• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringRobotter14. 09. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Palsgaard Spær A/S vinder DIRA Automatiseringsprisen 2022

AktueltAutomatiseringRobotter14. 09. 2022 By Helle Friemann Nielsen

DIRA Automatiseringsprisen går i år til Danmarks ældste spærfabrik Palsgaard Spær, der ligger i den jyske by Hampen. Spærfabrikken har automatiseret en branche, der hverken har tradition for eller er kendt for at automatisere. Løsningen er et beundringsværdigt eksempel på mødet mellem håndværk og teknologi, og Palsgaard Spær viser en modig tilgang til teknologien, lød det blandt andet i motiveringen.

Palsgaard Spær løb med DIRA Automatiseringsprisen, der blev uddelt tirsdag i forbindelse med åbningen af Automatik 2022. På billedet ses (fra venstre): Georg Sørensen – MCH A/S, Jacob Kjeldsen – DI, John Sandholm og Per Nielsen – Palsgaard Spær og Søren Peter Johansen – DIRA. Foto: MCH/Lars Møller.

Prisen blev overrakt af branchedirektør i DI, Jacob Kjeldsen i forbindelse ved åbningskonferencen på Automatik 2022, der i disse dage afholdes i Brøndby Hallen.
Med i opløbet til prisen var også virksomhederne Hounö A/S og S.E.W. North Filtration A/S. De tre nominerede blev ved åbningen præsenteret af faglig leder på Teknologisk Institut og sekretariatsleder ved DIRA Søren Peter Johansen.

Et imponerende kvantespring
Palsgaard Spær A/S har automatiseret dele af spærproduktionen, og de eneste manuelle opgaver, der er tilbage i den automatiserede proces, er når råvarerne til produktionen ilægges før sav og igen under kontrollen af det færdige spær ved udlæsning af anlægget.
Automatiseringen gør, at Palsgaard Spær har øget fabrikkens output med 35 procent, og de har inddraget unge studerende i projektet. Samtidig har medarbejderne nu et bedre arbejdsmiljø med færre udfordrende arbejdsstillinger og løft.
Palsgaard Spær vil med sin imponerende automatisering inspirere ikke bare andre virksomheder i samme branche men også på tværs af brancher.
Og dervar mange rosende ord fra juryen om dette års vinder af DIRA Automatiseringsprisen.
-Palsgaard Spær har taget et imponerende kvantespring. Kombinationen af det digitale, kundens ønske, automationen og inddragelse af unge studerende i processen er stærkt og modigt. Der er kæmpe potentiale for lige nøjagtig det, som de har gjort, lyder det fra jurymedlem Martin Høgsbjerg fra Danfoss-Drives.
Med uddelingen af DIRA Automatiseringsprisen er håbet netop, at andre virksomheder, personer eller institutioner kan blive inspireret til at anvende robotteknologi i deres branche, så vi kan bevare den danske konkurrenceevne, fastholde danske arbejdspladser og ikke mindst forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der hver dag har med fysisk hårdt og gentagende arbejde at gøre.
Og det er Palsgaard Spær et klart eksempel på.
-Det var tydeligt, at Palsgaard Spær havde medarbejderne i tankerne, da de skulle automatisere processen omkring spærene – og det gælder både de allerede ansatte medarbejdere men også fremtidige medarbejdere, slår han fast.
Palsgaard Spær har lavet løsningen i samarbejde med Trussmatic og er blevet indstillet til prisen af Stäubli.

Svært at finde en vinder
Igen i år har det været svært at finde én vinder, da danske robotløsninger stormer frem og giver anledning til gode automatiseringsløsninger rundt omkring i hele landet. Det har også i den grad afspejlet årets mange indstillinger til DIRA Automatiseringsprisen, der geografisk har spredt sig i hele landet og også har været inden for vidt forskellige brancher.
Og det er da heller ikke kun Palsgaard Spær, der imponerede. Juryen var imponeret over alle tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2022.
-Alle tre nominerede har investeret og være overbevist om, at det er automatisering, man skal i fremtiden. Det er altså en forankring i kulturen, og det har de alle tre gjort. Man har taget det strategiske valg i ledelsen og taget det videre igennem hele virksomheden, fortæller jurymedlem Martin Høgsbjerg.
-Hos alle tre nominerede havde man tænkt over, at der skulle være nogle mennesker, der kunne tage automatiseringsprojektet videre. De havde alle taget ejerskab internt i virksomheden, tilføjer jurymedlem Dorte Zacho Martinsen fra SMV 360.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Robotter

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik