igus GmbH præsenterer en ny serie sprøjtestøbte dryspin JGRM polymer-føringsskruemøtrikker, der er et robust alternativ til kugleskruemøtrikker – og som kan bevæge tunge belastninger.

Det nye design på møtrikken fordeler de radiale og aksiale belastninger, så den kan absorbere højere kræfter i forhold til konventionelle flangede føringsskruemøtrikker. JGRM-serien er baseret på tilslutningsdimensioner og stigninger på kugleskruer og kan derfor udskiftes nemt. Møtrikken kan enten skrues på eller af eller installeres i et hul.
Gevindcentreringsstiften, anti-rotationsfunktionen ved hjælp af spændeflader samt brugen af fire M6 bolte hjælper ved installationen. Møtrikken produceres ved sprøjtestøbning hos igus i Köln, så den er meget let og økonomisk. Sammenlignet med kugleskruesystemer, koster den polymere føringsskruemøtrik kun det halve. Med brugen af iglidur J højtydende polymerer, har møtrikken en meget lav friktionskoefficient. De afrundede gevindflanker og fraværet af kugler gør føringsskruen meget letløbende.
Brugen af tørre smøremidler betyder, at føringsskuremøtrikken ikke kræver ekstern smøring, der efterfølgende skal udledes i miljøet. Det er en vedligeholdelsesfri løsning, som er ufølsom for støv og snavs.
Heavy duty version
Ved højere aksiale belastninger har igus udviklet JGRM føringsskruemøtrik som Heavy Duty version med en plade i rustfrit stål. Flangedimensionerne forbliver identiske.
Pladen i rustfri stål er monteret på møtrikken og øger herved belastningsfladen for kraftfordeling. Skruehovedet hviler ikke længere på plast. Tests i igus’ eget testlaboratorium viser, at Heavy Duty versionen kan absorbere op til seks MPa og håndtere 50 procent højere belastning end en tilsvarende flanged plastmøtrik.
Den nye føringsskruemøtrik leveres i alle gevindtyper med en diameter på 14 til 20 millimeter. Den opnår den højeste effektivitet på den patenterede asymmetriske dryspin føringsskrue fra igus.