• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

BranchenytNavnenytRobotter06. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ung dansk robotingeniør i internationalt standardiseringsprogram

BranchenytNavnenytRobotter06. 11. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Gennem IEC Young Professionals Programme fik Rasmus Junge fra Essential Robotics mulighed for at opleve internationalt standardiseringsarbejde på nærmeste hold. Sammen med unge fra hele verden deltog han i IEC’s årlige generalforsamling i New Delhi.

I år blev generalforsamlingen afholdt i New Delhi, og 26-årige Rasmus Junge deltog på vegne af Danmark. Rasmus Junge er uddannet civilingeniør i robotteknologi fra Syddansk Universitet og CTO og medstifter af firmaet Essential Robotics, der arbejder inden for hospitalslogistik. Foto: Essential Robotics.

IEC Young Professionals Programme (YPP) er et globalt initiativ fra den internationale elektrotekniske kommission, IEC, der engagerer unge specialister inden for elektroteknik i arbejdet med standarder. Programmet giver dem mulighed for at deltage i workshops, netværke og bidrage aktivt til den internationale udvikling og udbredelse af standarder.
Som en del af det internationale YPP holder Dansk Standard hvert år et nationalt Young Professionals-event, hvor unge talenter bliver introduceret til standarder og arbejdet i standardiseringsudvalg. Efterfølgende udvælges en deltager til IEC’s årlige generalforsamling med et specialtilrettelagt program for YPP-deltagere fra hele verden.
I år blev generalforsamlingen afholdt i New Delhi, og 26-årige Rasmus Junge deltog på vegne af Danmark. Rasmus Junge er uddannet civilingeniør i robotteknologi fra Syddansk Universitet og CTO og medstifter af firmaet Essential Robotics, der arbejder inden for hospitalslogistik.

Tætpakket program, workshops og rollespil
I New Delhi fulgte Rasmus Junge og resten af de knap 100 YP’er fra over 40 lande et tætpakket program, hvor meget handlede om at lære standardiseringsverdenen at kende. Fx hvad tekniske komiteer (TC) og arbejdsgrupper (WG) er, og hvordan de arbejder, hvilke typer publikationer, der findes inden for udvikling af standarder, og hvordan koncepter som conformity assessment og akkreditering fungerer.
YP’erne fik også lov til at observere det standardiseringsarbejde, der foregik under generalforsamlingen og deltog i workshops, hvor de gennem rollespil skulle skrive eller ændre i standarder eller blive enige om produktkrav alt efter deres tildelte rolle og ofte med modstridende interesser.
-Det viste tydeligt, hvor svært det kan være at nå frem til en fælles tekst, og at udvikling af standarder i høj grad handler om kompromis og konsensus, siger Rasmus Junge.
Et af højdepunkterne for Ramus Junge var en breakout-session, hvor YP’erne skulle arbejde med forskellige emner, og hans hold skulle arbejde med IEC’s nye white label-app:
-Ideen med appen er at gøre standarder mere brugervenlige og slippe væk fra de klassiske 400-siders PDF’er. Appen bygger på SMART-standarder med indlejret metadata, så man altid kan se, om noget er en anbefaling eller et egentligt krav, forklarer Rasmus Junge og fortsætter:
-Vores opgave var så at komme med forslag til, hvordan appen kunne forbedres og gøres mere tilgængelig for nye brugere. Alle hold præsenterede for hinanden, hvorefter der blev stemt om, hvilke tre der skulle præsentere foran hele generalforsamlingen – og mit hold fik flest stemmer. Præsentationen blev godt modtaget, og vores input kommer til at indgå i det videre arbejde med SMART og white label-appen i IEC.

Ikke mange standarder på skolebænken
Essential Robotics, som Rasmus Junge startede i 2023 sammen med to andre, arbejder på at skabe bedre hospitalslogistik ved at udvikle en mobil robot, der kan transportere tomme hospitalssenge. Men det er et arbejde, der kræver standarder, og det var det, der blev Rasmus’ vej ind i YP-programmet:
-For at kunne bringe en sikker, CE-mærket robot på markedet, er vi nødt til at opfylde en lang række standarder. Det er bare ikke noget, vi har lært meget om fra skolebænken, for arbejdet med standarder er noget, de fleste først for alvor stifter bekendtskab med gennem erhvervserfaring, fortæller han og fortsætter:
-Vi har derfor selv måttet finde vejen ind i standardernes verden, heldigvis med hjælp fra venlige mennesker, bl.a. konsulenter fra Dansk Standard, der også gav os lov til at sidde som observatører i standardiseringsudvalgene for hhv. maskinsikkerhed og robotik. Da vi hørte om YP-programmet, lød det som en perfekt mulighed for at lære mere og få standarder gjort mindre mystiske. At programmet også gav halvandet års gratis medlemskab i et standardiseringsudvalg, var heller ikke uden betydning.

