• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter05. 05. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter05. 05. 2025 By Helle Friemann Nielsen

En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense i forbindelse med Robotbrag 2025. Her kan de også få lejlighed til at møde fremtidens kollega, den humanoide robot.

8. klasser fra hele landet deltager i Teknologidagen 2025 i Odense, hvor de sammen med nogle af Danmarks største virksomheder udforsker fremtidens teknologi og løsninger inden for automatisering og robotteknologi. Foto: Teknologisk Institut.

Midt i robotbyen Odense samles nogle af Danmarks største virksomheder og unge talenter til Teknologidagen 2025.
Arrangementet, der er en del af Robotbrag 2025, som arrangeres af Dansk Robot Netværk (DIRA) og Teknologisk Institut, sætter fokus på den stigende mangel på faglærte og viser vejen til en fremtid, hvor teknologi og håndværk går hånd i hånd.
-Vi står over for en kæmpe udfordring. Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft inden for erhvervsfagene, og det problem bliver kun større i fremtiden, siger Michael Nielsen, der er bestyrelsesleder i Dansk Robot Netværk.
-Med Teknologidagen vil vi vise unge mennesker, at en erhvervsuddannelse åbner døre til nogle af landets mest spændende og innovative arbejdspladser, tilføjer han.

Erhvervsgiganterne baner vejen
Har du nogensinde tænkt over, hvem der bygger fremtidens robotter, udvikler løsninger til grøn omstilling eller producerer banebrydende medicin?
Hos virksomheder som LEGO Koncernen, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk er svaret simpelt: Deres faglærte.
På Teknologidagen stiller Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk og LEGO Koncernen op med deres lærlingeakademier for at demonstrere, hvordan faglærte er med til at drive innovation i verdensklassevirksomheder. Her kan de besøgende møde lærlinge og færdiguddannede, der arbejder med alt fra avanceret robotteknologi til bæredygtig produktion.
-Hos Novo Nordisk oplever vi hver dag, hvordan faglærte er med til at omsætte idéer til virkelighed og sikre innovation i verdensklasse. Vores lærlingeforløb gør det muligt at udvikle fremtidens talenter, som mestrer både håndværk og teknologi – en vigtig kombination i en verden, der stiller stadig større krav til bæredygtige løsninger. Vi er samtidig optagede af at påtage os et samfundsansvar, når det kommer til uddannelse, så vi kan være med til at sende dygtige unge mennesker videre til job både hos os selv og i resten af samfundet. Teknologidagen er en god anledning til at inspirere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vise dem mulighederne for en karriere i et internationalt miljø, siger Anette In Sook Holmen, der er Head of People Relations ved Novo Nordisk.

Unge talenter dyster om fremtiden
Seks udvalgte 8. klasser fra hele landet skal deltage i en teknologisk dyst på dagen. De skal konkurrere om at løse praktiske udfordringer, der kræver både teknisk snilde og kreativitet. Alt sammen noget som relaterer sig til teknologividen om automatisering og robotteknologi.
-Det er fantastisk at se, hvordan de unge går til opgaverne med åbent sind og innovative løsninger. De viser, at Danmark har et kæmpe potentiale af unge talenter, der bare venter på at blive inspireret til at vælge en erhvervsuddannelse, siger UU-vejleder Jørgen B. Jensen fra ErhvervsTanken, der sammen med sin kollega UU-vejleder Helene Pedersen er en del af Teknologidagen. ErhvervsTanken arbejder for at sætte fokus på de mange døre, som en erhvervsuddannelse kan åbne.

Del af større indsats
2025 er officielt udnævnt som Erhvervsuddannelsernes år, og med temaet ”Skab, prøv, lær” hylder vi glæden ved at arbejde med hænderne, koble teori og praksis og skabe noget meningsfuldt. På Teknologidagen 2025 bliver det tydeligt, at erhvervsuddannelser ikke bare er en plan B – det er en vej til at være med helt fremme, når fremtidens løsninger skal bygges.
-Vi skal bryde med forestillingen om, at erhvervsuddannelser er et alternativ til en boglig uddannelse. Det er en karrierevej, der kombinerer praktiske færdigheder med teknologisk forståelse – præcis hvad Danmark har brug for, understreger Michael Nielsen.
Til eventet får de unge også mulighed for at hilse på en af de første humanoide robotter i Danmark. En 130 cm høj og 35 kg tung menneskelignende robot, foreløbig kan den navigere autonomt og undgå forhindringer, og kan senere udvikles til at interagere med mennesker via syn, lyd og tale – integreret med ChatGPT.
Humanoide robotter kan blive fremtidens kolleger til de unge.

Teknologidagen 2025 finder sted på Teknologisk Institut i Odense i forbindelse med Robotbrag 2025 herunder DIRA Business 2025 den 9. maj.
Robotbrag-læringsdagen, som finder sted samtidig med Teknologidagen, er åbent for alle elever, studerende, lærer, vejledere og ledige, der kunne være interesserede. Tilmelding kan ske her.
Eventet for 8. klasses-elever er arrangeret af lærlingeakademierne fra Videnscenter for Automation og Teknologi, LEGO Koncernen, Danfoss, Grundfos og Novo Nordisk og TechSolutions i samarbejde med DIRA, ErhvervsTanken fra Odense Kommune og Teknologisk Institut.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Messer og møder, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Industrimessen Öresund 2025 samler tre messer under ét tag

Messer og møderTop15. 05. 2025

I næste uge afholdes Industrimessen Öresund 2025 i Malmø. Med tre messer over to dage, som skaber et fælles nordisk mødested, er Øresunds industrimesser udstillingsvindue for fremtidens produktionsindustri. Ambitionen er at skabe en bæredygtig og effektiv produktion i Norden fremadrettet. Messen

Hurtigste UR-robot til dato

AktueltRobotter15. 05. 2025

Universal Robots A/S lancerer sin hurtigste cobot nogensinde og sætter ny standard for kollaborativ automation. Universal Robots A/S præsenterer den nyeste tilføjelse til deres produktportefølje, UR15, i forbindelse med Automate-messen i Detroit. Den nye cobot kan bestilles nu og leveres fra

Ny teknologi øger både levetid og sikkerhed i luftfartsektoren

AktueltAutomatiseringInnovation15. 05. 2025

Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid. Sensorer og digital twins kan optimere måden, vi vedligeholder luftfartøjer på, så færre ressourcer går til spilde. Teknologisk

Åbning af Kassø er en historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer

Energi og miljøNavnenyt15. 05. 2025

Pionerånden lever i bedste velgående i den grønne omstilling i Danmark. Det slår åbningen af European Energys kommercielle PtX-anlæg fast. Anlægget omdanner strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof til bl.a. skibs- og luftfarten. Tirsdag den 14. maj markerede en milepæl i dansk

Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

Branchenyt15. 05. 2025

Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år. På trods af erhvervslivets nærmest desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund er der ikke udsigt til, at

Undersøgelse: Kun hver femte bruger AI i kampen mod svindel og hvidvaskning af penge

Branchenyt15. 05. 2025

Der er stor interesse for at bruge AI i kampen mod økonomisk kriminalitet i Norden. Men en ny undersøgelse fra SAS Institute i samarbejde med KPMG viser, at interessen stadig er langt større end den faktiske anvendelse. I takt med at økonomisk kriminalitet - herunder hvidvaskning af penge -

Et brag af en robotfest i det fynske

Messer og møderRobotterTop13. 05. 2025

Årets Robotbrag levede endnu engang op til sit navn med et brag af en robotfest, da Teknologisk Institut og DIRA i starten af maj inviterede indenfor til årets robotfest i Odense. Robotinnovationshallerne var åbne, cirkusteltet var på plads; det samme var i alt 98 udstillere. 3.383 besøgende kiggede

Vinderen af DIRA Teknologiprisen 2025 er fundet

AktueltNavnenytRobotter12. 05. 2025

Det blev virksomheden Soniar, der i år løb med DIRA Teknologipris 2025, med teknologien ADAR (Acoustic Detection and Ranging), der er en ultrakompakt 3D-ultralydssensor. Vanen tro blev DIRA Teknologipris 2025 uddelt ved DIRA Festmiddagen i anledningen af DIRA Business og Robotbrag 2025 i Odense

Ny analyse: OT-sikkerhed er blevet forretningskritisk

AktueltBranchenytMaskiner og anlæg12. 05. 2025

Cybertrusler mod Operational Technology (OT) – det vil sige mod industrielle systemer – er ikke længere teoretiske – de forekommer her og nu. Industrianlæg, produktion og infrastruktur er blevet hyppige mål for både statslige hackere og finansielt motiverede kriminelle. Det viser en ny meta-analyse

Danmarks har fået et forskningscenter for kunstig intelligens

AutomatiseringBranchenytNavnenyt12. 05. 2025

Udvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde blev søsat fredag den 9. maj med Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens - CAISA. -Det Nationale Center for AI i

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Industrimessen Öresund 2025 samler tre messer under ét tag

    15.05.2025

  • Hurtigste UR-robot til dato

    15.05.2025

  • Ny teknologi øger både levetid og sikkerhed i luftfartsektoren

    15.05.2025

  • Åbning af Kassø er en historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer

    15.05.2025

  • Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

    15.05.2025

  • Undersøgelse: Kun hver femte bruger AI i kampen mod svindel og hvidvaskning af penge

    15.05.2025

  • Et brag af en robotfest i det fynske

    13.05.2025

  • Vinderen af DIRA Teknologiprisen 2025 er fundet

    12.05.2025

  • Ny analyse: OT-sikkerhed er blevet forretningskritisk

    12.05.2025

  • Danmarks har fået et forskningscenter for kunstig intelligens

    12.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik