Et forskningsprojekt skal gøre op med stigende omkostninger til vedligehold og reparation af kritisk infrastruktur. Projektet CorroSense arbejder på konstant overvågning af korrosion på store betonkonstruktioner ved hjælp af et trådløst sensornetværk, der kan forsyne sig selv med energi. Innovationsfonden har investeret 26 mio. kr. i projektet.
Et nyt forskningsprojekt skal gøre op med de stigende omkostninger, der er forbundet med at vedligeholde og reparere kritisk infrastruktur som fx Storebæltsbroen og Limfjordstunnelen. Den nye type overvågning, Strukturel Sundhedsovervågning (SMH-systemer) øger sikkerhed og levetid på konstruktionerne og giver samtidig reduktion af CO2. Innovationsfonden har investeret 26 millioner kroner i projektet.
På nuværende tidspunkt er korrosionssensorer afhængige af såkaldt elektromekaniske teknikker, som er dyre at installere, fordi de skal støbes ind i konstruktionen, og de kræver omfattende kabling samtidig med, at de kun kan overvåge få kritiske områder. Derudover skal målingerne typisk udføres manuelt, ofte på svært tilgængelige steder.
To fluer med ét smæk
Med den nye strukturelle sundhedsovervågning bliver der mulighed for at holde øje med konstruktionerne kontinuerligt og på den måde få mere pålidelige data af korrosion. Desuden kan de nye typer af sensorer eftermonteres og dermed øge levetiden for de enkelte konstruktioner.
-Med den nye type af sensormonitorering kan fx Vejdirektoratet, som overvåger ca. 2.500 broer og tunneler i Danmark slippe for det traditionelle arbejde med overvågning, de både er omfattende, upræcist og dyrt. Samtidig skal projektet være med til at undersøge om det er muligt at foretage tilstrækkelig energihøst fra armeret beton. Vi glæder os til at komme i gang med at teste vores prototype, og vi ser meget frem mod implementering og felttest med slutbrugerne, fortæller projektleder Brian Lohse, Chef for Center for Avanceret Sensorteknologi hos FORCE Technology.
International efterspørgsel
Projektet er blevet til på baggrund af et globalt behov for en mere effektiv og fleksibel metode til at overvåge betonkonstruktioner, for at øge sikkerhed og for at reducere forbruget af CO2 og omkostninger. Projektet præsenterer hvordan en ny korrosionssensor kan bruges til at overvåge korrosion i armeret beton og fastslå om der er skader.
Konsortiet (CorroSense) består af syv partnere. De udgøres af to universiteter, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet (AAU og AU), et GTS (FORCE Technology), Vejdirektoratet, Sund&Bælt og to virksomheder, Damgaard RI og Maturix.
AAU og AU skal primært stå for forsknings- og udviklingsdelen, mens FORCE Technology vil støtte FoU-delen, implementering og videreudvikling, samt stå for ledelse af hele projektet. Vejdirektoratet stiller deres broer og tunneler til rådighed for projektet og er desuden slutbruger og aftager af den kommende teknologi. Damgaard RI vil fungere som rådgivere og assistere med implementeringen. Maturix skal udvikle ny software, indsamle data og optimere på automatiseringen.
• Innovationsfondens investering: 26 mio.kr.
• Samlet budget: 35 mio. kr
• Officiel titel: CorroSense Grand Solutions
• Varighed: fire år
