• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AutomatiseringBranchenytTop04. 08. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Magne – verdens kraftigste kommercielle kvantecomputer

AutomatiseringBranchenytTop04. 08. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Danmarks Eksport og Investeringsfond, EIFO, og Novo Nordisk Fonden har skudt knap 600 millioner kroner i etableringen af en ny, nordisk kvantesatsning QuNorth. Ambitionen er at gøre Danmark og Norden verdensledende på kvanteområdet. Ingen af de nordiske lande råder i dag over den nyeste generation af kvantecomputere, og derfor vil QuNorth indkøbe verdens kraftigste kommercielle kvantecomputer

En kvanteingeniør måler den optiske effekt af en laserstråle. (Foto: Atom Computing).

De kommercielle og geopolitiske kvanteinteresser er enorme, og netop i disse år bliver der gjort markante, teknologiske fremskridt.
Men trods en historisk stærk position inden for kvanteforskning risikerer Danmark og Norden at tabe fodfæste i det globale kapløb, fordi ingen nordiske lande har adgang til den nyeste teknologi, de såkaldte niveau 2-kvantecomputere.
Derfor skyder Danmarks Eksport og Investeringsfond, EIFO, og Novo Nordisk Fonden nu over en halv milliard kroner i at etablere QuNorth, der er en ny, nordisk kvantesatsning. QuNorth skal som hovedaktivitet indkøbe og drive verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer.

Navnet er inspireret af nordisk mytologi
Computeren får navnet Magne, inspireret af den nordiske mytologi, hvor Thors søn Magni er kendt for sin enorme styrke. Magne står aktuelt til at blive verdens stærkeste kommercielt tilgængelige kvantecomputer og vil samtidig være en af verdens allerførste niveau 2-kvantecomputere, som er kendetegnet ved at lave beregninger ved hjælp af såkaldte logiske qubits.
Med Magne, der baseres på neutrale atomer, får Danmark og Norden derfor adgang til et hidtil uset forskningsmæssigt og kommercielt potentiale, der vil bidrage til en global førerposition.
-Verden er forandret, og kampen om kritiske teknologier er benhård. Kina og USA investerer massivt, og Europa sakker bagud. Kvanteteknologi kommer med et kæmpe potentiale, og det skal Danmark og EU gribe. Med investeringen i verdens stærkeste kvantecomputer laver Danmark et solidt gearskifte i det globale kvantekapløb til gavn for hele Europa, siger Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov.
-Det er et afgørende skridt mod at styrke vores førerposition på en af fremtidens vigtigste teknologier. Alt sammen så vi kan udnytte kvanteteknologiens helt uanede muligheder for dansk erhvervsliv, samfund og national sikkerhed, fortsætter han.
Både EIFO og Novo Nordisk Fonden har intensiveret sit fokus på kvanteteknologi det seneste år. Med investeringen i QuNorth og Magne ønsker de to fonde at styrke såvel det danske som det nordiske kvanteøkosystem.
-En kvantecomputer af Magnes kaliber øger sandsynligheden for, at Danmark er blandt morgendagens vindernationer. At have adgang til en af verdens meget få niveau 2-kvantecomputere vil give danske forskere og virksomheder en helt unik fordel, som vil have national betydning. Med QuNorth tager Danmark et kvanteskridt ind i en fremtid, som Niels Bohrs forskning lagde grundstenen til, siger Peder Lundquist, CEO i EIFO.
-De nordiske lande har i dag begrænset adgang til at anvende de nyeste kvantecomputere på markedet. Det betyder, at vores forskere og virksomheder risikerer at sakke bagud i forhold til andre dele af verden. Med investeringen i QuNorth og Magne ønsker vi at stille en stærk platform til rådighed, der giver førsteret til nordiske brugere, fortæller Mads Krogsgaard Thomsen, CEO hos Novo Nordisk Fonden.
Foruden hovedopgaven med at drive Magne vil QuNorth arbejde målrettet for at servicere forskere og erhvervsliv med den nye teknologi, blandt andet ved at udvikle nye anvendelsesmuligheder for eksempel inden for materiale- og kemirelateret produktudvikling samt bidrage til at tiltrække talent og nye kvanteinvesteringer til Norden.
QuNorth vil samarbejde tæt med andre aktører, der arbejder med udvikling og kommercialisering af kvanteforskning og -teknologi i Danmark og Norden og forventes også at give en europæisk konkurrencefordel på området.

Nærbillede af optiske komponenter i en kvantecomputer. (Foto: Atom Computing).

