Pilz Skandinavien

Verdens første PLC-styring til sikkerhed og automatisering med kapslingsklasse IP 67

Pilz PSS67 PLCPilz introducerer med PSS67 PLC den første sikre PLC-styring med kapslingsklasse IP67 på markedet. PSS67 PLC kan monteres uden for kontaktskabet, direkte på maskinen. På denne måde sparer brugerne plads, reducerer deres ledningsføring og får mere fleksibilitet til implementering af decentrale styringsarkitekturer.

Der er i stigende grad efterspørgsel efter fleksible, decentralt fungerende automatiseringsløsninger til omfattende, distribuerede anlæg. Til dette formål udvider Pilz sit løsningsprogram med en PLC-styring: PSS67 PLC fra Pilz er den første PLC-styring med kapslingsklasse IP67 til sikkerhed og automatisering. Denne styring er ekstra mekanisk robust på grund af den komplet indstøbte modulelektronik: Den er beskyttet mod støv og kortvarig neddykning og kan anvendes i temperaturer fra -30°C til +60°C.

Automatisering med korte afstande

PSS67 PLC er konstrueret til industriautomatisering uden for kontaktskabet. Styringen kan monteres lige der, hvor der er behov for den. Det reducerer ledningsføringens omfang betydeligt i forhold til kontaktskabsbaserede systemer og øger fleksibiliteten ved implementering af modulopbyggede anlægsarkitekturer.

Sikkerhed og automatisering samlet i et system

Som sikker PLC-styring egner PSS67 PLC sig til applikationer op til den højeste sikkerhedskategori PL e.
PSS67 PLC er en del af automatiseringssystemet PSS 4000. Den er fuldt kompatibel med systemets andre styringer og kan enkelt integreres i eksisterende arkitekturer. Den gennemprøvede engineering-software PAS4000 i programmeringssprogene, som beskrives i IEC 61131-3, samt PASmulti-editoren står til rådighed til programmering. PSS67 PLC har 16 sikre digitale indgange til direkte tilslutning af sensorer og kan kombineres med det kompakte modul PSS67 I/O fra Pilz, der videresender signalerne fra arbejdsområdet.
Modulets komplette konfiguration kan gemmes på et beskyttet indbygget microSD-kort. Det gør det lettere at udskifte moduler, fordi microSD-kortet blot skal flyttes. En ny konfiguration er ikke nødvendig.

Læs mere her »