• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AutomatiseringBranchenytNavnenyt19. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Danmark skal være hurtigere i kapløbet om AI til softwareudvikling – nyt projekt vil vende udviklingen

AutomatiseringBranchenytNavnenyt19. 05. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Danmark risikerer at tabe terræn i det globale AI-kapløb. Selvom generativ kunstig intelligens (AI) har vist potentiale til at øge softwareproduktiviteten med op til 43 pct., viser nye tal fra markedsrapporter, at kun 48 pct. af danske softwarevirksomheder overhovedet overvejer at integrere teknologien. Det skal et nyt, landsdækkende forskningsprojekt ændre på. Seks danske vidensinstitutioner samt en række virksomheder deltager i projektet.

Daniel Russo, videnskabelig leder af projektet og lektor på Aalborg Universitet og Mikkel Baun Kjærgaard, professor og projektleder ved Syddansk Universitet.

Med en investering fra Innovationsfonden på næsten 20 mio. kr. og et samlet budget på 30,4 mio. kr. skal projektet AI4SE1DK (Human-Centered Adoption of Artificial Intelligence for Software Engineering in Denmark) frem mod 2029 sikre, at Danmark ikke bare følger med udviklingen – men går forrest.
Human-Centered Adoption of Artificial Intelligence henviser til teknologier, der er designet med en dyb forståelse for menneskers behov, adfærd og kontekst. I praksis betyder det AI-værktøjer, der ikke kun er effektive, men også forståelige, transparente, respektfulde over for brugerens selvbestemmelse og i overensstemmelse med samfundets værdier.
Projektet bygger videre på danske forretningsprincipper kendetegnet ved flade hierarkier og høj grad af tillid, teamkulturer med fokus på samarbejde og videndeling samt idealer som lighed, gennemsigtighed og socialt ansvar. Projektet udvikler løsninger, hvor menneskelig anvendelse og etik er centrale værdier i softwareudviklingsprocesser og værktøjsunderstøttelse.
-Danmark skal ikke bare adoptere AI – vi skal forme, hvordan AI anvendes ansvarligt. Derfor bygger vi brugercentrerede løsninger, som både styrker produktiviteten og respekterer de mennesker, der skal arbejde med teknologien, siger Mikkel Baun Kjærgaard, professor og projektleder ved Syddansk Universitet.

Projektet fokuserer på tre centrale mål:
• Lukke adoptionskløften og gøre AI anvendelig for hele softwaresektoren – også små og mellemstore virksomheder.
• Styrke tilliden til AI til udviklingen af kritiske systemer.
• Engagere 10 pct. af den danske softwarebranche i projektresultaterne – over 10.000 udviklere og beslutningstagere.

Virksomheder som Systematic, Umbraco, Ericsson, DCR Solutions, Software Improvement Group, European Spallation Source (ESS) og Unik System Design A/S er allerede med. Sammen med seks danske vidensinstitutioner vil de teste og udvikle løsninger i fire konkrete brugsscenarier – fra no-code platforme til AI-agenter i kritisk softwareudvikling.
-Vi lægger grunden til et paradigmeskifte i, hvordan Danmark adopterer avanceret AI. Det handler ikke kun om teknologi – det handler om mennesker, tillid og samfund, siger Daniel Russo, videnskabelig leder af projektet og lektor på Aalborg Universitet.

Danmark som globalt forbillede for ansvarlig AI
Målet er ikke kun at effektivisere – men at skabe en best practice-model for ansvarlig AI-integration, som kan inspirere resten af verden. Resultaterne forventes at få betydning for både eksport, arbejdsmarked og Danmarks rolle i fremtidens digitale økonomi.
-AI kommer til at forandre softwareudvikling fundamentalt – men kun hvis vi klæder fremtidens udviklere på til at bruge teknologien ansvarligt og effektivt. Det handler om mere end tekniske færdigheder. AI må ikke blive en sort boks i udviklingsprocessen; det kræver en solid forståelse for etik, gennemsigtighed og den sammenhæng, teknologien skal bruges i, fortæller Thomas Jesper Hansen, CTO hos Systematic A/S, og uddyber:
-Som virksomhed, der leverer software til kritiske sektorer som sundhed, national sikkerhed og forsvar, er vi glade for at bidrage til et projekt, der fremmer både innovation og integritet i fremtidens softwareudvikling.

Projektet sigter også mod FN’s Verdensmål med et særligt fokus på anstændige jobs – og kan dermed være et stærkt dansk bud på, hvordan AI og etik går hånd i hånd.

Skrevet i: Automatisering, Branchenyt, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik