• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Energi og miljø05. 03. 2015 | Helle Friemann Nielsen

Strandmøllen A/S skifter til brintbiler

Energi og miljø05. 03. 2015 By Helle Friemann Nielsen

Strandmøllen A/S har købt en af Danmarks første privatejede brintbiler og tager dermed medansvar for at sætte skub i fremtidig bæredygtig transport. Samtidig indvier virksomheden egen brinttankstation ved deres luftgasfabrik på Fyn, hvor Strandmøllen har Danmarks eneste elektrolyseanlæg til produktion af bæredygtig brint.
Da brint er et bæredygtigt brændstof, er det et stærkt alternativ til de fossile brændstoffer til biler. Især nu, hvor der i de kommende år bliver skabt mulighed for tankning i store dele af Danmark i forbindelse med Strandmøllens partnerskab med OK a.m.b.a og H2 Logic A/S. Det er derfor naturligt at gå et skridt foran og etablere egen brintstation samt begynde udskiftningen af bilparken fra fossilt brændstof til brintbiler.
-Vi på Strandmøllen er overbevist om, at brintbilerne får et gennembrud på det danske marked i de kommende år. På sigt tror vi på, at også privatbilisterne vil vælge brintbilen. Med vores investering i brintbil og flere brintstationer håber vi på at være med til at kickstarte dette gennembrud, udtaler Strandmøllens markedsdirektør, Lars Laursen.
I forvejen kører der et antal brintbiler indkøbt af kommuner primært til brug i hjemmeplejen.  Strandmøllen bliver derfor en af de første private virksomheder, der kører brintbil.
For et par uger siden meddelte Strandmøllen, at de har indgået partnerskab med OK a.m.b.a og H2 Logic A/S om etablering af brinttankstationer i Danmark. Den nystartede virksomhed, Danish Hydrogen Fuel A/S, har planlagt at bygge fem brinttankstationer i Danmark inden udgangen af 2016. For at komme hurtigt i gang med egne brintbiler har Strandmøllen allerede nu selv bygget sin egen brinttankstation ved anlægget i Ejby.
-Vi er meget stolte over at være med til at opbygge en infrastruktur til brinttankning. Hos Strandmøllen sætter vi en ære i at handle, som vi prædiker og gøre tingene selv. Vi synes derfor, at det er naturligt – udover samarbejdet i Danish Hydrogen Fuel – at starte med at etablere vores egen brintstation. Vi ønsker at tage vores del af ansvaret for at skabe en klimarigtig transport og være med til at skåne miljøet, fortæller Strandmøllens adm. direktør, Alex Buendia.
Strandmøllens brintbil, en Hyundai ix35, er den første serieproducerede brændselscellebil på markedet. Tankkapaciteten på brintbilen gør det muligt at køre 600 km før tankning.  Strandmøllens Hyundai ix35 skal bruges af Strandmøllens ansatte.
-Vi er utrolig glade for, at Strandmøllen har valgt at satse på brintteknologien. Når en stor seriøs spiller på markedet kommer med en sådan udmelding understreger det teknologiens meget klare potentiale. Vi er meget stolte over at have muligheden for at levere en ix35 brintbil til Strandmøllen og er glade for den tillid, der vises Hyundai i udrulningsprogrammet i forhold til infrastrukturen, udtaler Søren Møller Pedersen, salgschef Hyundai Bil Import A/S.

Fakta om brintbiler og tankstationer
Brintbiler er moderne elbiler, hvor energien er lagret i form af brint, der omdannes til elektricitet i en brændselscelle, med vand som eneste udstødning. Den teknologiske udvikling inden for brintbiler er gået hurtigt de seneste år. Det betyder, at den nyeste generation af brintbiler er helt på højde med benzindrevne biler, både med hensyn til optankningstid, rækkevidde og brændstofomkostninger. Brint kan produceres på basis af bæredygtig elektricitet og kan derved anvendes som lager for de stigende mængder vindmøllestrøm.
uge10-standmøllen
Foto: Markedsdirektør Lars Laursen og adm. direktør Alex Buendia, foran Strandmøllens brintbil og brintstation i Ejby.

Skrevet i: Energi og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik