• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltBranchenyt18. 09. 2025 | Helle Friemann Nielsen

SMV’ere skal tage cybersikkerhed alvorligt

AktueltBranchenyt18. 09. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Nye tal viser, at SMV’er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter. Det mener Erhvervshus Midtjylland.

Når kravene til cybersikkerhed skaber forvirring, kan SMV’er få hjælp gennem projektet Styrket Cybersikkerhed for SMV’er, der tilbyder gratis tjek målrettet produktion, håndværk og transport.

Små og mellemstore virksomheder risikerer, at den nye NIS2-lovgivning kommer som et chok.
Nye tal blandt 134 virksomheder, der har været igennem erhvervshusenes cybersikkerhedstjek, viser nemlig, at 57 procent af virksomhederne ikke har beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser.
Det kommer frem, samtidig med at NIS2-lovgivningen er trådt i kraft og stiller skærpede krav til store virksomheder, som kan være nødt til at sikre, at deres leverandører også lever op til kravene. De små og mellemstore virksomheder bliver indirekte omfattet af NIS2-kravene – helt eller delvist.
-Når så mange virksomheder mangler et grundlæggende beredskab, viser det tydeligt, at vi som samfund har en opgave foran os. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg. Det bliver et decideret konkurrenceparameter. Succeskriteriet er, at virksomhederne får et passende sikkerhedsniveau, der matcher kundekrav, lovgivning, og sikrer virksomhederne og deres værdikæde mod de reelle trusler. Det er dog klart, at hovednøglen til den enkelte virksomhed selvfølgelig ikke skal lægges under dørmåtten, fortæller Dorte Damgaard Hansen, projektleder for Styrket Cybersikkerhed for SMV’er hos Erhvervshus Midtjylland.
For de små og mellemstore virksomheder kan konsekvensen være, at de mister kunder. Ikke på grund af bøder, men fordi de ikke kan dokumentere, at de lever op til kravene i leverandørkæden.
-Det bliver kun tydeligere med den nye lovgivning, som efterlader tvivl og forvirring hos mange virksomheder. SMV’erne har derfor brug for en håndsrækning til at blive klædt på, så de kan tage dialogen med deres samarbejdspartnere og kontinuerligt forbedre deres sikkerhed og compliancekravene, som følger i kølvandet på NIS2, så de kan fastholde deres kunder, siger hun videre.

Overskygges af den daglige drift
NIS2-lovgivningen skal bidrage til, at virksomheder i højere grad prioriterer cybersikkerhed.
Tallene fra cybersikkerhedstjekket viser dog, at 66 procent af de adspurgte virksomheder mangler cybersikkerhed i deres leverandørstyring, og at 57 procent ikke har cybersikkerhed som fast punkt på direktions- eller bestyrelsesmøder. Dertil kommer, at 46 procent bekræfter, at de har kunder, som bliver direkte omfattet af NIS2-lovgivningen.
-Den daglige drift i virksomhederne ender med at skubbe cybersikkerhed i baggrunden. Men vi må huske, at det kan true hele værdikæden, når små og mellemstore virksomheder ikke lever op til kravene fra de store kunder. Det svækker i sidste ende også deres konkurrenceevne. Når den svækkes, står det i vejen for de vækstambitioner, vi har for dansk erhvervsliv, supplerer Malene Stidsen, programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond, som har støttet projektet.
Selvom reglerne er svære at forstå og har gjort SMV’erne forvirrede, oplever fonden sammen med erhvervshusene en bevægelse mod, at virksomhederne begynder at række ud for at blive klogere på cybersikkerhed, herunder den nye lovgivning. Det mindsker dog ikke behovet for at hjælpe virksomheder med at navigere i cybersikkerhedstilbud og få konkrete anbefalinger til at arbejde struktureret med cybersikkerhed.
-Hvis vores virksomheder skal være konkurrencedygtige i fremtiden, skal cybersikkerhed være en naturlig del af driften. Vi skal derfor være opmærksomme på at støtte indsatser, der gør det lettere for SMV’erne at forstå kravene og handle på dem, fortsætter Malene Stidsen.

Projektet Styrket Cybersikkerhed for SMV’er er et landsdækkende samarbejde mellem fem af landets erhvervshuse. Ud over Industriens Fond samarbejder projektet med andre aktører, heriblandt Security Tech Space (STS) og D-mærket. Projektet tilbyder et gratis cybersikkerhedstjek og henvender sig til SMV-segmentet særligt inden for produktion, håndværk og transport.

