• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AutomatiseringInnovationNavnenytTop16. 02. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Sensorteknologi og AI skal bane vejen for fremtidens betonproduktion

AutomatiseringInnovationNavnenytTop16. 02. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO2-besparelser i byggebranchen.

Ny digital teknologi kan gøre betonproduktionen langt mere præcis. Det vil give besparelser på både råvarer og CO2, og bringe branchen et vigtigt skridt nærmere både danske og internationale klimaambitioner. AI genereret foto- og grafik montage: Teknologisk Institut.

Med forsknings- og innovationsprojektet VISTACON går Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Unicon A/S, Videometer A/S og SKAKO Concrete A/S sammen om at udvikle et intelligent system, der kan overvåge og styre betonproduktion i realtid.
Systemet skal gøre det muligt at optimere betonens indhold af cement for derved at reducere CO2-aftrykket og mindske spildet af beton markant.
-Vores ambition med projektet er, at vi med ny digital teknologi kan gøre betonproduktionen langt mere præcis. Det vil give besparelser på både råvarer og CO2, og bringe branchen et vigtigt skridt nærmere både danske og internationale klimaambitioner, fortæller Søren Lundsted Poulsen, projektleder på VISTACON og konsulent ved Teknologisk Institut.

Data og digitale øjne i produktionslinjen
I dag baseres kvalitetssikringen i betonproduktionen ofte på manuelle stikprøver og simple målinger, hvor variationer i materialernes egenskaber kan føre til enten spild eller overforbrug af cement. Med VISTACON er det målet at gøre det muligt løbende at monitorere væsentlige materialeegenskaber – såsom fugtindhold og kornstørrelser – og på den baggrund automatisk justere betonblandinger med høj præcision.
Dette skal ske ved hjælp af skræddersyede sensorløsninger, hvor avanceret kamerateknologi kombineres med AI til automatisk analyse af billeddata. Projektets AI-modeller udvikles primært af Danmarks Tekniske Universitet, mens teknologileverandøren Videometer A/S står for udvikling af sensor- og billedanalyseteknologien.
-I VISTACON tager vi et multispektralt kamerasystem i brug, som – takket være ny sensor- og optikteknologi – kan måle over et langt bredere lysspektrum (400–1700 nm) end tidligere. Det giver mulighed for mere præcis karakterisering af væsentlige egenskaber i betonens råmaterialer fx fugt, kornstørrelse og kemisk sammensætning, forklarer Michael Carstensen, CEO i Videometer A/S.

Fra laboratoriet til fuldskala demonstration
I VISTACON vil partnerkredsen arbejde tæt sammen om at udvikle og teste nye løsninger – først i laboratoriet, hvor AI-modeller og sensorløsninger optimeres under kontrollerede forhold. Dernæst skal teknologierne integreres og afprøves i fuld skala i virkelige produktionsmiljøer, så resultaterne fra laboratoriet kan omsættes til praktiske, driftssikre løsninger med reel effekt i industrien.
Ib Bælum Jensen, teknologichef hos betonproducenten Unicon A/S, har store forhåbninger til projektets resultater:
-Med VISTACON er det ambitionen, at vi får demonstreret mulighederne for at få sensorer og AI integreret direkte ind i produktionen. Det gør os i stand til at reagere på råmaterialernes variationer i realtid og optimere cementforbruget og reducere mængden af beton, der kasseres.
Også René Aborrelund, CTO hos SKAKO Concrete A/S, ser projektet som et vigtigt skridt mod mere effektiv betonproduktion:
-VISTACON ligger i naturlig forlængelse af vores løbende udvikling af SKAKOMAT – vores proceskontrolsystem til betonproduktion. Projektet bringer os tættere på en ny måde at optimere produktionen på, hvor data og automatisering løfter både kvalitet og effektivitet.

Om projektet
• Innovationsfondens investering: 10,2 mio. kr.
• Samlet budget: 14,4 mio. kr.
• Varighed: tre år (2025-2028).
• Officiel titel: Integrating in-line vision technology and AI for improved concrete production (VISTACON)

Kilde: Teknologisk Institut.

Skrevet i: Automatisering, Innovation, Navnenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik