Kødannelse uden for havne er et udbredt problem i shippingbranchen, og det resulterer i unødvendigt højt brændstofforbrug og derved CO2-udledning. Med en bevilling på lige knap 56 millioner kroner fra EU skal et nyt internationalt forskningsprojekt, ledet af Syddansk Universitet og sammen med bl.a. DFDS, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og en række europæiske havne, finde en løsning.
Man kalder det for ”hurry up and wait”.
I shippingbranchen er det et almindeligt problem, at skibe sejler hurtigt afsted mod deres næste destination, kun for at komme frem til en fyldt havn og besked om enten at cirkle rundt uden for havnen eller ankre op, indtil der er havneservices og en kajplads klar. Ifølge en rapport fra International Maritime Organization er det ikke unormalt, at skibe bruger mellem 5-10 pct. af deres tid på at vente på at komme ind i havn.
Den unødvendigt høje fart og den efterfølgende ventetid med motorerne tændt giver et markant øget brændstofforbrug. Det er både et klimamæssigt og et økonomisk problem.
Derfor er en lang række europæiske universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder nu gået sammen om at finde en løsning. 30 forskellige partnere er involveret.
Projektet hedder “MaritIme juSt in time optimiSatION (MISSION)”. Med en bevilling fra EU på næsten 56 millioner kroner skal partnerne i løbet af de næste 3,5 år udvikle en ny kommunikations- og logistikplatform til shipping. Målet er, at den kan gøre skibstrafikken mere effektiv og sørge for, at skibe først ankommer til havne, når disse faktisk er klar til dem. Med andre ord: lige til tiden.
-Dybest set handler det om kommunikation. Skibet skal vide, hvornår havnen er klar, og havnen skal vide, hvornår skibet kommer, siger forskningsleder Julia Pahl, der er lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
-Og det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Der er mange flere involverede parter, end man lige skulle tro, og de benytter sjældent de samme systemer og er heller ikke altid enige om terminologien. Tag bare et begreb som ETA eller estimated time of arrival. Betyder det ankomst uden for havneindløbet, er det helt inde ved terminalerne eller et tredje sted? Der findes standarder på området, men de bliver ikke brugt af alle, fortsætter hun.
23 pct. mindre brændstof
Globalt set står shippingbranchen ifølge Europa Kommissionen for 3 pct. af verdens udledning af klimagasser. Behovet for transport er imidlertid stigende, og den maritime sektor og dens udledning af CO2 har derfor været en af de hurtigst voksende i de senere år. Det er ikke mindst derfor, at der er behov for at gøre noget nu.
Resultatet af projektet bliver ikke et nyt softwaresystem til shippingindustrien, men snarere en integrering af dem, der allerede findes, så de kan tale sammen.
Herefter forventer forskerne, at skibenes brændstofforbrug kan reduceres med op til 23% på den samlede rejse.
Effekten af platformen kommer også til at skulle demonstreres som en del af projektet. Det gælder både for containerskibe, for RoRo- eller roll-on/roll-off-skibe, som er fartøjer, man kan rulle lasten direkte over på, og for såkaldt trampfart, som især udgøres af tankskibe og tørlastskibe.
-Tanken er i første omgang at implementere platformen her i Europa. Men hvis vi kan bevise, at den virker, og at den optimerer skibstrafikken betragteligt, er forhåbningen, at vi kan sprede den ud til hele verden, fortæller Julia Pahl afslutningsvis.
Forskningsprojektet MaritIme juSt in time optimiSatION -MISSION – handler om at udvikle en kommunikations- og logistikplatform til optimering af skibstrafik, så man undgår kødannelse uden for havne og derved et unødvendigt højt brændstofforbrug.
Projektet er ledet af Syddansk Universitet og involverer europæiske 30 partnere, heriblandt universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder.
Det er et EU Horizon-projekt finansieret af Europakommissionen og er støttet med 7,5 millioner euro eller 55,92 millioner kroner.
Forskningsleder er Julia Pahl, lektor på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.
