• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

InnovationTop29. 05. 2019 | Helle Friemann Nielsen

3D-print er helt klar til fødevarebranchen

InnovationTop29. 05. 2019 By Helle Friemann Nielsen

Med en enorm designfrihed og produktionsfleksibilitet samt muligheden for lave emner uden samlinger, hvor bakterier kan ophobe sig, rummer 3D-print allerede et stort potentiale for fødevareindustrien. Som Danmarks førende producent inden for industriel 3D-print har Teknologisk Institut det seneste halvandet år produceret en række emner til fødevareproducerende virksomheder, herunder robotgribere og kagetyller i materialer som nylon, titanium og rustfrit stål – og det har givet en unik indsigt i, hvad branchen efterspørger, og hvordan materialerne kan optimeres.

Kagetyller i printet rustfrit stål.

Nu har Teknologisk Institut udviklet en ny glat overfladebehandling og en speciel type metaldetekterbart nylon, som åbner helt nye muligheder for brug af 3D-print i fødevareindustrien.

Yderligere forædling
Nu introducerer Teknologisk Institut så 3S-behandlingen, som er en yderligere forædling af 3D-printede nylonemner. 3S står for ”super smooth surface”. Der er tale om en dyppeproces, der skaber en kemisk ændring af overfladen, som gør den ekstra glat og dermed rengøringsvenlig, mens dimensionerne og styrken på emnet forbliver uændrede. Farven forbliver også den samme, og det er således kun teksturen og glansen, der ændres. Den nye 3S-behandling er duft- og smagsfri og har bestået de samme fødevareoverensstemmelsestests som ubehandlet nylon.
-Vi har udviklet 3S-behandlingen ud fra et ønske fra fødevarevirksomhederne om mere rengøringsvenlige overflader, og selv om ubehandlet 3D-printet nylon også er accepteret som fødevarekontaktmateriale, opnår vi med 3S-behandlingen en rengøringsvenlighed, som målt på restbakterier er 118 gange bedre og faktisk på niveau med drejet rustfrit stål. Behandlingen betyder samtidig, at materialet – i modsætning til ubehandlet nylon – slet ikke optager vand, fortæller Mads Østergaard, faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut.

Faglig leder Mads Østergaard foran udstyr til 3D-print i nylon.

Metaldetekterbart nylon åbner nye døre for 3D-print
Ud over 3S-behandlingen kan Teknologisk Institut præsentere endnu en nyhed. 3D-printeksperterne i Aarhus har nemlig i længere tid arbejdet med at perfektionere 3D-print i metaldetekterbart nylon, og materialet har netop bestået samtlige tests og er således også accepteret som fødevarekontaktmateriale. Metaldetekterbarheden opnås gennem en forædlingsproces, hvor nylonpulveret blandes op med metal i det helt rette forhold, som gør det muligt at spore de 3D-printede nylondele i fødevareproduktionens metalscannere. Metaldetekterbart nylon kan i øvrigt også 3S-behandles, så det får en ekstra glat og mere rengøringsvenlig overflade.
-I fødeindustrien er det afgørende, at der er fuldstændig styr på produktionen, så sikkerheden er i top. Så hvis et stykke plast for eksempel knækker af maskineriet og ender i en fødevarepakning, skal man sikre, at det bliver fanget af en scanner, inden det forlader produktionen, så det ikke ender hos forbrugerne. Med metaldetekterbart nylon har vi nu mulighed for at tilbyde den sikkerhed inden for 3D-print, siger Mads Østergaard.
Flere og flere fødevareprocenter stiller i dag krav om, at alle komponenter, der bruges til fødevareproduktion, skal være metaldetekterbare – det gælder for eksempel Nestlé, Kellogg’s og Dr. Oetker. Dermed er detekterbarheden en forudsætning for at blive accepteret som leverandør til denne type producenter.
Som den eneste 3D-printproducent i Danmark lever produktionen på Teknologisk Institut op til kravene for fødevarekontaktmaterialer på både metal og nylon, og der printes allerede i dag emner til fødevareproduktion i nylon, titanium og rustfrit stål – og med metaldetekterbart nylon og 3S-behandling forventes 3D-print at blive endnu mere attraktivt for fødevarebranchen.

For overhovedet at få lov til at producere emner til fødevareindustrien har Teknologisk Instituts 3D-printproduktion gennemgået en lang række tests, som er gennemført af eksterne og uvildige testorganer.

Skrevet i: Innovation, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Faulhaber-direktør: Innovation betyder også at tage risici

InnovationNavnenytTop02. 06. 2025

Som administrerende direktør for Faulhaber har Dr. Udo Haberland ansvaret for områderne udvikling, forskning, kvalitet, logistik og produktion. I dette interview fortæller han om vigtigheden af optimerede processer, friheden til at finde på idéer og modet til at prøve noget nyt. Det handler om,

AI-gigafabrik bør placeres i Danmark

AktueltBranchenyt02. 06. 2025

Europa skal kunne stå på egne ben i AI-kapløbet - og Danmark er et oplagt valg til en af EU’s kommende AI-gigafabrikker. Dansk Metal bakker op om visionen – og understreger, at det kræver både grøn strøm, investeringer i IT-faglighed og politisk handlekraft. -Vi har grøn energi, et tempereret

DI: Centralt cyberfilter skal værne om Danmarks sikkerhed

AktueltBranchenyt02. 06. 2025

Cybersikkerheden i Danmark skal op i helt andet gear for at beskytte samfundet mod trusler fra kriminelle og fremmede magter. Derfor opfordrer Dansk Industri i et nyt udspil om cybersikkerhed blandt andet til at indføre et nationalt DNS-filter, der kan beskytte myndigheder, virksomheder og borgere

Automationsdag: Det er let at lade teknologien tage det tunge slæb

AutomatiseringMesser og møderRobotter02. 06. 2025

Små tiltag kan have stor effekt. Det behøver hverken at være dyrt eller svært at flytte tusindvis af paller, få palleteret produkter eller transportere reservedele fra et lager til montageafdelingen. Det viser Bila A/S til landets virksomheder den 12. juni til automationsdag, hvor deltagerne selv

Automatisering gjort enkelt

Automatisering02. 06. 2025

Zeiss løfter endnu en gang niveauet for brugervenlig metrologi med lanceringen af deres nye produkt: Zeiss ScanPort. Den nye, semiautomatiske løsning gør det enkelt og effektivt at udføre gentagne 3D scanninger af små og mellemstore emner – og Zebicon A/S introducerer nu løsningen på det danske

Esbjerg-firma lander eksklusiv samarbejdsaftale med udenlandsk pumpeproducent

NavnenytProcesteknologi02. 06. 2025

Med kontor i Esbjerg har firmaet Watter ApS med mere end 10 års erfaring inden for pumpe og generatorer landet en eksklusiv distributøraftale med den internationale pumpeproducent Rotek Handels GmbH i Østrig. Watter ApS. Virksomheden forventer som resultat vækst i top og bundlinje i løbet af 2025 og

MADE fortsætter som samlende platform for Produktionsdanmark

BranchenytNavnenytTop26. 05. 2025

MADE er genudpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som Danmarks nationale klynge for avanceret produktion frem til 2028. I usikre tider er produktionsklyngens arbejde aktuelt som aldrig før, lyder det fra MADE’s direktør. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget MADE som ny national

Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi

AktueltBranchenyt26. 05. 2025

Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen Tekniq. Danskernes tro på, hvordan Danmarks økonomi ser ud om et år er faldet til

Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet

AktueltEnergi og miljøNavnenyt26. 05. 2025

Ny løsning fra Ranlev Industri Automation A/S gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet ”Afkobling 2030”. Ranlev Industri Automation A/S' nyeste løsning gør det muligt for

IFS ruller nyt AI-skyts ud

AutomatiseringNavnenyt26. 05. 2025

IFS fyrer nu op under implementeringen af Industrial AI. Med lanceringen af IFS Nexus Black stiller selskabet sin store portefølje af AI-eksperter til rådighed for co-creation af Industrial AI-applikationer, så hver enkelt virksomhed hurtigere og mere sikkert kan høste gevinsterne ved at bruge

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Faulhaber-direktør: Innovation betyder også at tage risici

    02.06.2025

  • AI-gigafabrik bør placeres i Danmark

    02.06.2025

  • DI: Centralt cyberfilter skal værne om Danmarks sikkerhed

    02.06.2025

  • Automationsdag: Det er let at lade teknologien tage det tunge slæb

    02.06.2025

  • Automatisering gjort enkelt

    02.06.2025

  • Esbjerg-firma lander eksklusiv samarbejdsaftale med udenlandsk pumpeproducent

    02.06.2025

  • MADE fortsætter som samlende platform for Produktionsdanmark

    26.05.2025

  • Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi

    26.05.2025

  • Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet

    26.05.2025

  • IFS ruller nyt AI-skyts ud

    26.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik