Når forsyningsselskaber efterlyser bæredygtige og fremtidsholdbare løsninger og nytænkning, så skal der tages ansvar, tænkes “ud af boxen” – og der skal kombineres med aktiv dialog og dokumentation. Floromvunden bæredygtighedssnak er ikke længere gangbar mønt.
-Det er en gammel sandhed, at samtale og dialog fremmer forståelse og tillige bringer løsninger. Samarbejde skal skabe værdi, forpligte og være målbart. Det kan lyde lidt kedeligt, men det ligger dybt i vores DNA, at vi skal holde, hvad vi lover. Og vi lover jo vores kunder at tage ansvar – og stå inde for bæredygtige løsninger, der kan måles og dokumenteres på økonomi, miljø og CSR-værdi. Sådan siger Thomas Christensen, direktør i Stjernholm A/S, der leverer løsninger til spildevandsindustrien.
Nye normer – kendte værdier
-Vi, som leverandør, skal tage udgangspunkt i kundebehov – og mestre at tyde, tolke og vejlede på de krav og udsagn, som hverdagen byder forsyningsselskaberne. Det være sig stigende krav om besparelser og optimering – og/eller nye regulativer mv. Skal vi som leverandør have en chance for at tilføre forsyningsvirksomheder værdi, så må vi insistere på en grundig, direkte dialog, når der forespørges på en given løsning, et nyanlæg eller på ny teknologi. Alle vores erfaringer peger entydigt på, at løsninger opnået via grundig dialog sikrer kunden værdi og det bedste resultat – og så matcher det jo tiden og også mulighederne i den nye udbudslov, siger Thomas Christensen videre.
Han peger på, at der netop i dialogen skal tages udgangspunkt i kundernes behov. En given større opgave/løsning skal efterfølgende dokumenterbart vise, at samarbejdet har værdi – målt på økonomi, miljø og CSR-mæssigt.
-Hvad nytter det at fremelske en billig teknisk løsning, der – endda på kort sigt, ikke kan opfylde eller matche aktuelle krav og behov, lyder kommentaren.
-Dialog er med andre ord en god investering, der netop kan muliggøre, at der efterfølgende både kan måles og vejes på solide og langtidsholdbare resultater, siger Thomas Christensen, der slutter:
-Det er jo alfa og omega, at vores løsninger og produkter matcher optimal drift, og at de både miljømæssigt og teknologisk er holdbare og fremtidssikre. Herunder er det også centralt, at eksempelvis arbejdsforhold i givne processer er tilrettelagt, så forsyningsvirksomheder også kan indestå for sikre og ordentlige personale- og betjeningsforhold. Det handler kort og godt om engageret medspil og at levere ind med løsninger, der er ”tænkt ud af boxen” – og som der tages medansvar for.
Foto: Adm. direktør Thomas Christensen, Stjernholm A/S.