Robotter har længe været en integreret del af Hannover Messe – og i år er ikke anderledes. Robotter i alle former og størrelser – lige fra industrielle robotter til cobots og autonome mobile robotter – vil kunne ses overalt på messens udstillingsområde på verdens førende messe for industrien. I år har Hannover Messe indgået et samarbejde med den tyske robotforening – og det er af stor interesse for danske robotproducenter.
Et specielt highlight vil i år være den såkaldte ”Application Park” i hal 5, hvor messen har fået partnerskab fra DRV – den tyske robotforening, der arbejder målrettet på at udbrede anvendelsen af robotter overalt i tyske virksomheder.
Med tanke på industriens mangel på faglært arbejdskraft er der et stigende behov for robotterne, hvor Tyskland brugsmæssigt ligger på en femte plads bag Kina, Japan, Korea og USA i global sammenligning.
Det vil også være oplagt for danske udbydere af robotløsninger at gøre sig synlige i hal 5 – og har man ikke en stand, så kan man måske lure mulige kunders behov af og få skabt nogle værdifulde relationer under messen.
Hannover Messe handler mere end noget andet om idéudveksling og de industrielle samarbejder, som kommer alle til gode.
Hubertus von Monschaw, der er global direktør for Hannover Messe hos Deutsche Messe AG, glæder sig over partnerskabet med DRV, som han regner med vil kunne føre til en stadigt øget fokus på robotter i samarbejde med automationsløsningerne, som også bliver vist på messen. Der er vel heller ikke noget bedre sted i verden at fremvise alle de tænkelige eksempler på robotapplikationer end på Hannover Messen.
DRV vil være den eksklusive partner i ”Application Park” området. Her finder man også mødestedet mellem unge robotvirksomheder og startups inden for segmentet, og de vil uden tvivl kunne pege på nye applikationer for robotterne med nye former for interaktion mellem mennesker, maskiner og AI.
De besøgende vil kunne opnå et førstehånds indblik i robotbaseret automation og selv prøve teknikken af. Highlights er også de førerløse transportsystemer, der vil komme i spil i mange industrielle logistikløsninger i fremtiden.
Danske robotløsninger står stærkt i tysk bevisthed
For et par måneder siden afholdte DRV en stor kongres for robotteknologi i Tyskland, og det har uden tvivl modnet tysk industri til at kigge alle slags robotløsninger efter i sømmende.
Ifølge Strauss & Partnere, der er dansk agent for Hannover Messe, står de danske modulære robotløsninger og cobots erfaringsmæssigt ret stærkt i den tyske bevidsthed. Så er man ikke udstiller på Hannover Messe, så bør man som fagperson inden for dansk robotteknologi i det mindste besøge messen for at se på teknikkens muligheder – og potentielle nye forretningskontakter.
Kilde: Strauss & Partnere – dansk agent for Hannover Messe.