• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltBranchenyt05. 12. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Cybersikkerhedstiltag skyrker konkurrenceevnen

AktueltBranchenyt05. 12. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Danske SMV’er opruster på cybersikkerhed, og 69 pct. oplever, at investeringerne i cybersikkerhedstiltag styrker deres konkurrenceevne. Det viser Industriens Fonds Cyberbarometer 2024, der netop er udkommet.

Malene Stidsen er programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond.

Årets Cyberbarometer viser, at flere virksomheder investerer i cybersikkerhed sammenlignet med de seneste to år, og antallet af virksomheder, der slet ikke har implementeret nogle tiltag er faldet fra 8 pct. i 2022 til 5 pct. i 2024.

Hybridtrusler skærper opmærksomheden på cybersikkerhed
Det er nu tredje år i træk, at Industriens Fond udgiver Cyberbarometeret, der undersøger sammenhængen mellem cybersikkerhed og konkurrenceevne. Og ifølge programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond Malene Stidsen vidner årets barometer om, at krav fra omverdenen og store geopolitiske spændinger får flere til at styrke cybersikkerheden – både i egen virksomhed og i værdikæderne.
-Flere virksomheder har taget bestik af et hævet trusselsniveau og indset, at arbejdet med cybersikkerhed er nødvendigt for at kunne modstå stadig mere avancerede hackerangreb. Samtidig er det hver femte SMV, der oplever, at kunderne stiller krav til cybersikkerhed. Det reagerer virksomhederne på, siger Malene Stidsen.
Dog er andelen af virksomheder, der oplever, at styrket cybersikkerhed giver konkurrencefordele stagneret og ligger på 69 pct. i 2024.
-Store geopolitiske spændinger og hybridtrusler har gjort, at mange virksomheder nu er kommet i gang med at arbejde med cybersikkerhed som en nødvendighed snarere end som led i forretningsudvikling og styrket konkurrencekraft. Men barometertallene vidner også om, at mange virksomheder alligevel har fået øjnene op for det fulde potentiale ved cybersikkerhed. Det handler ikke kun om at holde hackere ude, men derimod om at tiltrække nye kunder og styrke sin markedsposition på et globalt marked, der bliver mere og mere digitalt, siger Malene Stidsen videre.

Tekniske tiltag er mest udbredt og størst stigning i transport- og godsbranchen
Særligt er det de tekniske tiltag som fx foranstaltninger mod malware, netværkssikkerhed og kryptering, hvor virksomhederne inden for de seneste to år har strammet op. Men også i de øvrige kategorier “Forankring og styring” og “Rutiner og træning”, som Cyberbarometeret undersøger, er der fremgang.
På brancheniveau er det inden for transport- og godshåndtering, at den største stigning i antallet af implementerede tiltag har fundet sted, mens det fortsat er informations- og kommunikationsbranchen, der samlet set har implementeret flest cybersikkerhedstiltag.

Konkurrencefordele opnås ved forankring og kommunikation
Arbejdet med cybersikkerhed motiveres ofte af konkrete hændelser, øget digitalisering eller specifikke krav fra kunder eller myndigheder, som kræver teknisk opgradering. Først herefter lægges organisations- og ledelsestræning ovenpå.
-Cybersikkerhed handler i høj grad også om mennesker. Når opkvalificering og ansvarlig datahåndtering bliver en naturlig del af virksomhedens virke og forankres i hele organisationen, så bliver virksomhederne også mere villige til at tale om deres cybersikkerhed både internt og eksternt – og det er her tilliden til samarbejdspartnere og kunder skal vindes, og konkurrencefordelene høstes, afslutter Malene Stidsen.

Industriens Fonds Cyberbarometer bygger på spørgeskemabesvarelser fra 567 danske SMV’er. Dertil er der gennemført kvalitative interviews med seks virksomheder. Rapporten er udarbejdet af Analyse & Tal på vegne af Industriens Fond.