Globale kvantekompetencer med stærk dansk forankring
Magne leveres af et partnerskab mellem Microsoft og Atom Computing, begge verdensførende virksomheder inden for kvanteteknologi, der allerede har en stærk dansk forankring. I Lyngby nord for København har Microsoft investeret mere end en milliard kroner i at opbygge sit globale innovationscenter for kvanteteknologi. Og Atom Computing, der sidste år fik både EIFO og PensionDanmark ind som investorer, er – med hjælp fra Invest in Denmark – i gang med at etablere sit europæiske hovedkontor i København.
-I Microsoft er vi glade for at styrke samarbejdet med Danmark og Norden – en afgørende region for Europas kvanteambitioner. Sammen med Atom Computing arbejder vi på at bygge verdens kraftigste kvantecomputer, der kombinerer Microsofts avancerede fejlkorrektion med Atom Computings højpræcisions-qubits. Vi er stolte over, at det nye system bliver til virkelighed i Danmark, hvor vi i mere end to årtier har investeret i avanceret kvantefremstilling og forskning. Pålidelig kvantecomputing er nu en realitet, og vi glæder os til at samarbejde med Novo Nordisk Fonden, EIFO og nordiske partnere om at accelerere innovation i forskningen inden for alt fra opdagelse af nye lægemidler til sygdomsmodellering, siger Jason Zander, executive vice president hos Microsoft Corporation.
-Hos Atom Computing er vi begejstrede over at levere vores banebrydende teknologi til en bred vifte af brugere, da Atoms hardware integrerer avancerede beregningsevner, der muliggør dyb, teknisk forskning i nye logiske qubit-algoritmer og kvantefejlkorrektion. Udover det tilbyder systemet, i samarbejde med Microsoft, en full stack-løsning, der styrker kvanteinnovation og -applikationer for både akademiske institutioner og industrien. Vi tror på, at det danske og nordiske kvanteøkosystem, sammen med Microsoft og QuNorth, vil indtage en global førerposition i mange år fremover, siger dr. Ben Bloom, CEO hos Atom Computing.

Klar til årsskiftet 2026/27
Konstruktionen af Magne begynder i efteråret 2025, og computeren skal efter planen være klar til de første opgaver omkring årsskiftet 2026/27.
Valget af Microsoft og Atom Computing som leverandør af Magne er resultatet af en grundig evaluering af forskellige kvanteteknologiers aktuelle fordele, skalerbarhed og anvendelighed, såvel som løsningens samlede bidrag til det danske kvante-økosystem, herunder danske og nordiske forskeres adgang til den fysiske del af computeren.
Magne bliver 100 procent dansk ejet, idet EIFO og Novo Nordisk Fonden hver investerer ca. 300 millioner kroner i etableringen af QuNorth. Parterne sætter samtidig gang i rekrutteringen af en CEO til det nye selskab. QuNorth planlægger at opbygge en mindre organisation på ca. 10 medarbejdere, hvis primære opgaver bliver at sikre en optimal udnyttelse af Magne på tværs af kommercielle og akademiske brugere i Norden. Derudover etablerer QuNorth fire ph.d.- og postdoc-stillinger, i samarbejde med Microsoft.
QuNorth præsenterer sit kommercielle og akademiske program på en nordisk kvanteevent, der afholdes i efteråret 2025.
Både Magne og QuNorth får hjemsted i København.

QuNorth er en ny virksomhed, der har til formål at indkøbe og drive verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer.
QuNorth ejes 50/50 af EIFO og Novo Nordisk Fonden, selskabet ventes at få ca. 10 specialiserede medarbejdere.
QuNorth får base i Innovation District Copenhagen, og selskabets bestyrelse og ledelse forventes på plads i efteråret 2025.

Magne bliver aktuelt verdens første kommercielt tilgængelige niveau 2-kvantecomputer og vil bestå af 50 logiske qubits og 1200+ fysiske qubits.
Der er tale om en komplet full stack-kvantecomputer. Det betyder, at den ikke kun består af selve hardwaren, der indeholder qubits, men også af algoritmer, software, styresystem, compiler og kontrolelektronik.
Atom Computing vil bygge og levere kvantehardware til Magne, mens Microsoft vil integrere blandt andet sin Azure-software, der vil være skræddersyet til Atom Computings neutral-atomteknologi.

