En ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at langt de fleste danske renseanlæg endnu ikke har taget stilling til eller investeret i det såkaldte fjerde rensetrin til rensning af spildevand, som EU ventes at stille krav om fra 2035. Uklarhed om loven og manglede viden om tekniske løsninger angives som centrale barrierer.
Effektiv spildevandsbehandling er en essentiel del af samfundets indsats for et godt vandmiljø. Men effektiviteten halter, når det gælder fjernelse af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, PFAS, medicinrester og andre stoffer, der ikke naturligt forekommer i miljøet.
-Danske renseanlæg er både effektive og innovative, men kommer til kort over for en del komplekse stoffer, som vi ikke ønsker i vandmiljøet omkring os. Det skal vi gøre noget ved, men vores kortlægning viser, at branchen savner klar lovgivning og teknologisk overblik for at kunne investere i nye tiltag, fortæller Lotte Bjerrum Friis-Holm, centerchef på Teknologisk Institut.
Uklarhed om det fjerde rensetrin
I undersøgelsen har Teknologisk Institut spurgt en række danske renseanlæg om deres holdning til det såkaldte fjerde rensetrin. Det fjerde rensetrin, også kendt som tertiær rensning, er en ekstra behandlingsproces, der kan tilføjes i spildevandsbehandlingen for at fjerne miljøfarlige forurenende stoffer, som ikke fjernes effektivt i de traditionelle tre rensetrin.
Her viser rapporten, at over 60 procent af de adspurgte renseanlæg endnu ikke har påbegyndt nogen indsats hen imod fjerdebehandling af spildevand. Den største hæmsko for, at flere renseanlæg tager tiltag til et fjerde rensetrin, er at de afventer klare lovmæssige krav til spildevandsbehandlingen.
-Der er flere gode grunde til, at forsyningerne holder sig tilbage. Blandt andet kræver det tydelig lovgivning, men også viden om hvad der rent faktisk er muligt teknologisk set. Her er vi lige nu i fuld gang med at kortlægge teknologiske muligheder og mangler i samarbejde med Miljøstyrelsen i Innovationspartnerskab for miljøfarlige, forurenende stoffer, forklarer Lotte Bjerrum Friis-Holm.
Rapporten fremhæver dog også positive erfaringer, fx fra Herning Vand, der har taget skridtet mod det fjerde rensetrin. Herning Vand har valgt at satse på en biologisk behandlingsform, der er baseret på bakterier, og har kørt forsøg i samarbejde med Teknologisk Institut, DTU, Krüger, Aarhus Universitetshospital og Hillerød Forsyning for at afprøve teknologien til fjerdebehandling af særligt medicinrester i spildevandet.
Behov for nytænkning i slambehandling
De seneste års massive fund af PFAS i vandmiljøet har ført til skærpede grænseværdier for indholdet af PFAS i slam, som derfor ikke længere kan bruges til at gøde markerne med. Derfor står renseanlæggene over for kritiske beslutninger om kommende investeringer i, hvordan de kan rense slammet bedre. Her fremhæves tre teknologier baseret på opvarmning – monoforbrænding, pyrolyse og HTL – som de mest lovende.
-Vi har dog stadig brug for klarere rammevilkår for brugen af nye slambehandlingsteknologier og bedre metoder til at måle, om det er lykkedes at komme af med de miljøfremmede stoffer, fortæller hun videre og fortsætter:
-Der er også behov for mere viden og kompetenceudvikling inden for området, samt øget samarbejde mellem renseanlæg, myndigheder og videnspartnere.
Kina og Sydkorea i innovations-førertrøjen
Rapporten viser også, at den teknologiske udvikling inden for spildevandsrensning er i fuld sving – med over 2.000 aktive patenter eller afventende patentansøgninger inden for teknologi til vandrensning. Den teknologiske udvikling har især taget fart de seneste ti år, og det er særligt Østasien, der fører an med Kina og Sydkorea i front.
-Vandteknologi er traditionelt et område, hvor Danmark har en førerposition på verdensplan. Vi er stadig fremme i bussen, men vi skal passe på, at vi ikke bliver overhalet. Kampen for adgang til rent vand bliver intensiveret i fremtiden, og der kan vi skabe stor værdi, både i form af gode løsninger og arbejdspladser. Det kræver, at vi investerer i innovationen på området, slutter Lotte Bjerrum Friis-Holm.
Rapporten er en del af resultatkontrakten ”Grøn omstilling af den danske vandsektor” og er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hvad er det fjerde rensetrin?
Det fjerde rensetrin, også kendt som tertiær rensning, er en ekstra behandlingsproces, der kan tilføjes i spildevandsbehandlingen for at fjerne miljøfremmede stoffer, som ikke fjernes effektivt i de traditionelle tre rensetrin.
De traditionelle tre rensetrin omfatter:
• Mekanisk rensning: Her fjernes større partikler og affald fra spildevandet.
• Biologisk rensning: Mikroorganismer bruges til at nedbryde organisk materiale og næringsstoffer i spildevandet.
• Kemisk rensning: Kemikalier bruges til at fjerne resterende partikler og næringsstoffer.
Det fjerde rensetrin kan omfatte forskellige teknologier som biologisk behandling, ozonbehandling, aktiv kulfiltrering, membranteknologi, UV-desinfektion og er oftest en kombination af flere teknologier. Formålet med det fjerde rensetrin er at fjerne miljøfarlige stoffer, såsom medicinrester, hormoner og perfluorerede stoffer (PFAS), der ikke effektivt fjernes i de første tre rensetrin.
Det forventes, at EU’s byspildevandsdirektiv vil stille krav om et fjerde rensetrin på større renseanlæg fra 2035.