Nøgletal fra Rapporten
• 69 pct. af de adspurgte virksomheder oplever konkurrencefordele ved deres cybersikkerhedstiltag.
• Hver femte virksomhed oplever, at kunderne stiller krav til cybersikkerhed og hver fjerde virksomhed oplever krav til, at deres underleverandører skal have et højt niveau af cybersikkerhed.
• Det er de største virksomheder, der implementerer flest cybersikkerhedstiltag.
• Som led i udgivelsen af Cyberbarometeret er det også muligt at teste, hvor cybersikker din virksomhed er sammenlignet med andre i din branche. Prøv benchmarkværktøjet her.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i

Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter16. 03. 2026

STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets

Stor søgning til ingeniørstudierne

AktueltBranchenyt16. 03. 2026

De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen. Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen IDA, glæder sig over de unges store interesse for ingeniøruddannelserne, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget. Stadig flere unge vælger at søge

Stort potentiale i Femern-regionen

Branchenyt16. 03. 2026

Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland. Mere end 500 personer fra virksomheder, organisationer og

DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien

Branchenyt16. 03. 2026

Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på

Dansk økonomi med forårstoner

Branchenyt16. 03. 2026

Foråret titter frem – og det samme gør robustheden i dansk økonomi. Med andre ord Danmark står solidt rustet til 2026. Jyske Bank A/S har taget temperaturen på dansk økonomi og sendt en ny to-årsprognose på gaden. Forbrugerne er dog pessimistiske. Dansk økonomi kom stærkt igennem 2025, hvor BNP

AI overrasker – genkender selv de mindste detaljer

AutomatiseringInnovationRobotterTop12. 03. 2026

Hvordan kan robotter med AI-baserede kameraer genkende og håndtere emner med forskellige former? Det spørgsmål har flere danske industrivirksomheder undersøgt sammen med Teknologisk Institut i et MADE-projekt. Og svaret overraskede. Håndtering af emner med robotter fungerer bedst, når emnerne

Dansk robotgigant sagsøger kinesisk selskab for kopiering

AktueltBranchenytNavnenytRobotter12. 03. 2026

Teradyne Robotics A/S meddelte tidligere på ugen, at virksomheden har taget retslige skridt i Tyskland imod det kinesiske robotselskab Elite Robots’ tyske datterselskab for krænkelse af ophavsretten til Universal Robots’ software – en sag der sætter fokus på en bredere udfordring for Europas

Vandværk fremtidssikrer grundvandet med højt dataniveau

AktueltProcesteknologiVand og spildevand12. 03. 2026

Med 548 fjernaflæste ultralydsmålere fra Brunata A/S og timebaserede data døgnet rundt løfter Valsgård Vandværk sit dataniveau markant. Målet er fremtidssikret lækageovervågning og give præcis forbrugerafregning. Målet er fremtidssikret lækageovervågning og give præcis forbrugerafregning. Det

ODU investerer i fremtiden og åbner nyt automatiseret logistikcenter

Navnenyt12. 03. 2026

ODU åbner et nyt logistikcenter i sit hovedsæde i Mühldorf am Inn nær München. Logistikcenteret skal sikre hurtig og smidig levering til kunderne. ODUs nye logistikcenteret repræsenterer en markant investering i endnu mere effektiv produktion og distribution. Byggeriet er samtidig et initiativ,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

    16.03.2026

  • Topmoderne robotlager til nyt distributionscenter

    16.03.2026

  • Stor søgning til ingeniørstudierne

    16.03.2026

  • Stort potentiale i Femern-regionen

    16.03.2026

  • DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien

    16.03.2026

  • Dansk økonomi med forårstoner

    16.03.2026

  • AI overrasker – genkender selv de mindste detaljer

    12.03.2026

  • Dansk robotgigant sagsøger kinesisk selskab for kopiering

    12.03.2026

  • Vandværk fremtidssikrer grundvandet med højt dataniveau

    12.03.2026

  • ODU investerer i fremtiden og åbner nyt automatiseret logistikcenter

    12.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik