• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltBranchenytNavnenytRobotter19. 01. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Nyt projekt skal sikre flere kvalificerede faglærte til robotindustrien

AktueltBranchenytNavnenytRobotter19. 01. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Et nyt projekt med Odense Robotics og Craft Nation i spidsen skal give unge lettere adgang til den nyeste robot- og automationsteknologi og bidrage til at afhjælpe manglen på faglærte i industrien. Projektet med titlen Fremtidens Faglærte – Industri 4.0 har fået støtte på 5,3 mio. kr. fra Tietgenfonden.

Foto: Odense Robotics.

Danmarks robot-, automations- og droneindustri vokser, og efterspørgslen efter faglærte medarbejdere stiger tilsvarende.
For at imødekomme behovet og styrke forbindelsen mellem erhvervsskolerne og industrien går Odense Robotics nu sammen med Craft Nation om et nyt landsdækkende projekt.
Craft Nation er et partnerskab mellem fire af landets største erhvervsskoler: Techcollege, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Syddansk Erhvervsskole og Roskilde Tekniske Skole.
Formålet er at sikre, at flere unge får adgang til og forståelse for den nyeste teknologi inden for deres erhverv, og at virksomhederne får bedre adgang til fremtidens faglærte.
-Vi ved, at behovet for faglærte med de rette tekniske kompetencer vokser hurtigt. Med dette projekt vil vi skabe en stærkere kobling mellem erhvervsskolerne og industrien, så eleverne får adgang til og viden om den nyeste teknologi, og virksomhederne får lettere ved at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, fortæller CEO i Odense Robotics, Søren Elmer Kristensen.

Tættere samspil mellem skoler og virksomheder
Tal fra Odense Robotics Insight Report viser, at 25 procent af de adspurgte robotvirksomheder i 2024 måtte opgive at besætte en stilling på grund af mangel på kvalificerede ansøgere, og 38 procent heraf oplevede, at det påvirkede deres produktion eller omsætning negativt.
Projektet skal imødekomme denne udfordring gennem en række konkrete initiativer, såsom virksomhedsbesøg for elever og lærlinge, faglige masterclasses på skolerne samt et landsdækkende netværk for undervisere.
Målet er at give elever og lærlinge bedre indsigt i branchen og adgang til den teknologi og viden, der efterspørges. Samtidig får virksomhederne bedre muligheder for at møde kommende medarbejdere tidligt i forløbet.
-Hvis flere unge skal få øje på mulighederne i robot- og automationsindustrien, skal vi bringe skoler og virksomheder tættere sammen. Projektet giver elever og lærlinge adgang til den teknologi, viden og praksis, som virksomhederne efterspørger. Det styrker både kvaliteten i uddannelserne og de unges mulighed for at træde ind i en branche i hastig udvikling, siger Lasse Rønaa Lyngholm, leder i Craft Nation.

Teknologi som driver for udvikling og grøn omstilling
Projektet tager samtidig fat på en anden vigtig dagsorden – den grønne omstilling. Robotter, automation og droner spiller i dag en central rolle i både virksomhedernes udvikling og i omstillingen mod mere bæredygtige produktionsformer ved at effektivisere processer, reducere spild og understøtte nye grønne løsninger.
Gennem projektets aktiviteter får elever, lærlinge og undervisere mulighed for at arbejde med teknologierne og stå stærkere i mødet med de krav og muligheder, der præger fremtidens industri.
-Projektet giver kommende faglærte hands-on erfaring med teknologier, de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv – og ikke mindst i arbejdet med den grønne omstilling. Ambitionen er at styrke elever og lærlinges faglige niveau og samtidig give virksomhederne bedre mulighed for at tiltrække dygtige faglærte. Hos Tietgenfonden glæder vi os til at se, hvordan projektet kan styrke de unges muligheder og udviklingen af en industri, der er i vækst, supplerer Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Tietgenfonden.
Klimaerhvervsskolen Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier bakker op om projektet og arbejdet med ny teknologi som en central løftestang i den grønne omstilling.

Kilde: Odense Robotics.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt, Navnenyt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Wire & Tube 2026 – messeduoen udi ledninger, kabler og rør

Messer og møderTop09. 04. 2026

I næste uge danner Messe Düsseldorf atter rammen, når eksperter fra hele verden mødes på de to internationale topmesser Wire & Tube 2026, der afholdes sideløbende. Omkring 2700 udstillere forventes at stå klar til at præsentere nyheder og tendenser inden for ledninger, kabler, rør og tilhørende

Danske studerende sender klimasatellit på mission

AktueltInnovationNavnenyt09. 04. 2026

Den 30. marts 2026 blev satellitten DISCO-2 opsendt fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen. DISCO-2 er en ambitiøst bygget studentersatellit. Den er udviklet i

Fra industriaffald til prisvindende design – åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder

AktueltAutomatiseringBranchenytInnovationNavnenyt09. 04. 2026

Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over én mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig. Det viser et stort projekt fra Aalborg Universitet. Over

Global efterspørgsel sikrer Hoyer VMS Group ny rekord på både top- og bundlinje

AutomatiseringNavnenytOffshore og marine09. 04. 2026

Stor efterspørgsel på elektriske motorer og automatiseringsløsninger til industrien og den maritime sektor samt serviceydelser ombord på skibe i hele verden skaber fremgang hos Hoyer VMS Group. Virksomheden lander rekordstor omsætning og driftsindtjening og sigter mod fortsat vækst i de kommende

Zebicon A/S samler plastbranchen om 3D scanning og digital kvalitetskontrol

Messer og møder09. 04. 2026

Den 30. april inviterer Zebicon A/S til konference for plastvirksomheder, der er nysgerrige på, hvordan 3D scanning og digital kvalitetskontrol kan bruges i praksis. Dagen byder på faglige oplæg, praksisnære workshops og erfaringsdeling fra andre plastvirksomheder, der allerede arbejder med

TEKUM udvider med to nye afdelinger

Navnenyt09. 04. 2026

Servicevirksomheden TEKUM fortsætter sin markante vækst med etablering af nye afdelinger i hhv. Horsens og Odense. Virksomheden styrker sin tilstedeværelse i Jylland og på Fyn, fordi man har indgået nye, store aftaler med kunder i de to områder. TEKUM har som mål at være den foretrukne

Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

InnovationNavnenytRobotterTop07. 04. 2026

Dansk robotteknologi skal til Månen. Forskere og studerende på Aalborg Universitet er lige nu ved at have den første prototype af Måne-roveren klar. Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere Månens ressourcer samt støtte fremtidige baser. USA har

Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

AktueltNavnenytRobotter07. 04. 2026

En blød robot, der kan ”vokse” ind i aflukkede rum og føre sensorer frem, hvor traditionelle inspektionsmetoder kommer til kort, lyder næsten umulig - men det er netop, hvad XiniX AI har udviklet. Virksomheden, som har base i Odense, har nu sikret sig en pre-seed-investering, der skal bringe

Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

AktueltNavnenyt07. 04. 2026

Den sjællandske filtervirksomhed FilterNew fik i seneste udgave af DR’s iværksætterprogram Løvens Hule en investering på 500.000 kroner fra Morten Larsen, der sikrede sig 17,5 procent af virksomheden. Investeringen skal bl.a. bruges til at styrke FilterNews onlineforretning og introducere nye

Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

AutomatiseringBranchenyt07. 04. 2026

Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ”Global Industrial Manufacturing Sector Outlook” bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 pct. i dag til 50 pct. i 2030. Undersøgelsen

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Wire & Tube 2026 – messeduoen udi ledninger, kabler og rør

    09.04.2026

  • Danske studerende sender klimasatellit på mission

    09.04.2026

  • Fra industriaffald til prisvindende design – åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder

    09.04.2026

  • Global efterspørgsel sikrer Hoyer VMS Group ny rekord på både top- og bundlinje

    09.04.2026

  • Zebicon A/S samler plastbranchen om 3D scanning og digital kvalitetskontrol

    09.04.2026

  • TEKUM udvider med to nye afdelinger

    09.04.2026

  • Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

    07.04.2026

  • Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

    07.04.2026

  • Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

    07.04.2026

  • Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

    07.04.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik