Sandvik Coromant afholder igen Tech Days, en tredages event, hvor verdens førende produktionsvirksomheder mødes for at dele ekspertise og idéer inden for metalbearbejdningsbranchen. Tech Days afholdes i Sandvik Coromant Center i Sandviken, Sverige, d. 27. til d. 29. september 2022.

Arrangementet vil i år fokusere på digitalisering, bæredygtighed og deres indvirkning på fremtiden inden for produktion. Eventen omfatter en række udstillinger fra produktionsvirksomheder og tekniske virksomheder, herunder 18 af Sandvik Coromants partnere. Derudover vil der være seminarer og paneldiskussioner med brancheførende eksperter. Målsætningen for eventen er at give deltagerne mulighed for at lære, netværke og diskutere hovedemnerne.
Helen Blomqvist, administrerende direktør for Sandvik Coromant får selskab af Tomas Frimmel, administrerende direktør for Microsoft Sweden, Erik Jansson, Nordic Sales Cluster Manager hos Sandvik Coromant og Camilla Nevstad Bruzelius, Sandvik Coromants nyudnævnte Head of Sustainable Business til en paneldiskussion.
-Bæredygtighed har højeste prioritet for produktionsindustrien, fortæller Ann-Sophie Stern, sælger med ansvar for Sandvik Coromants nordeuropæiske salgsområde.
-Sandvik Coromants globale tilstedeværelse giver et mangesidet perspektiv på bæredygtighed, men vores pligtfølelse over for miljøet og vores medarbejdere går helt tilbage til 1970’erne. På Tech Days håber vi at kunne dele nogle af vores bæredygtighedssucceshistorier med deltagerne og samtidig også at lære noget af andre virksomheder, siger hun videre.
Tech Days vil også give deltagerne mulighed for at se demonstrationer af de værktøjer og teknologier til bearbejdning af metal, der findes i udstillingen i Sandvik Coromant Center. Det omfatter også den sidste nye CoroPak, der bliver lanceret en uge efter eventen.
Find yderligere informationer og tilmelding her.