Inden for en lang række STEM-stillingskategorier er der enten mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder. Det viser en gennemgang af den netop opdaterede Arbejdsmarkedsbalance fra STAR, som Ingeniørforeningen IDA har foretaget.
Efterspørgslen på teknisk og naturvidenskabelig hjernekraft er markant i alle dele af landet.
Det viser en gennemgang af Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2026, som IDA har foretaget.
Arbejdsmarkedsbalancen viser, om der er gode eller mindre gode beskæftigelsesmuligheder inden for ca. 1.000 stillingsbetegnelser. Den udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, og opdateres i januar og juli hvert år.
Og beskæftigelsessituationen er klar her fra begyndelsen af det nye år. Jobmulighederne er generelt gode for højtuddannede med indsigt i STEM. Der er registreret ”mangel på” eller som minimum ”gode jobmuligheder for” en perlerække af forskellige ingeniørretninger samt farmakologer, kemikere, landinspektører, fysikere og professorer, Post. Doc.’er og Ph.D.’er inden for naturvidenskab og teknik for blot at nævne nogle af stillingsbetegnelserne.
Den aktuelle jobsituation er god for den enkelte, men skidt for samfundet, mener Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA.
-Det er positivt for den enkelte bygningsingeniør, biokemiker eller it-specialist, som kan gå ud og sælge sig selv dyrt, men på længere sigt kan det blive en udfordring for os alle. Skrækscenariet er, at manglen på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt fører til outsourcing af arbejdspladser og dermed at gode og velbetalte jobs flytter til udlandet, siger hun.
De seneste ledighedstal fra Akademikernes A-kasse (november, red.) viser, at ledigheden for ingeniører samlet set ligger på 3,2 pct. Men zoomer man ind på dem, som har mere end to års erhvervserfaring, ligger ledigheden på blot 2,0 pct., og de ledige i den gruppe består typisk af højtuddannede som er ”mellem jobs”.
Derfor opfordrer Malene Matthison-Hansen virksomhederne til at se i retning af både de nyuddannede og seniorerne. Det er særligt de nyuddannede kandidater, der fylder i ledighedsstatistikken.
-Det er oplagt at fokusere på de nyuddannede, hvis man mangler hjernekraft. Arbejdsgiverne bør også skrive sig bag øret, at optaget på STEM-uddannelserne er blevet ramt af universitetsreformen, så der vil komme færre kandidater i fremtiden. I det hele taget ser vi et godt arbejdsmarked for vores medlemmer, og tilmed ved vi, at manglen på højtuddannede inden for STEM også vil plage os om 3, 5 og 10 år. Samtidig er der blandt vores allermest erfarne medlemmer alt for mange seniorer, der forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt. Her er der også vidensarbejdere, der både kan og vil, at komme efter, siger Malene Matthison-Hansen videre.
Den seneste prognose om STEM-mangel viser, at Danmark allerede i 2030 vil mangle 7.700 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. En manko, der vil fortsætte med at stige til 20.000 i 2040.
Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar for ca. 14.000 afsluttede rekrutteringsforsøg, der belyser evt. rekrutteringsvanskeligheder i hver af landets fem regioner. Arbejdsmarkedsbalancen opdateres i januar og juli og viser situationen på arbejdsmarkedet for et halvt år ad gangen. Den er ikke en vurdering af den fremtidige udvikling i efterspørgslen eller udbuddet i de enkelte fag, men beskriver situationen, som den er her og nu.
Kilde: IDA.
