PFAS-forurenede grundvandsboringer skal kunne renses decentralt og mere miljøskånsomt. Det er målet i et projekt, hvor Teknologisk Institut sammen med en række partnere afprøver nye metoder baseret på genbrugelige resiner.
Når et vandværk rammes af PFAS-forurening, foregår rensningen for stofferne i dag centralt på vandværket.
I stedet skal det være muligt at sætte ind med mere effektive og miljøskånsomme renseløsninger decentralt, altså ved den enkelte boring, hvor koncentrationen af PFAS er højest.
I projektet er der fokus på at rense med såkaldte resiner, der kan binde PFAS – og på metoder til genbrug, eller regenerering, af resinerne.
Resiner er polymerbaserede materialer, der har en stor overflade og kan absorbere, eller tiltrække, stoffer til deres overflade. Når vandet passerer gennem et filter med resiner, vil PFAS-molekylerne binde sig til resinernes overflade. Det sker på grund af kemiske egenskaber ved både PFAS og resiner.
Behov for mere effektive løsninger
Det er de stigende forekomster af potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer i grundvandsboringer, som skaber ønsket om at kunne fjerne PFAS decentralt på en måde, som samtidig belaster miljøet mindst muligt.
I projektet ”Bæredygtig reduktion af PFAS-forurening fra grundvandsboringer” undersøger Teknologisk Institut sammen med en række partnere, hvordan grundvand kan renses for PFAS ved hjælp af resiner.
-Vandværkerne efterspørger nye og mere effektive renseløsninger, end der findes i dag. Det skyldes blandt andet, at eksisterende renseteknologier som aktive kulfiltre ikke er gode til at fjerne de mest problematiske, kortkædede PFAS-forbindelser. Ved brug af resiner, regenerering og rensning direkte ved de forurenede indvindingsboringer er målet at sikre vandkvaliteten med en økonomisk og miljømæssig fordelagtig procedure til effektiv PFAS-fjernelse, siger projektleder Nicolaj Schmidt Damgaard, Teknologisk Institut.
Resiner er i stand til at tiltrække og fastholde PFAS-molekylerne, så de uønskede stoffer kan opkoncentreres og fjernes fra vandet. Resiner har vist at kunne fjerne kortkædede PFAS’er effektivt, hvorfor de vil udgøre en stor del af den decentrale renseløsning, som udvikles i projektet.
Øget bæredygtighed med genbrug af resiner
Ligesom det er tilfældet med aktivt kul, bliver resiner over tid mættet af PFAS-molekyler og andre stoffer i vandet og mister dermed deres effektivitet.
Traditionelt sendes resiner, som er blevet mættet med svært nedbrydelige stoffer, derfor til destruktion, hvilket kræver energi i form af transport og høj opvarmning. Af den årsag arbejdes der i projektet på metoder til at øge genbrugen af resinerne.
-Hvis vi kan opkoncentrere PFAS fra resinerne i en væskefraktion, som derefter kan blive destrueret, vil løsningen blive billigere og mere miljøskånsom til gavn ikke mindst for de mindre vandværker. Det afhænger alt sammen af resinernes evne til at frigive de bundne PFAS-molekyler, fortæller Nicolaj Schmidt Damgaard videre.
Teknologisk Institut tester i løbet af projektet udvalgte resiners evne til at binde og efterfølgende frigive bundne PFAS-molekyler.
Derefter skal løsningerne afprøves på de deltagende vandværker, der vil fungere som testsites.
Desuden skal der i projektet indsamles erfaringer om drift, økonomi og effektivitet af den decentrale renseløsning og om, hvordan regenereringen påvirker begge dele.
Projektet ”Bæredygtig reduktion af PFAS-forurening fra grundvandsboringer” er støttet af CLEAN – Danmarks Miljøklynge og er et samarbejde mellem vandteknologivirksomheden ECT2, Danske Vandværker, Greve Vandværk A.M.B.A., Tune Vandværk og Teknologisk Institut, der er videnspartner og projektleder. Projektet blev påbegyndt i september 2023 og afsluttes i august 2024.
PFAS er en problematisk stofgruppe, som truer dansk drikkevandproduktion. Stofferne findes primært ved brandskoler, lufthavne og deponier, men fund rapporteres i stigende grad også i drikkevandsboringer. I perioden 2017-2021 fandt den landsdækkende grundvandsovervågning PFAS-forbindelser i 7,5 procent af danske vandværksboringer, hvor grænseværdien på 0,002 µg/L (sum af 4 PFAS) var overskredet i 4,1 procent af dem (GRUMO, marts 2023).
Grænseværdierne for PFAS skærpes i takt med ny viden på området. Senest blev der i EU’s drikkevandsdirektiv fra 2023 føjet ti nye typer af PFAS til listen over stoffer, som skal holdes under fastsatte koncentrationer.