Skrevet i: Automatisering, Branchenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Den globale droneindustri samles atter i Danmark – og dagsordenen er mere aktuel end nogensinde

BranchenytMesser og møderRobotterTop08. 12. 2025

Odense bliver igen samlingspunkt for droneverdenen, når International Drone Show afholdes den 3.-4. juni 2026 ved HCA Airport. Her mødes virksomheder, specialister og beslutningstagere på et tidspunkt, hvor droner står højt på både den politiske og teknologiske dagsorden. 2025-udgaven af

Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs

AktueltAutomatiseringBranchenytMaskiner og anlægOffshore og marine08. 12. 2025

Et nyt værktøj skal hjælpe den maritime sektor med at omstille til metanol, ammoniak og brint ved at anvise, hvad man kan gøre ved risici og manglende regler. Værktøjet kommer fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - DBI og giver den maritime sektor en genvej til at sikkert at implementere

Danske virksomheder investerer massivt i AI – men sakker bagud på realisering af værdi

AktueltAutomatiseringBranchenyt08. 12. 2025

Danske og Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Kunstig intelligens har skabt en ny

Lemvig Vand A/S – vi skal sætte nye standarder for minimering af vandtab

NavnenytProcesteknologiVand og spildevand08. 12. 2025

Lemvig Vand A/S går nu forrest i branchen og viser vejen for, hvordan data i fremtiden kan sikre minimalt vandtab, øget forsyningssikkerhed og energieffektivisering. Selskabet får lige nu installeret over 9.000 digitale målere fra Brunata A/S. Lemvig Vand A/S er i gang med et stort

Palomat sætter ny rekord og styrker industrien

AutomatiseringMaskiner og anlægNavnenyt08. 12. 2025

Der er fart over feltet hos Palomat på Mors. Den nordjyske producent af pallemagasiner har netop rundet 1.000+ solgte maskiner på ét år – en milepæl, der både vækker stolthed og viser, at industrien har appetit for automation – også når det gælder simple løsninger. I 1998 fik Majbritt Svane et

Lif til regeringen: Husk at spillereglerne er ændret for medicinalindustrien

Branchenyt08. 12. 2025

Regeringens økonomiske redegørelse tegner et positivt billede af dansk økonomi de kommende år, men det er vigtigt ikke at undervurdere de udfordringer, som medicinalindustrien står overfor lige nu. Sådan lyder opfordringen fra brancheforeningen Lægemiddelindustriforeningen. Ifølge redegørelsen

Undervandsdroner fra Esbjerg skal beskytte Danmark mod hybride trusler

Energi og miljøInnovationOffshore og marineTop04. 12. 2025

To nye forskningsprojekter på Aalborg Universitet i Esbjerg skal med avancerede droner beskytte Danmarks kritiske infrastruktur til havs. Lokal offshore-leverandør ser store muligheder for vækst i lyset af den aktuelle geopolitiske situation. Droner er det nye sort. Og ikke kun de flyvende af

Kernekraft er en del af Danmarks og Europas grønne fremtid

AktueltBranchenytEnergi og miljøNavnenyt04. 12. 2025

En række danske aktører fra forskning, civilsamfund og erhvervsliv etablerer Kernekraftalliancen, et samarbejde, der ønsker at bidrage konstruktivt til den danske debat om moderne kernekraft. Kernekraftalliancen samler virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, fonde,

Innovationsprojekt skal skære 15 procent af procesindustriens CO2-udledning

AktueltBranchenytEnergi og miljøMaskiner og anlæg04. 12. 2025

Et nyt projekt samler industrivirksomheder, fjernvarmeselskaber og rådgivere om at finde de mest rentable, grønne alternativer til fossile energikilder i tung procesindustri - i Danmark og i resten af Europa. Målet er at skære 15 procent af procesindustriens CO2-udledning inden 2030. Hvordan

Arkil A/S klar til at sænke CO2-aftrykket fra asfaltproduktionen

Energi og miljøMaskiner og anlægNavnenyt04. 12. 2025

Nye investeringer i avanceret produktionsteknologi giver mulighed for at skære en stor del af klimaaftrykket fra asfaltproduktionen hos Arkil A/S. Entreprenørkoncernen Arkil tager nu endnu et skridt i retning af at reducere klimabelastningen fra asfaltproduktion. Det sker med introduktionen af

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Den globale droneindustri samles atter i Danmark – og dagsordenen er mere aktuel end nogensinde

    08.12.2025

  • Digitalt værktøj skal accelerere grøn omstilling til søs

    08.12.2025

  • Danske virksomheder investerer massivt i AI – men sakker bagud på realisering af værdi

    08.12.2025

  • Lemvig Vand A/S – vi skal sætte nye standarder for minimering af vandtab

    08.12.2025

  • Palomat sætter ny rekord og styrker industrien

    08.12.2025

  • Lif til regeringen: Husk at spillereglerne er ændret for medicinalindustrien

    08.12.2025

  • Undervandsdroner fra Esbjerg skal beskytte Danmark mod hybride trusler

    04.12.2025

  • Kernekraft er en del af Danmarks og Europas grønne fremtid

    04.12.2025

  • Innovationsprojekt skal skære 15 procent af procesindustriens CO2-udledning

    04.12.2025

  • Arkil A/S klar til at sænke CO2-aftrykket fra asfaltproduktionen

    04.12.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik