Roxtec tætningsløsninger anvendes til at tætne hundredvis af åbninger til kabler og rør om bord på Dong Energys Burbo Bank offshore vindmølleparks transformerstation. Substationens bygherre Engie Fabricom bruger Roxtec-rørtætninger til at optimere beskyttelse og sikre driftssikkerhed. Burbo Bank havmøllepark transformerstationen er ejet af Dong Energy.
-Udfordringen er at holde havets atmosfære ude. Med Roxtec har man alt under kontrol og kan være 100 procent sikker på, at rummene også er adskilt i tilfælde af brand, siger Willy Martens, Area Sales manager Engie Fabricom.
Roxtecs tætningsløsninger anvendes over hele transformerstationen for at beskytte mod brand, gas og vand. Gennemføringerne anvendes til højspændingskabler samt signal- og fiberoptiske kabler og i styreskabe. Kabeltætningerne bruges også til en bred vifte af rørgennemføringer – fra aircondition til brandslukningsanlægsrør.
-Hvis du har et godt produkt som Roxtec, behøver du ikke at bekymre dig om vedligeholdelse og garantiperioder. Jeg har ikke oplevet nogen klager over, at vand trænger ind i et system eller i en transformerstation, siger Willy Martens videre.
Kvalitet i hver detalje
Burbo Bank offshore transformerstation blev bygget i Hoboken, Belgien. Den skal indsamle strøm fra 32 vindmøller ud for Liverpool og levere vedvarende energi i mindst 25 år.
Det er derfor afgørende at sikre driftssikkerhed. Et stop i en 32-turbine vindmøllepark kan koste hundredtusinder af euro i tab af kraftproduktion. Det er også dyrt at betale for en helikopter og teknikere, og det er en virkelig udfordring at ramme plet såvel vejr- og vedligeholdelsesmæssigt.
Engie Fabricom er endda forberedt til fremtidige behov og ekstra kabelføring ved at installere Roxtecs gennemføringer til 50 procent ekstra kapacitet.