• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Energi og miljøInnovation23. 08. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Polyuretan kan genanvendes med overraskende simpel kemi

Energi og miljøInnovation23. 08. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny og billig måde at nedbryde plastmaterialet polyuretan (PUR) til dets oprindelige bestanddele, som umiddelbart kan genanvendes til nye PUR-materialer – i stedet for at ende som affalds-deponi eller -forbrænding.

Polyuretan (PUR) er en gruppe avancerede plastmaterialer med mange forskellige egenskaber og endnu flere anvendelsesmuligheder – som for eksempel de produkter, der er vist her sammen med de fire forskere, der nu har fundet en billig og enkel måde at genbruge materialet på. Fra venstre mod højre: Steffan K. Kristensen, Martin B. Johansen, Bjarke Donslund og Troels Skrydstrup. Foto: Karoline Thorum Neumann, AU.

En beholder med 225°C varm alkohol tilsat lidt kaustisk kali kan være en forbløffende enkel løsning på en af de store udfordringer for den grønne omstilling: Hvordan genanvender vi de enorme mængder af polyuretan-affald, som produceres verden over?
At det kan gøres så enkelt, kom også bag på de forskere ved Aarhus Universitet, der har udviklet og patenteret metoden som en del af det danske RePURpose-konsortium. Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet ACS Sustainable Chemistry and Engineering.

Uerstatteligt materiale er ikke bæredygtigt
Polyuretan (PUR) er en gruppe af avancerede plastmaterialer, som har mange forskellige egenskaber og endnu flere anvendelser. Man finder det bl.a. i madrasser, møbler, køleskabe, sko, legetøj, maling, fugemasse, isolering, biler, vindmøller og flyindustrien.
Desværre finder man det også i voldsomme mængder deponeret på lossepladser, for det er svært at genanvende PUR-affaldet. Det skyldes, at den kemiske struktur, som giver PUR dets styrke, betyder, at det ikke kan smelte. Man kan altså ikke bare støbe det om til nye produkter, som man kan med en række andre plastmaterialer.
Behovet for at genanvende PUR er både stort og påtrængende, for den nuværende udvikling er ikke bæredygtig: Det uerstattelige materiale er primært baseret på råolie, som vi på et tidspunkt løber tør for – samtidig med, at vi bruger mere og mere af det. Det globale marked for PUR var 24,7 millioner tons i 2021 og ventes at nå 29 mio. tons i 2029.

Simpel og billig løsning
Nu viser en simpel kemisk reaktion sig så at være en del af løsningen: ved at lade PUR koge i væsken efter ovenstående opskrift i godt et par timer bliver det nedbrudt (depolymeriseret) til materialets oprindelige bestanddele – såkaldte amin-prækursorer og polyoler – og vel at mærke i så ren form, at de kan konkurrere med de råstoffer, som fabrikkerne bruger til at producere PUR.
Reaktionen kræver en autoklave, altså en trykkoger, for at komme op på de 225°C, men hverken højt tryk eller dyre ingredienser. Alkoholen er et forholdsvist billigt opløsningsmiddel, tert- amylalkohol, og det stærkt basiske kaustisk kali koster heller ikke alverden.

Et eureka-øjeblik
Forskerne er selv overraskede over, at det kan gøres så simpelt.
De har som en del af konsortiet RePURpose arbejdet længe på grundideen, men med andre og dyrere kemikalier. I 2021 rapporterede konsortiet, at det var lykkedes at nedbryde PUR til de oprindelige bestanddele ved hjælp enten en iridium-baseret katalysator eller en mangan-baseret katalysator i kombination med brint. Nyheden skabte genlyd i plastbranchen.
-Iridium er imidlertid et sjældent og dyrt grundstof, og mangan er heller ikke helt billigt. Ideen om helt at undvære metal kom, da vi opdagede en baggrundsreaktion, som gav en ufuldstændig omdannelse til både amin- og polyol-fraktionen. Men ved at ændre på alkohol, temperatur og base, opnåede vi fuld depolymerisering. Det var virkelig en øjenåbner, for det gør processen meget billigere og mere skalerbar, fortæller Steffan Kvist Kristensen, som er adjunkt på Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) på Aarhus Universitet.

Cirkulær økonomi for PUR
Forskerne håber, at den nye teknologi kan danne basis for en cirkulær økonomi omkring polyuretanindustrien, hvor PUR produceres, bruges, genvindes og genanvendes til nye PUR-materialer.
Som det er nu, bliver en del af PUR-affaldet ganske vist genanvendt, men ikke i en cirkulær økonomi.
En del bliver granuleret og brugt som fyldstof i bl.a. byggeriet. En lille del bliver kemisk nedbrudt for at udvinde polyoler, som er en af hovedkomponenterne i stoffet, men med de teknologier, som industrien mest benytter, er kvaliteten ikke på niveau med de oprindelige udgangsstoffer. En del bliver brændt af på kraftværker, hvilket ikke er klimavenligt, da PUR for langt det mestes vedkommende er baseret på fossile brændstoffer. Desuden udvikler en del PUR-materialer giftige stoffer som isocyanater, blåsyre og kulilte under forbrænding.
Men langt størstedelen bliver altså deponeret på lossepladser.

Skrevet i: Energi og miljø, Innovation

Seneste nyt fra redaktionen

Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

AutomatiseringInnovationMaskiner og anlægNavnenytTop26. 02. 2026

Aalborg-virksomheden Space Inventor har i snart ti år designet sine modulære satellitter i et cloud-miljø. Nu tager virksomheden hul på næste etape af sin digitale rejse med PTC. Innovation har altid været et centralt konkurrenceparameter i rumfartsindustrien.Men at være konkurrencedygtig i

Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

AktueltNavnenytOffshore og marine26. 02. 2026

Som første skridt i et nyt koncern-setup udvider Hoyer VMS Group sit asiatiske hovedkontor og satser på markant vækst i Asien. Udvidelsen skal understøtte virksomhedens ambition om at være en stærk, lokal partner med global rækkevidde for skibsredere og skibsmanagement. Hoyer VMS Group udvider

Dansk Standard fylder 100 år

AktueltBranchenytNavnenyt26. 02. 2026

Danmarks nationale standardiseringsorganisation, Dansk Standard, fylder 100 år. I et århundrede har standarder således været med til at skabe et trygt samfund og et stærkt erhvervsliv. Standarder har bundet generationer og markeder sammen – og de bliver kun vigtigere for dansk konkurrenceevne,

Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

AutomatiseringBranchenytMesser og møderNavnenyt26. 02. 2026

På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling. Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne. Når Nobelprismodtager i

Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

Branchenyt26. 02. 2026

Hvis dansk økonomi skal forblive robust, kræver det større fokus på den teknologiske udvikling. Regeringens 2035-plan vidner om en sund og stærk dansk økonomi og skyldes ikke mindst, at politikerne har taget de svære beslutninger de forgange år.Det mener formand for Ingeniørforeningen, IDA

DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

Maskiner og anlægNavnenyt26. 02. 2026

DS Smith opruster den danske produktion for at imødekomme fremtidens krav til kvalitet, leveringssikkerhed og cirkulær emballage. DS Smith opruster produktionsfaciliteterne på den danske fabrik i Grenaa med en strategisk investering på op mod 100 mio. kr. Investeringen skal styrke DS Smiths

Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

BranchenytInnovationTop23. 02. 2026

Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det viser en ny international rapport, der er udarbejdet af Elsevier og som lanceres i samarbejde med Innovationsfonden. Rapporten peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser

Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

AktueltAutomatiseringBranchenyt23. 02. 2026

Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et

Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

AktueltNavnenytOffshore og marine23. 02. 2026

De danske og kinesiske standardiseringsorganisationer er gået sammen om to standardforslag, der skal fremme brugen af batterier i den internationale skibsdrift - og Dansk Standard opfordrer danske aktører til at deltage i høringen. To nye forslag til internationale standarder for maritime

DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

BranchenytNavnenyt23. 02. 2026

Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring to mia. kr. over en femårig periode, blev der den 17. februar taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut. Med en ny forskningsbygning og øgede

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

    26.02.2026

  • Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

    26.02.2026

  • Dansk Standard fylder 100 år

    26.02.2026

  • Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

    26.02.2026

  • Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

    26.02.2026

  • DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

    26.02.2026

  • Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

    23.02.2026

  • Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

    23.02.2026

  • Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

    23.02.2026

  • DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

    23.02.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik