Den internationale rumstation ISS skal snart på pension, og som erstatning kommer blandt andet rumstationen Gateway i kredsløb om månen. Adjunkt Simon Vilms Pedersen fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) skal som den eneste dansker sidde med i et af de paneler, der skal anbefale, hvilke teknologier der bør være ombord.
Siden 1998 har rumstationen ISS kredset rundt om jorden i 400 kilometers højde og gjort det muligt for astronauter fra hele verden at udforske, hvad det vil sige at arbejde og leve i rummet.
Men i 2030 er det slut. Her er det planlagt, at den internationale rumstation skal på pension og styrte ned et sted langt ude på havet.
Én af de rumstationer, der kommer til at erstatte ISS, er Lunar Gateway – eller bare Gateway –som skal sendes i kredsløb om månen mere end 300.000 kilometer fra jordens overflade.
Lige nu arbejder det europæiske rumagentur ESA sammen med NASA, det japanske JAXA, det canadiske rumagentur og De Forenede Arabiske Emiraters rumcenter om at udvikle og planlægge opsendelsen af den nye rumstation.
Det arbejde er den danske forsker Simon Vilms Pedersen inviteret med til at deltage i.
Han er adjunkt på Det Tekniske Fakultet på SDU og forsker bl.a. i brugen af spektroskopi og billeddannelsesteknikker i rummet. Og så er han blevet udpeget af ESA til at sidde i et panel – et såkaldt Facility Definition Team – der skal komme med anbefalinger til, hvilke teknologier og videnskabelige faciliteter, der bør være ombord på et af de ESA-ledede moduler på Gateway.
-Inden man rent faktisk bygger rumstationen og faciliteterne ombord, er man nødt til at definere de videnskabelige mål. Altså hvad skal man kunne deroppe? siger Simon Vilms Pedersen.
-Det er vi nogle forskere fra forskellige fagmiljøer, som skal være med til at finde ud af. Det er en spændende, men også lidt nervepirrende opgave.
Mere end en mellemstation til Mars
Gateway kommer til at være en markant anderledes rumstation end ISS.
I og med at den ligger meget længere ude i rummet, vil den kunne fungere som en mellemstation for missioner til månens overflade, men også længere ud til fx Mars.
Også rent forskningsmæssigt giver det nogle helt andre muligheder at være så langt fra jorden, forklarer Simon Vilms Pedersen.
-ISS ligger i det, vi kalder Low Earth Orbit. Det vil sige, at den stadigvæk er inden for jordens magnetosfære, som skærmer for nogle af de forhold, der er længere ude i rummet, siger forskeren.
-Gateway kommer til at bruge en stor del af tiden uden for magnetosfæren – tættere på noget, der minder om Deep Space – og det gør det muligt at teste udstyr, materialer og biologiske systemer under mere reelle forhold, der er i rummet. Det kan man nemlig ikke simulere fuldstændigt her på jorden.
Kan også bruges på jorden
Det panel, Simon Vilms Pedersen er blevet en del af, hedder METIS.
Det er et akronym for Multifunctional Exposure Test Bed In Deep Space, og det bliver netop et slags rumlaboratorium til virkelighedsnære Deep Space-forsøg.
-Selve modulet bliver ikke meget større end et badekar og kommer til at veje nogenlunde det samme som 25 liter mælk, men den kommer til at muliggøre banebrydende forskning, fortæller Simon Vilms Pedersen.
Først og fremmest kan testmodulet gøre os klogere på rummet.
-Det handler om at stille en grundlæggende nysgerrighed og fascination af rummet. Hvordan opfører materialer og organismer sig, når de kommer langt væk fra jorden? Og hvad kan vi mennesker holde til? siger han.
Men det bliver også helt nødvendig viden, hvis mennesket en dag skal foretage rejse langt ud i rummet og måske endda leve i rummet.
-Og så viser det sig faktisk ret ofte, at det, vi lærer fra rummet, også kan bruges hernede på jorden, tilføjer forskeren.
Efter planen skal de første moduler af Gateway sendes op i 2028, og herefter skal flere og flere elementer føjes til.
METIS’ arbejde kommer til at løbe det næste halve år frem, hvorefter panelet vil præsentere deres anbefalinger.
