• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Energi og miljøNavnenyt24. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Dansk gips i ny grøn æra

Energi og miljøNavnenyt24. 11. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Med ny direktør Henrik Dietrichsen ved roret intensiverer Knauf A/S den grønne omstilling. Den danske gipsproducent er nu oppe på 50 procent genanvendt gips. Målsætningen er 100 procent genanvendt gips i 2026.

Dansk gips i ny grøn æra: Knauf A/S når 50 procent genanvendt gips og sigter mod 100 procent i 2026. Foto: Knauf A/S.

Knauf A/S, der fremstiller gipsprodukter til byggeindustrien -og som den eneste producent har produktion i Danmark, har virksomheden de seneste fem år taget et markant skridt ind i en ny æra for den grønne omstilling af dansk byggeri.
Siden 2020 har virksomheden mere end fordoblet mængden af genanvendt gips i produktionen, og alle danskproducerede gipsplader og akustiklofter fra fabrikken i Hobro produceres i dag med 50 procent genanvendt gips i form af returgips fra markedet og spild fra produktionen. Målsætningen er en ny produktlinje, som i 2026 skal bestå af 100 procent genanvendt gips.
-Vi er gået fra at tale om bæredygtighed til at kunne dokumentere vores bæredygtighedsindsats. Vores mål og vores ansvar er at skabe en fuld cirkulær produktion, hvor gipsen holdes i et lukket kredsløb for at blive genanvendt igen og igen. Vi har strategisk og med vores støtte til Reduction Roadmap 2.0 forpligtet os til at gå længere end klimakravene for byggeriet foreskriver. Det kræver investeringer i teknologi, energiledelse og rene materialestrømme, fortæller Henrik Dietrichsen, der er administrerende direktør i Knauf Danmark og Head of Nordic.

Dokumenterede CO2-resultater
Knaufs grønne løfte er dokumenteret i de nyeste produkt-EPD‘er, der viser CO2-reduktioner på mellem 50 og 70 procent sammenlignet med tidligere udgivne EPD’er. Fx er klimaaftrykket for Knauf Classic Board reduceret fra 1,80 til 0,56 kilo CO2 per kvadratmeter. Forbedringerne er drevet af tre overordnede faktorer: En stigende andel af genanvendt gips, overgangen til forsyning af vedvarende energi, og mere præcise klimadata fra leverandører.
-Halveringen af vores klimaaftryk er baseret på konkrete produktdata fra vores egen produktion og forsyningskæde. Vi har omlagt fabrikken i Hobro til 100 procent forsyning af vedvarende energi i form af biogas samt sol- og vindenergi. Det er en investering i både dokumenteret CO2-reduktion og i dansk konkurrencekraft. Kort transport og fuld kontrol over vores værdikæde betyder, at vi kan garantere reelle forbedringer, ikke bare symbolik, siger Henrik Dietrichsen.

Henrik Dietrichsen, der er administrerende direktør i Knauf Danmark og Head of Nordic. Foto: Knauf A/S.

Knauf har indgået aftale med 0-Mission om levering af vedvarende energi fra den nyopførte solcellepark Ingerslev Å nær Randers – et privatfinansieret anlæg, der kombinerer energiproduktion med biodiversitet ved etablering af ”billevolde” og levende hegn. Investeringen dækker halvdelen det årlige elforbrug, mens den resterende del kommer fra Anholt Havmøllepark. Samtidig er gasforbruget omlagt til 100 procent biogas med oprindelsesgaranti fra danske anlæg.

Professor: Fremtidens byggeri skal måles på data – ikke intentioner
På Aalborg Universitet ser man udviklingen mod dokumenterede CO2-reduktioner og cirkulær produktion som et afgørende skridt for dansk byggeri. Branchen står midt i et paradigmeskifte, hvor materialernes klimaaftryk og genanvendelsespotentiale bliver lige så vigtige som pris og funktionalitet. Sådan lyder vurderingen fra Per Heiselberg, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
-Vi ser lige nu et markant skifte i byggebranchen, hvor producenternes klimaindsats ikke længere måles på intentioner, men på dokumenterede resultater. Den danske byggebranche står for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, og de virksomheder, der kan levere præcise data på materialernes CO2-aftryk og levetid, får en klar fordel. Det skyldes, at disse data i stigende grad efterspørges i både udbud, certificeringer og bygningsreglementer, siger Per Heiselberg og uddyber:
-Cirkulær produktion handler om at holde materialestrømmene rene og i kredsløb. Når råvarer kan genbruges uden kvalitetstab, mindskes behovet for ny produktion og dermed branchens samlede CO2-belastning. Det er et af de vigtigste bidrag, byggematerialeindustrien kan give til at nå Danmarks klimamål.

Cirkularitet som forpligtelse
For Henrik Dietrichsen handler næste fase ikke kun om at producere mindre CO2-belastende gips, men om at ændre hele tankegangen bag byggematerialer. Han ser cirkularitet som både en forretningsmulighed og en forpligtelse.
-Vi skal tænke livscyklus i alt, hvad vi gør – fra råvarer og energiforbrug til hvordan vores produkter kan skilles ad, genbruges eller indgå i ny produktion. Når gipsen fra 1960’ernes byggeri nu vender tilbage i produktionen, viser det, hvor holdbart og genanvendeligt materialet faktisk er. Vores ambition er, at alle ved, at Knauf indgår i et partnerskab om at tage gipsen tilbage for at kunne genanvende det i produktionen af nye produkter med samme høje kvalitet. Det er sådan, vi vil vokse – og sådan, vi bygger morgendagen, fortæller Henrik Dietrichsen afslutningsvis.

Kilde: Knauf A/S.

Skrevet i: Energi og miljø, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

AutomatiseringInnovationMaskiner og anlægNavnenytTop26. 02. 2026

Aalborg-virksomheden Space Inventor har i snart ti år designet sine modulære satellitter i et cloud-miljø. Nu tager virksomheden hul på næste etape af sin digitale rejse med PTC. Innovation har altid været et centralt konkurrenceparameter i rumfartsindustrien.Men at være konkurrencedygtig i

Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

AktueltNavnenytOffshore og marine26. 02. 2026

Som første skridt i et nyt koncern-setup udvider Hoyer VMS Group sit asiatiske hovedkontor og satser på markant vækst i Asien. Udvidelsen skal understøtte virksomhedens ambition om at være en stærk, lokal partner med global rækkevidde for skibsredere og skibsmanagement. Hoyer VMS Group udvider

Dansk Standard fylder 100 år

AktueltBranchenytNavnenyt26. 02. 2026

Danmarks nationale standardiseringsorganisation, Dansk Standard, fylder 100 år. I et århundrede har standarder således været med til at skabe et trygt samfund og et stærkt erhvervsliv. Standarder har bundet generationer og markeder sammen – og de bliver kun vigtigere for dansk konkurrenceevne,

Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

AutomatiseringBranchenytMesser og møderNavnenyt26. 02. 2026

På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling. Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne. Når Nobelprismodtager i

Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

Branchenyt26. 02. 2026

Hvis dansk økonomi skal forblive robust, kræver det større fokus på den teknologiske udvikling. Regeringens 2035-plan vidner om en sund og stærk dansk økonomi og skyldes ikke mindst, at politikerne har taget de svære beslutninger de forgange år.Det mener formand for Ingeniørforeningen, IDA

DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

Maskiner og anlægNavnenyt26. 02. 2026

DS Smith opruster den danske produktion for at imødekomme fremtidens krav til kvalitet, leveringssikkerhed og cirkulær emballage. DS Smith opruster produktionsfaciliteterne på den danske fabrik i Grenaa med en strategisk investering på op mod 100 mio. kr. Investeringen skal styrke DS Smiths

Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

BranchenytInnovationTop23. 02. 2026

Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det viser en ny international rapport, der er udarbejdet af Elsevier og som lanceres i samarbejde med Innovationsfonden. Rapporten peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser

Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

AktueltAutomatiseringBranchenyt23. 02. 2026

Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et

Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

AktueltNavnenytOffshore og marine23. 02. 2026

De danske og kinesiske standardiseringsorganisationer er gået sammen om to standardforslag, der skal fremme brugen af batterier i den internationale skibsdrift - og Dansk Standard opfordrer danske aktører til at deltage i høringen. To nye forslag til internationale standarder for maritime

DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

BranchenytNavnenyt23. 02. 2026

Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring to mia. kr. over en femårig periode, blev der den 17. februar taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut. Med en ny forskningsbygning og øgede

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

    26.02.2026

  • Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

    26.02.2026

  • Dansk Standard fylder 100 år

    26.02.2026

  • Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

    26.02.2026

  • Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

    26.02.2026

  • DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

    26.02.2026

  • Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

    23.02.2026

  • Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

    23.02.2026

  • Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

    23.02.2026

  • DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

    23.02.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik