Da Alberto Basso skrev sit speciale som studerende på DTU Mekanik, var han ikke i tvivl om, at det skulle handle om genanvendelse af bildæk. Der kasseres hvert år omkring fire millioner tons dæk alene i EU, så en øget anvendelse af disse kan få stor betydning.
Bildæk er fremstillet af gummi, der er galvaniseret for at kunne holde til det store slid, de udsættes for. Galvaniseringen betyder, at dækkene efter brug ikke kan smeltes om og anvendes til nye formål. Kasserede bildæk bliver derfor granuleret, hvorefter en del bliver anvendt på kunststoffodboldbaner eller som fyld i beton og asfalt. Resten ender som affald.
Alberto Basso var interesseret i, om de brugte bildæk i større udstrækning kunne blive til en ny ressource. Hans tanke var at anvende de granulerede bildæk som fyldstof i plast. Tidligere er forskere lykkedes med at blande en lille mængde, måske 10 eller 20 procent granulat i en flydende polymerblanding, som efterfølgende blev hældt i forme og kunne anvendes som plastkomponenter.
Større genanvendelse
Det gav den unge studerende mod på at undersøge, om det var muligt at øge andelen af granulat fra bildæk i polymerblandingen for på den måde at sikre en større genanvendelse.
-Jeg lavede en stribe forsøg, hvor størrelsen af de granulater, som bildækkene blev forarbejdet til, varierede fra ca. 0,8 mm til 75 mikrometer, hvor sidstnævnte nærmest har konsistens af fint pulver, fortæller Alberto Basso.
Samtidig varierede Alberto Basso mængden af det granulerede bildæk i polymerblandingen til at udgøre henholdsvis 60, 70 og 80 procent.
-Det viste sig, at jeg ved at anvende den mindste størrelse granulat fra bildæk kunne lykkes med at blande helt op til 80 procent i polymeren. Det åbner for store perspektiver i forhold til en øget anvendelse af brugte bildæk, fortæller han videre.
Stærkere overflade er næste skridt
Blandingen af 80 procent pulvergranulat og flydende polymer får en konsistens, så den som anden plast kan hældes i en form og støbes til den ønskede facon. Herefter blev komponenten udsat for de mekaniske test, der anvendes til at bedømme materialers egenskaber. De viste, at komponenten er meget bøjelig, men til gengæld ikke havde så stor styrke som mere rene plastblandinger. Det næste skridt er derfor at arbejde videre med blandingen og undersøge, hvordan materialet kan gøres stærkere. Det kommer til at ske i et projekt, som Alberto Basso vil gennemføre som ph.d.-studerende de næste to år.
Seniorforsker Yang Zhang, der er Alberto Bassos vejleder, er meget optimistisk over for fremtidige anvendelser.
-Man kan forestille sig, at komponenter fremstillet af tidligere bildæk og polypropylen fremover kan anvendes af eksempelvis bilindustrien. Måske til kofangere eller andre bildele, ligesom man helt sikkert også kan tænke sig anvendelsesmuligheder i helt andre industrier. Med en øget styrke vil materialet kunne blive konkurrencedygtigt i mange sammenhænge, siger Yang Zhang.
