Virksomheder skal blive endnu bedre til at bruge hinandens ressourcer; for dét, der er affald i én virksomhed, kan sagtens være en værdifuld råvare i en anden. Det er bl.a. tilfældet for jernstøberiet BIRN i Holstebro, som hvert år omsmelter 90.000 tons jern, hvoraf 93 procent kommer fra genanvendt materiale som stålskrot fra gamle biler, aflagte køleskabe og dæktråd fra udtjente bildæk. Men der er behov for endnu mere skrot, og derfor er støberiet på udkig efter flere kilder til stålskrot og nye metoder til behandling af skrot.
Kan stålfjedre fra gamle springmadrasser genanvendes til nyt støbejern? Eller hvad med galvaniseret stål fra lygtepæle, hvis det renses korrekt?
Det er blot nogle af de overvejelser, man gør sig hos en af Nordeuropas største støberikoncerner BIRN Group med hovedsæde i Holstebro. Hvert år producerer og leverer jernstøberiet BIRN omkring 47.000 tons støbejernsemner, og det kræver omsmeltning af godt 90.000 tons jern. Hele 93 procent af det omsmeltede jern stammer fra genanvendt materiale i form af stålskrot.
Med så stor en andel af genanvendt materiale er det afgørende for virksomheden at kunne opretholde en stabil leverance af skrot. Den danske eksport af jern- og metalaffald til genanvendelse var i 2021 på 1,1 mio. tons ifølge Danmarks Statistik, og det er bestemt ikke utænkeligt, at en del af det skrot, der eksporteres, med fordel kan genanvendes herhjemme. Derfor er støberikoncernen på udkig efter både nye kilder til det brugbare skrot og efter nye forretningsmodeller og samarbejdsformer i hele værdikæden.
-Genanvendelse er en helt afgørende del af vores forsyningskæde og en vigtig del af en mere bæredygtig brug af vores fælles naturressourcer. Derfor er vi meget optagede af, hvordan vi kan optimere brugen af det skrot, der allerede findes derude. Det kan fx være ved endnu bedre sorterings- og returneringsmuligheder af gamle produkter, men det kan også være ved helt nye samarbejder, vi slet ikke har tænkt på endnu, forklarer Lars Jørgensen, der er CTO hos BIRN Group.
Sustain Week
Støberikoncernen deltager derfor for andet år i træk i Sustain Week, som ErhvervsForum Holstebro står bag. Her samles virksomheder, forskere og verdens førende specialister for at opdage og udvikle innovative bæredygtige løsninger i en række konkrete cases. Sidste år deltog BIRN for at sætte fokus på genanvendelsen af sand fra støberiproduktionen, hvilket blev startskuddet på flere potentielle samarbejder om, hvordan det brugte støbesand kunne genanvendes andre steder.
Deltagelsen på Sustain Week i år sker med et klart ønske om at få øje på alternative materialer og teknologier, som kan øge genanvendelsen af jern og stålskrot.
-Vi skal virkelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe hinanden i branchen. Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med vores skrotleverandører, men vores håb er, at vi kan øge samarbejdet om genanvendelse af skrot hele vejen rundt, så vi stiller vores ressourcer og overskudsmaterialer til rådighed for hinanden, siger Jesper Astrup, indkøbschef i BIRN Group, som står i spidsen for indkøb af skrot til støberierne BIRN i Holstebro og TASSO i Odense.
Dæktrådsbriketter er et godt eksempel
De såkaldte dæktrådsbriketter er et godt eksempel på, hvordan BIRN udnytter affaldsprodukter. Her bliver ståltråd fra udtjente bildæk indsamlet og sammen med blandt andet støbejernsspåner presset sammen til runde briketter. Briketterne supplerer skrottet i BIRNs smelteprocesser, som løbende optimeres.
-Dæktrådsbriketterne er et skoleeksempel på noget af det, vi skal have endnu mere af, nemlig alternative kilder og materialer til skrot, og måske fra helt andre steder, end vi umiddelbart kan forestille os. Vores støbegods skal være meget holdbart og modstandsdygtigt over for bl.a. ekstreme temperaturer, kemiske påvirkninger og voldsomme vibrationer og trykændringer, og det stiller selvfølgelig store krav til kvaliteten af det skrot, vi skal bruge i vores produktion. Vi er dog meget optimistiske i forhold til at få mange nye ideer til både råmaterialer, metoder og samarbejdspartnere fra andre virksomheder og organisationer, siger Lars Jørgensen.