Fakta om NIS2
• NIS2 er et EU-direktiv, der skal styrke cybersikkerheden på tværs af Europa. Cybersikkerhed er dermed ikke længere kun et internt it-anliggende for den enkelte virksomhed, men et fælles samfundsansvar
• NIS2 gælder for kritiske sektorer inden for energi, sundhed, transport og digital infrastruktur. Med den danske erhvervssammensætning, hvor mange små og mellemstore virksomheder er underleverandører til større aktører, vil også mindre virksomheder mærke kravene fra de kunder, der er direkte omfattet af NIS2.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Hummel fremtidssikrer sin ordreafvikling med AI-drevne robotter

AutomatiseringRobotterTop17. 11. 2025

Hummel har investeret i en robotplukteknologi baseret på kunstig intelligens til sit i forvejen højt automatiserede lager i Padborg. Her sørger robotter, software og AI nu for at sikre Hummel en effektiv, skalerbar og fremtidssikret lagerdrift, der kan holde trit med de hurtigt skiftende

Varmepumper er billigst til grøn industriel varme

AktueltEnergi og miljøProcesteknologi17. 11. 2025

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og

Familien Topsøe modtager Årets Hæderspris 2025

AktueltNavnenyt17. 11. 2025

Årets Hæderspris 2025 går til familien Topsøe, der grundlagde den familieejede virksomhed Topsoe A/S (tidligere Haldor Topsøe A/S). Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale industrimarked. Det er niende gang, at

DTU’s innovations-DNA bliver en national ramme

BranchenytInnovationNavnenyt17. 11. 2025

Nye anbefalinger skal sikre, at dansk forskning kommer ud og gør gavn som kommercielle markedsløsninger i nye startup-virksomheder. DTU’s rektor Anders Bjarklev finder det positivt, at DTU’s mangeårige arbejde med innovation nu afspejler sig i en national ramme. Én af universitetets

Vendeskær til fræsning af støbejern

Maskiner og anlæg17. 11. 2025

Sandvik Coromant præsenterer GC1220; den sidste nye kvalitet i vendeskær til fræsning af nodulært støbejern. Kernen i GC1220 er et gennembrud inden for belægningsteknologien; den flerlags PVD-nano-belægning, der er udviklet ved hjælp af Zertivo-belægningsprocessen. GC1220 er udviklet som en

Fond med fokus på tech-virksomheder henter over 350 mio. kr.

BranchenytNavnenyt17. 11. 2025

Den nordiske impactfond Unconventional Ventures har lukket første runde af investeringer til sin nye fond på over 350 mio. kr. Med støtte fra bl.a. Chr. Augustinus Fabrikker og den danske stats superfond EIFO beviser Unconventional Ventures, at deres utraditionelle tilgang til investeringer er en

Ny robotsatsning – millionløft til danske virksomheder

AutomatiseringNavnenytRobotterTop13. 11. 2025

Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer. Det skal ske via resultatkontrakten ”Robotics & AI”. Robotter, der

Industriens energibehov og -forsyning i forandring

AktueltEnergi og miljøMesser og møder13. 11. 2025

Verdens førende industrimesse – Hannover Messe - sætter i 2026 fokus på energiforsyningen i fabrikker og industrianlæg. Deltagere fra industrien, energisektoren og det politiske miljø vil debattere måden at opnå en sikker, klimaneutral og konkurrencedygtig energiforsyning på. Fra den 20. til

OT-cybersikkerhed som konkurrenceparameter

AktueltAutomatiseringBranchenytNavnenyt13. 11. 2025

Danske virksomheder udsættes dagligt for tusindvis af potentielle cyberangreb, og SMV’er halter bagud på OT-sikkerheden. Ingeniør- og automationshuset HOLTEC.DK er blandt de første i branchen blevet D-mærket – et strategisk skridt for at sikre kunderne. Ifølge en rapport fra Styrelsen for

Trecifret millionbeløb skal styrke over 2.300 SMV’ers produktivitet og omstillingsevne

Branchenyt13. 11. 2025

Verden er i forandring, og det presser Europas konkurrenceevne og rammer danske SMV’er, som oplever udfordringer – men også nye muligheder. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 312 mio. kr., som skal styrke forretningen i over 2.300 SMV’er gennem bl.a. digitalisering, bæredygtighed

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Hummel fremtidssikrer sin ordreafvikling med AI-drevne robotter

    17.11.2025

  • Varmepumper er billigst til grøn industriel varme

    17.11.2025

  • Familien Topsøe modtager Årets Hæderspris 2025

    17.11.2025

  • DTU’s innovations-DNA bliver en national ramme

    17.11.2025

  • Vendeskær til fræsning af støbejern

    17.11.2025

  • Fond med fokus på tech-virksomheder henter over 350 mio. kr.

    17.11.2025

  • Ny robotsatsning – millionløft til danske virksomheder

    13.11.2025

  • Industriens energibehov og -forsyning i forandring

    13.11.2025

  • OT-cybersikkerhed som konkurrenceparameter

    13.11.2025

  • Trecifret millionbeløb skal styrke over 2.300 SMV’ers produktivitet og omstillingsevne

    13.11.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik