Fire centrale kriterier ved valg af komponenter for tavlebygning er pladsforbrug, modstandsdygtighed overfor vibrationer, varmeudvikling samt nemmere ledningsføring. Omron og RS Components afholder på denne baggrund et seminar den 23. oktober med fokus på EMC, nyudvikling og optimering inden for komponenter til tavlebygning.
Masser af muligheder
Der er stadig masser af muligheder for optimering inden for tavlebygning. Det viser den seneste udvikling på området, hvor automatisering bliver brugt inden for helt nye områder – eksempelvis hvor pladsen er trang eller hvor udstyret er udsat for vibrationer. Stadig smallere komponenter betyder, at tavlerne bliver mindre, hvilket muliggør en reduktion i omkostninger til vedligehold og energi.
Omron, der er leverandør af blandt andet timere, målings- og overvågningsrelæer og temperaturregulatorer, står i spidsen for et nyt seminar med fokus på udvikling og optimering af komponenter til tavlebygning. Seminaret afholdes i samarbejde med RS Components og har som formål at opdatere viden samt orientere om nye teknologier og produkter, der er mere effektive, både i funktionalitet og energi.
-Som en af de største spillere i branchen har vi et ansvar for at dele viden med vores kunder og bidrage til, at vores løsninger bliver så konkurrencedygtige som muligt. Samtidig er energieffektivitet også et område, der ligger RS meget på sinde. Vi har netop haft en kampagne om emnet, som blandt andet dækkede tavlekomponenter, der måler energiforbruget. At holde sig opdateret på udviklingen inden for tavlebygning er endnu et skridt på vejen til at tilbyde løsninger med afgørende fordele, siger Anders Friis, Country Manager hos RS.
Seminar og praktisk workshop
Udover gennemgang af produkter og lovgivning, består seminaret også af en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at få praktisk kendskab til de nye teknologier. Omron fremviser et bredt udvalg af sortimentet, så man kan opleve tavleprodukterne i funktion. Har man ikke meget erfaring på området, er der naturligvis hjælp at hente.
-For nylig har Omron givet medarbejdere hos RS Components undervisning i det nye sortiment, så kunderne kan få den tekniske rådgivning, de har brug for. RS har over 5.000 komponenter fra Omron, inklusive det helt nye tavlebyggersortiment, på lager, så kunderne kan få komponenterne leveret fra dag til dag. RS Components er en meget vigtig distributør for Omron, og vores tætte samarbejde skal sikre kunderne den bedste både tekniske og energibesparende løsning, fortæller Torben Friløw, Channel & Panel Manager hos Omron.
Praktisk information
Seminaret afholdes den 23. oktober 2017 hos Omron i Køge – og er målrettet dig, der arbejder med EMC og tavlebyggeri til daglig.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Mere information og tilmelding til seminaret findes her.