De unge skal udvikle fremtidens løsninger
Standarder udvikles i fællesskab mellem virksomheder, myndigheder, forskere, NGO’er og civilsamfundet. Hver part bidrager med viden og erfaring, så standarderne afspejler virkelighedens behov og skaber tryghed for forbrugerne.
Derfor er der også behov for at få flere unge med ind i arbejdet med standarder, understreger direktør for Dansk Standard, Tina Helsted Vengsgaard:
-Hos Dansk Standard er vi glade for YP-programmet, fordi det giver unge specialister indsigt i, hvordan udvikling af standarder fungerer i praksis og styrker næste generation af eksperter, der skal være med til at forme den internationale dagsorden. Vores eget YP-event er for at gøre noget aktivt for at få de unge herhjemme i tale, ligesom vi samarbejder med flere universiteter og bl.a. afholder gæsteforelæsninger, siger hun og fortsætter:
-Vi har brug for unge som Rasmus til at bringe nye perspektiver ind, stille spørgsmål og udfordre vanetænkningen. Udvikling af standarder hviler på erfarne specialister med forskellige baggrunde, og derfor er det vigtigt, at vi får introduceret flere unge tidligt, så de kan være med til at udvikle fremtidens løsninger.

En fælles interesse på tværs af forskellige baggrunde
Og for Rasmus Junge blev det i New Delhi tydeligt, hvordan han og de andre YPP-deltagere kan være med til at gøre en forskel:
-Det faglige udbytte har været stort, men det mest værdifulde var mødet med de andre unge deltagere. At sidde i en gruppe på tværs af over 40 lande og opleve, hvordan folk med vidt forskellige baggrunde mødtes åbensindet og med en fælles interesse for udvikling af standarder, var inspirerende. Religion eller politik stod ikke i vejen, selv i en turbulent tid som nu – og det gav virkelig følelsen af, at standarder kan være med til at skabe et mere lige og bæredygtigt udgangspunkt på tværs af grænser, afslutter han.

International Electrotechnical Commission (IEC) er en global organisation stiftet i 1906 I London. Den består af medlemmer fra mere end 80 lande og har til formål at udvikle internationale standarder inden for elektronik og elektroteknik.
Standarderne sikrer, at produkter og teknologier kan fungere sammen på tværs af landegrænser, og fremmer sikkerhed, kvalitet og compliance.

IEC Young Professionals Programme (YPP) blev etableret i 2010 for at engagere unge specialister inden for elektroteknik i international standardisering. Programmet giver deltagerne praktisk erfaring gennem workshops, netværk og bidrag til udvikling af standarder.
Dansk Standard udvælger hvert år én international deltager fra Danmark via det nationale Young Professionals-event.

Skrevet i: Branchenyt, Navnenyt, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

Messer og møderTop11. 06. 2026

Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte i International Drone Show - IDS26 - i Odense i sidste uge, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen. Én ting står klart efter årets International Drone Show i Odense: Droner er ikke længere en teknologi, der

Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

AktueltEnergi og miljøNavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver nu en del af Teknologisk Institut. Placeringen i Norbis Park i Aalborg giver Instituttet en fysisk base med en central placering tæt på industri, forsyning og forskningsmiljøer i

AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

AktueltAutomatiseringBranchenyt11. 06. 2026

EU vil bygge enorme AI-gigafabrikker, og Danmark har meldt sig på banen. Men ifølge et nyt forskningsbrief fra Københavns Universitet mangler der en bred politisk og demokratisk samtale om, hvilke formål og konsekvenser sådanne anlæg skal have. Fem såkaldte AI-gigafabrikker – enorme datacentre

Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

NavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Watopi A/S gik i sort i sit andet hele regnskabsår, er nomineret til Børsen Bæredygtig og forbereder eksport til Sverige efter at have vundet OUH-kontrakten fra to af verdens største aktører på vandområdet. Det danske cleantech-selskab Watopi A/S kom ud af 2025 med overskud i sit andet hele

Parker Hannifin udvider ventilsortiment

Maskiner og anlægProcesteknologi11. 06. 2026

Ny direkte betjent DFplus D-Version-ventil fra Parker Hannifin tilbyder en yderligere, frit parametriserbar kontrolkreds. Parker Hannifin lancerer den næste variant af sit innovative DFplus Gen IV-ventilsortiment. Lanceringen udvider platformen med en D-version og understøtter således

SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

AutomatiseringNavnenyt11. 06. 2026

Et langsigtede samarbejde mellem SKF og TCS vil modernisere SKF’s eksisterende IT-miljø og skabe et AI-fundament for større agilitet, robusthed og driftseffektivitet på tværs af hele virksomheden. Siden 1907 har SKF fremstillet nogle af verdens mest innovative lejer, tætninger, smøresystemer,

De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

AutomatiseringMesser og møderNavnenytRobotterTop09. 06. 2026

En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden. Årets tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026 viser med al tydelighed, at modige investeringer i robotteknologi og automation er vejen frem til stærkere dansk produktion i

Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

AktueltBranchenytEnergi og miljøOffshore og marine09. 06. 2026

Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå. Danmark har markeret sig som en nøglespiller i at udvikle

Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

AktueltBranchenytMesser og møder09. 06. 2026

Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference ”Cybersikkerhed i værdikæder 2026”. Bag konferencen står

HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

AutomatiseringBranchenyt09. 06. 2026

HMS Networks AB har annonceret, at deres Anybus Communicators nu er klar til Cyber Resilience Act (CRA) og giver industriproducenter, systemintegratorer og fabriksoperatører en enkel måde at opfylde EU’s cybersikkerhedskrav til opkoblede industrielle produkter. I henhold til EU’s Cyber

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

    11.06.2026

  • Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

    11.06.2026

  • AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

    11.06.2026

  • Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

    11.06.2026

  • Parker Hannifin udvider ventilsortiment

    11.06.2026

  • SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

    11.06.2026

  • De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

    09.06.2026

  • Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

    09.06.2026

  • Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

    09.06.2026

  • HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

    09.06.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik