Onsdag d. 24. marts afholdes det gratis webinar Scape Open Day, der er et fælles online initiativ, som for første gang samler fem af de stærkeste virksomheder fra det internationalt stærke danske robotmiljø. Målet med samarbejdet er at inspirere industrivirksomheder til at løfte deres automation, fleksibilitet og produktivitet til nye niveauer.
Bag Scape Open Day står Scape Technologies, Mobile Industrial Robots, Universal-Robots, Nord Modules og Technicon.
På dagen kan tilmeldte deltagere gratis og uforpligtende få et helhedsindblik i fleksible automationsløsninger med stor skalerbarhed og kort tilbagebetalingstid som fællesnævnere.
Det er partnernes ambition at vise, hvordan man som fremstillingsvirksomhed nemt, enkelt og hurtigt kan opnå gevinster i forskellige dele af produktions- og værdikæden. Det vil være hands-on, og den primære målgruppe er praktikere fra især mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker konkret inspiration til at effektivisere produktionen og logistikken.
Det engelsksprogede webinar er den første af sin slags herhjemme. Uanset om man har brug for at vide mere om selvkørende robotter, har brug for øget løftekraft til sin cobot eller f.eks. ønsker at vide mere om bin-picking, så er der konkret inspiration at tage med fra arrangementet.
Webinaret, der varer halvanden time transmitteres om eftermiddagen fra Scape Technologies’ showroom i Odense og arrangementet retter sig mod alle produktionsvirksomheder i ind- og udland.
I skrivende stund er der 265 tilmeldinger til eventet.
Læs mere om Scape Open Day her.