Lemvigh-Müller A/S tog for nylig det første spadestik til virksomhedens nye centrallager i Kolding. Med projektet samler Lemvigh-Müller lagerdriften fra Odense og Kolding i ét topmoderne setup med målet om hurtigere og mere kundetilpassede logistikydelser til kunder i hele landet.

Projektet er den største logistikinvestering i selskabets historie og skal styrke Lemvigh-Müllers kapacitet og robusthed, så virksomheden står endnu stærkere rustet til fremtidig vækst.
-Vi investerer for at gøre det lettere for vores kunder at få leveret rigtigt, hurtigt og stabilt. Det nye centrallager skal fremtidssikre vores logistik og give os en klar fordel i markedet gennem endnu bedre kundeløsninger, fortæller Christian Søgaard-Christensen, CEO i Lemvigh-Müller A/S.
Første spadestik blev taget af borgmester Jakob Ville fra Kolding Kommune og markeret med deltagelse af Lemvigh-Müllers totalentreprenør Amatech A/S.
-Vores ambition er at skabe en logistikmotor, der kan følge med kundernes behov og samtidig understøtte en mere miljørigtig drift. Når vi samler og moderniserer, skaber vi bedre flow, bedre udnyttelse af kapacitet og et stærkere fundament for fremtiden, forklarer Michael Lichtenberg Crone, logistik- og produktionsdirektør i Lemvigh-Müller.
Lageret, som står klar til brug i 2028, etableres som en topmoderne, automatiseret løsning, der blandt andet skal gøre det muligt at håndtere større mængder varer og give bedre transparens i produktflow, lagerperformance og kapacitetsudnyttelse – med ambitionen om at levere endnu hurtigere og mere effektivt til markedet.
Lemvigh-Müller håndterer dagligt et meget stort varesortiment til kunder i blandt andet bygge- og anlægsbranchen, industrivirksomheder, offentlige institutioner samt el- og VVS-installatører.
Kilde: Lemvigh-Müller A/S.

