomhederne redskaber til at håndtere den interne compliance og forstå, hvor deres kunder er i det her. De kommer også til at lære, hvordan de kan bruge de ressourcer, de har lagt i at sikre compliance, til at opnå en konkurrencemæssig fordel, lyder det fra Jens Grønkjær Sjølander Pihl, der er partner og IT-advokat ved Horten.

#2 Hvordan kan du øge din cybersikkerhed?
Man kan betragte NIS2 som et udtryk for almindelig god cybersikkerhedshygiejne. Det handler helt banalt om at beskytte sig selv, men også sine kunder og leverandører. Så god cybersikkerhed er reelt et spørgsmål om at tage hensyn til og beskytte hele den forsyningskæde man er en del af.
-Man bliver nødt til at tænke cybersikkerhed ind som en del af forretningen og det at være i et marked. Det bør håndteres som enhver anden risiko. Der er jo mange forsyningsrisici i forhold til, om man for eksempel kan få de delkomponenter, man har brug for. De forsyningsrisici vurderer og håndterer man jo rask væk. På samme måde bør man inddrage og vurdere cybersikkerhedsrisici som en tilsvarende risiko for forretningen, anbefaler Jens Grønkjær Sjølander Pihl.

#3 Hvorfor er det vigtigt?
Der er ikke rigtig nogen tommelfingerregel om, hvilke virksomheder der bliver ramt af cyberangreb. Alle kan blive ramt. Store virksomheder er ofte et mål for hackere, men små virksomheder er på ingen måde fredet. Nogle hackere er meget professionelle og udvælger nøje, hvem de angriber, og hvor de får den største effekt. Så det er ikke nødvendigvis et spørgsmål, om du er stor eller lille.
-Risikoen kan være rigtig stor for en lille spiller. For effekten kan være lige så stor for dem, som for en stor spiller. Men de kan også være eksponeret i samme grad som de store. Hvis man tager en lille spiller, for eksempel en startup, der har fundet på en rigtig smart droneløsning, og som allerede fra en start leverer til nogle store virksomheder. Så vil den være enormt interessant for nogle hackere, fordi de via den lille virksomhed potentielt kan tilgå den store. Og det er jo lige det, de gerne vil, forklarer Jens Grønkjær Sjølander Pihl.

Tilmeld dig og bliv mere cybersikker
Du har lige nu mulighed for at melde dig til programmet Cyber Safe Robotics, hvor de to eksperter Jens Grønkjær Sjølander Pihl og Jacob Herbst lærer dig om NIS2 og andre love og regler, samt hvad du skal gøre rent praktisk i din virksomhed.
Modulerne om det regulatoriske landskab for cybersikkerhed samt compliance i praksis og det konkurrencemæssige potentiale ligger den 10., 11. og 24. juni.
Programmet er finansieret af Industriens Fond, og det er for alle virksomheder inden for robot-, automations- og droneindustrien samt relaterede virksomheder.

Jens Grønkjær Sjølander Pihl er leder af advokatfirmaet Hortens it-retsafdeling. Jens har beskæftiget sig med it-ret i næsten 20 år. Han har erfaring både fra it-branchen både privat og offentligt samt fra flere store advokathuse. Jens har altid interesseret sig for it, og han har arbejdet med cybersikkerhed siden de allerførste standarder kom. Nu glæder han sig til, at den nye regulering, NIS2, kommer.

Jacob Herbst er partner og teknisk chef (CTO) hos Dubex A/S, der leverer rådgivning og løsninger indenfor cyber- og informationssikkerhed til en række danske virksomheder. Som it-sikkerhedsspecialist følger Jacob Herbst udviklingen på sikkerhedsområdet tæt og rådgiver Dubex’ kunder om bl.a. risikostyring og sikkerhedsstrategier. Du støder ofte på ekspertudsagn fra Jacob Herbst både på DR, TV2, Computerworld m.v.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt, Messer og møder, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik